Manglende dokumentation for reelt gældsforhold - Rentefradrag nægtet

Sagen omhandlede en klage over SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for renteudgifter på 112.500 kr. i indkomståret 2010, som klageren havde fratrukket til [finans1] ApS. SKAT havde forhøjet klagerens indkomst med dette beløb.

Klageren og dennes ægtefælle havde i 2009 underskrevet en tegningsaftale for et investeringsarrangement kaldet "[x1]" med en nominel tegning på 4.500.000 kr. Samtidig udstedte [virksomhed1], Spanien, en garanti, der lovede en gennemsnitlig årlig stigningsfaktor på 1,16 p.a. over fem år. Klageren forklarede, at arrangementet var en "redningsplan" efter økonomiske problemer med en tidligere investering, hvor et anpartsselskab skulle købe deres sommerhus og leje det tilbage, finansieret via et skattefradrag. Klageren betalte månedligt 6.248 kr. i 2010, i alt 74.976 kr., hvilket skulle modsvare en samlet renteudgift for begge ægtefæller på ca. 225.000 kr. Klageren oplyste, at de aldrig havde underskrevet et lånedokument, aldrig modtaget anparter og følte sig udsat for svindel, hvilket var videregivet til politiet.

SKAT afviste fradraget med den begrundelse, at de såkaldte lån manglede økonomisk realitet og udelukkende var oprettet for at opnå rentefradrag. SKAT henviste til, at det er en forudsætning for fradrag, at der er tale om reelle renteudgifter, der udspringer af et retligt forpligtende gældsforhold, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e. SKAT havde anmodet om dokumentation fra både klageren og [finans1] ApS, herunder for rådighed over lånebeløbet og betaling af renter, men havde ikke modtaget den udbedte dokumentation. SKAT påpegede desuden, at Skattekontrolloven § 10 F pålægger udbydere af skattearrangementer dokumentationspligt, som ikke var opfyldt i denne sag. SKAT bemærkede, at investorerne ikke syntes at have haft rådighed over lånet, og at renter var betalt via en ukendt kassekredit.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for renteudgifter. Retten lagde vægt på, at det er en forudsætning for rentefradrag, at der foreligger en reel og retligt bindende låneaftale, der forpligter til både gælds- og rentebetaling, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e. Det påhviler klageren at dokumentere et sådant gældsforhold.

Landsskatteretten fandt, at:

• De beløb, klageren havde betalt, ikke udgjorde renter af et lån, som klageren havde optaget og kunnet disponere over.
• Sagens øvrige oplysninger understøttede, at der ikke var tale om et reelt gældsforhold.
• SKATs opfordring til klageren om at fremsende dokumentation for rådighed over lånebeløbet og betaling af renter ikke var blevet efterkommet.
• SKATs anmodning til [finans1] ApS om dokumentation for renter og gæld, jf. Skattekontrolloven § 10 F, heller ikke var blevet efterkommet.

Samlet set vurderede Landsskatteretten, at arrangementet manglede økonomisk realitet og udelukkende var oprettet med henblik på at opnå skattefradrag, hvorfor renteudgifterne ikke var fradragsberettigede.