Landsskatteretten: Forhøjelse af momstilsvar for rengøringsvirksomhed – manglende dokumentation og betinget kontantrabat

Sagen omhandler en rengøringsvirksomheds momsangivelser for 4. kvartal 2010 og hele 2011, hvor SKAT havde forhøjet momstilsvaret. Virksomheden, drevet af [person1], var en delvis videreførelse af et tidligere konkursramt selskab. Tidligere kendelser fra Landsskatteretten og domme fra Retten i [by1] og Østre Landsret havde allerede stadfæstet SKATs forhøjelser af udgående afgift vedrørende forudbetalinger og reduceret fradrag for indgående afgift i tidligere perioder.

SKATs afgørelse om forhøjelse af momstilsvaret for de aktuelle perioder var baseret på fire hovedpunkter, jf. Momsloven § 27, stk. 3 og Momsloven § 37 samt Momsbekendtgørelsen § 56:

SKATs begrundelse for forhøjelse

• Differencer mellem angivet og bogført moms: SKAT konstaterede uoverensstemmelser mellem virksomhedens indberettede moms og dens regnskaber for både udgående og indgående afgift i 2010 og 2011.

• Manglende dokumentation for indgående momsfradrag: Virksomheden havde fratrukket moms af udgifter, primært til advokater og revisorer, uden tilstrækkelig fakturadokumentation. SKAT nægtede fradrag for 15.193 kr. i 2010 og 153.021 kr. i 2011.
• Ikke-godkendt fradrag for kontantrabat: Virksomheden havde reduceret den udgående afgift med moms af ydede kontantrabatter (2,5 % ved betaling inden for 3 hverdage). SKAT godkendte ikke dette fradrag, da det var en betinget rabat, og forhøjede afgiften med 34.668 kr. i 2010 og 25.058 kr. i 2011.
• Godkendte advokatudgifter i 2011: SKAT godkendte dog fradrag for visse advokatudgifter på i alt 41.500 kr. i 2011, for hvilke dokumentation var indsendt.

Virksomhedens opfattelse

Virksomheden påstod, at SKATs forhøjelser skulle nedsættes. Vedrørende differencerne i momsangivelserne anførte indehaveren, at disse skyldtes efterposteringer efter regnskabsårets afslutning. Virksomheden accepterede dog forhøjelsen af den udgående afgift for 2010 med 30.493 kr.

Angående de nægtede fradrag for indgående moms gjorde virksomheden gældende, at fradrag først var foretaget, når de pågældende fordringer var betalt, og at en stor del af udgifterne vedrørte advokat- og revisorgæld, hvilket underbyggedes af skylderklæringer. Virksomheden fremlagde desuden yderligere 3 fakturaer fra advokatfirmaet [virksomhed3] under sagens behandling ved Landsskatteretten.

Vedrørende kontantrabatten argumenterede virksomheden for, at rabatten var en form for kreditnota, og da fakturabeløbet var inkl. moms, skulle kreditnotabeløbet naturligvis også være inkl. moms og derfor fratrækkes omsætningen. Indehaveren fremhævede, at kontantrabatten svarede til prisnedslag, man kunne opnå i andre virksomheder.

Landsskatterettens afgørelse

Udgående afgift

Landsskatteretten stadfæstede SKATs forhøjelse af den udgående afgift for 2010 med 30.493 kr., da virksomheden havde accepteret denne ændring. For 2011 stadfæstedes forhøjelsen på 253.089 kr., da virksomheden ikke havde fremlagt dokumentation for, at differencen mellem den angivne og bogførte udgående afgift skyldtes efterposteringer efter regnskabsårets udløb.

Vedrørende kontantrabatter fandt Landsskatteretten, at den ydede kontantrabat på 2,5 % ved fakturabetaling inden for 3 hverdage var en betinget rabat. Denne type rabat er ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Momsloven § 27, stk. 3. SKAT var derfor berettiget til at forhøje virksomhedens udgående afgift med henholdsvis 34.668 kr. for 2010 og 25.058 kr. for 2011. Afgørelsen blev stadfæstet på dette punkt.

Indgående afgift

Landsskatteretten bemærkede, at virksomheden skal kunne fremlægge fakturadokumentation for udgifterne, jf. Momsbekendtgørelsen § 58. Fremlæggelse af skylderklæringer vedrørende advokatfirmaet [virksomhed3] kunne ikke erstatte den nødvendige fakturadokumentation, da SKAT skal kunne vurdere, om de enkelte udgifter har en direkte tilknytning til virksomhedens drift.

Virksomheden havde over for Landsskatteretten fremlagt 5 fakturaer fra [virksomhed3]. Heraf indgik nota 33364 og nota 38024 allerede i SKATs sagsmateriale. De 3 øvrige notaer blev konkret vurderet til at kunne medtages ved opgørelsen af virksomhedens indgående afgift for 2010 og 2011 med henholdsvis 11.250 kr. og 5.000 kr., jf. i øvrigt Retten i [by1]s dom af 8. januar 2015.

Vedrørende differencen mellem den angivne og bogførte indgående afgift for 2010 (77.891 kr.) og 2011 (57.256 kr.) stadfæstede Landsskatteretten SKATs forhøjelse. Virksomheden havde ikke fremlagt dokumentation for, at differencen skyldtes efterposteringer efter regnskabsårets udløb, ligesom der ikke var fremlagt efterangivelse af moms.

Den påklagede forhøjelse af virksomhedens momstilsvar blev således nedsat som følger: