Manglende dokumentation for reelt gældsforhold medførte nægtet fradrag for renteudgifter

Sagen omhandler klagerens fradrag for renteudgifter til [finans1] ApS, [finans2] ApS og [finans3] ApS for indkomstårene 2010, 2011, 2012 samt forskudsregistrerede renteudgifter for 2013. SKAT havde forhøjet klagerens indkomst i de pågældende år, da fradragene ikke blev godkendt.

Baggrund for sagen

Klageren havde i de omhandlede år angivet fradrag for betydelige renteudgifter til de nævnte selskaber. [finans1] ApS, som senere overdrog sine arrangementer til [finans3] ApS og [finans2] ApS, tilbød et investeringsarrangement kaldet "[finans6].dk". Dette arrangement involverede, at investorer tegnede andele i "[finans6]" og samtidig optog et lån hos [finans1] ApS (eller efterfølgende selskaber) til finansiering af investeringen. Lånet var forrentet med 15 % p.a.

Som en del af arrangementet udstedte [finans1] ApS en garanti, der lovede en gennemsnitlig årlig stigning på 17 % af den investerede kapital over en femårig periode, med en garanteret minimumsværdi ved udløb. Derudover var en "BonusFerie-ordning" integreret, hvor en årlig udbetaling fra ordningen skulle dække den månedlige indbetaling, som svarede til skatteværdien af renteudgiften. Dette skabte en konstruktion, hvor den månedlige indbetaling og skatteværdien af renteudgiften udlignede hinanden, hvilket potentielt eliminerede den reelle likviditetsmæssige byrde for klageren.

SKAT anmodede om omfattende dokumentation fra [finans1] ApS, herunder afstemning af renteindtægter, sagsmapper for låntagere, kontoudtog og selskabets balancer. SKAT modtog ikke den udbedte dokumentation og indgav politianmeldelse mod personkredsen bag selskaberne. Klageren blev også anmodet om at dokumentere, at lånebeløbet havde været til rådighed, og at renteudgifterne var betalt. Den fremlagte dokumentation, primært bankmeddelelser mellem selskaberne, blev af SKAT anset for utilstrækkelig til at bevise reelle udbetalinger til kunderne eller faktiske betalinger fra klageren.

SKATs begrundelse

SKAT afviste fradragene med henvisning til, at det er en forudsætning for rentefradrag, at der er tale om reelle renteudgifter og et retligt forpligtende gældsforhold, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e. SKAT henviste også til Skattekontrolloven § 10 F, som pålægger udbydere af skattearrangementer dokumentationspligt for realiteten af dispositionerne. Da hverken selskaberne eller klageren kunne dokumentere realiteten af låneforholdet og de faktiske rentebetalinger, blev fradragene ikke godkendt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for indkomstårene 2010, 2011, 2012 og forskudsregistreringen for 2013.

Landsskatteretten begrundede sin afgørelse med følgende:

• I henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e er renter af gæld fradragsberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
• Det er en grundlæggende betingelse for fradrag for renteudgifter, at der foreligger en reel og retligt bindende låneaftale, som forpligter til både at betale gælden og forrente den.
• Det påhviler klageren at dokumentere, at han faktisk har optaget og fået udbetalt et lån fra de omhandlede selskaber.
• Klageren havde ikke godtgjort, at han havde optaget og fået udbetalt et lån, ligesom der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at der var tale om et reelt gældsforhold.
• Sagens øvrige oplysninger, herunder den manglende dokumentation fra selskaberne og den cirkulære karakter af "BonusFerie-ordningen", understøttede, at der ikke var tale om et reelt gældsforhold.

På baggrund af den manglende dokumentation for et reelt gældsforhold og faktiske rentebetalinger, fandt Landsskatteretten, at betingelserne for fradrag for renteudgifterne ikke var opfyldt.