Ingen beskatning af fri sommerbolig grundet ubeboelighed

Sagen omhandler SKATs forhøjelse af klagerens indkomst for indkomstårene 2011 og 2012 med værdien af fri sommerbolig. Klageren, der er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, bestred forhøjelsen med henvisning til, at sommerhuset ikke havde været til rådighed for privat benyttelse.

Faktiske omstændigheder

Selskabet erhvervede sommerhuset beliggende [adresse1], [by1] den 1. november 2011 fra klagerens mor for 2.250.000 kr., svarende til den offentlige ejendomsvurdering. Sommerhuset havde forinden været udbudt til salg af klagerens mor uden held. I skødet blev det indføjet, at ejendommen blev erhvervet med henblik på nedrivning og opførelse af et nyt fritidshus til videresalg. Klageren beskrev husets stand som yderst ringe med vandskade, utæt tag, fugt, tilgroet grund, og manglende tilslutning til kloak, el og vand. Erklæringer fra ejendomsmæglere og en bygningsingeniør understøttede, at ejendommen ikke var bebølig. Selskabets hovedaktivitet var at eje kapitalandele og foretage investeringer.

SKATs argumentation

SKAT fastholdt forhøjelsen og argumenterede for, at sommerhuset ikke var ubebøligt, og at klageren havde haft fri rådighed over det. SKAT henviste til en besigtigelse, hvor huset fremstod pænt udefra, var møbleret, og lugtede ikke indelukket. SKAT lagde vægt på, at det er rådigheden, og ikke den faktiske benyttelse, der beskattes, jf. Ligningsloven § 16, stk. 5 og retspraksis, herunder SKM2013.269.BR og SKM2009.558.HR. SKAT mente, at købet var sket af familiemæssige årsager og ikke som et investeringsprojekt, da huset havde været svært at sælge, og selskabets likviditet ikke forhindrede nedrivning. SKAT afviste, at nøglerne var deponeret hos ejendomsmægleren, og at ejendommens stand var afgørende for rådighedsbeskatningen.

Klagerens argumentation

Klagerens repræsentant påstod, at der ikke skulle ske beskatning, da sommerhuset ikke havde været til rådighed for klageren. Argumenterne var:

• Investeringsobjekt: Ejendommen blev erhvervet som et investeringsobjekt med videresalg for øje, hvilket var i tråd med selskabets erhvervsmæssige formål. Dette blev understøttet af erklæringen i skødet om erhvervelse med henblik på bebyggelse og videresalg.
• Fysisk afskåret rådighed: Nøglerne til sommerhuset havde hele tiden været deponeret hos ejendomsmægleren, hvilket effektivt afskar klageren fra at benytte ejendommen. Klageren måtte kontakte ejendomsmægleren for at få adgang til SKATs besigtigelse.
• Ubebølig stand: Sommerhuset var i en så ringe forfatning, at det ikke kunne bebos. Dette blev dokumenteret af ejendomsmæglere og bygningsingeniører, der beskrev fugt, skimmelsvamp, rotter, utæt tag, og manglende tilslutning til el, vand og kloak. Forbrugsoplysninger viste 0-forbrug af el og vand i selskabets ejerperiode.
• Praksis: Klageren henviste til afgørelser fra Skatteankenævnet og Landsskatteretten (SKM2009.459.LSR, SKM2013.417.BR, LSR 13-0117409, LSR 11-0300616) der understøttede, at en konkret vurdering af omstændighederne er afgørende, og at et selskabs ejerskab ikke i sig selv medfører beskatning, især hvis ejendommen er et driftsaktiv eller ubebølig.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at beskatning af fri sommerbolig for en hovedanpartshaver, jf. den dagældende Ligningsloven § 16 A, stk. 6 (nuværende stk. 5), og Ligningsloven § 16, stk. 5, er baseret på rådighed, ikke faktisk benyttelse, jf. SKM2009.558.HR. Det afgørende er, om ejendommen har været stillet til rådighed med henblik på privat brug.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Selskabets hovedaktivitet omfattede investeringer.
• Ejendommen blev erhvervet fra klagerens mor, som forgæves havde forsøgt at sælge den.
• Skødet indeholdt en tinglyst erklæring om, at ejendommen var erhvervet med henblik på nedrivning og opførelse af en ny fritidsbolig til videresalg.
• Selskabet ejede desuden en udlejet erhvervsejendom, men havde ikke tidligere foretaget investering i og opførelse af ejendomme med henblik på videresalg.
• Salgsannoncer og vurderinger fra ejendomsmæglere indikerede, at værdien primært lå i grunden, og at huset enten skulle ombygges eller nedrives.
• Der forelå erklæringer fra ejendomsmæglere og byggesagkyndige samt fotomateriale, der dokumenterede sommerhusets dårlige stand.
• Ejendommen var blevet nedrevet og var pr. 1. oktober 2014 vurderet som et ubebygget areal.

På baggrund af de fremlagte erklæringer fra ejendomsmæglere og byggeteknisk sagkyndige fandt Landsskatteretten det godtgjort, at sommerhuset, som ikke havde tilslutning til el, vand og kloak, var ubebøligt i de pågældende indkomstår. Derfor kunne det ikke anses for at være stillet til rådighed for hovedanpartshaveren som sommerbolig.

Landsskatteretten nedsatte klagerens indkomst med det forhøjede beløb for både 2011 og 2012.