Landsskatterettens afgørelse om fradrag og virksomhedsordning for indkomståret 2010

Sagen omhandler en klagers skatteansættelse for indkomståret 2010, hvor SKAT havde foretaget en række forhøjelser og nægtet fradrag for forskellige udgifter samt anvendelse af virksomhedsordningen. Klageren drev virksomheden [virksomhed2] v/[person1] og påklagede SKATs afgørelse vedrørende fradrag i personlig indkomst, en omsætningsdifference, fradrag for leje af maskiner, revisorudgifter, renteudgifter og muligheden for at anvende virksomhedsordningen.

SKATs afgørelse

SKAT havde nægtet fradrag for 35.177 kr. i personlig indkomst på grund af manglende dokumentation, forhøjet indkomsten med 47.337 kr. som følge af en udokumenteret omsætningsdifference, nægtet fradrag for 185.500 kr. i leje af maskiner grundet manglende dokumentation, kun godkendt 10.000 kr. af 98.573 kr. i revisorudgifter skønsmæssigt, og nægtet fradrag for 277.208 kr. i renteudgifter til [virksomhed1] ApS, da gældsforholdet ikke blev anset for tilstrækkeligt dokumenteret. Endvidere havde SKAT nægtet anvendelse af virksomhedsordningen på grund af manglende specifikationer.

Klagerens påstand og anbringender

Klageren fastholdt retten til fradrag i personlig indkomst og argumenterede for, at omsætningsdifferencen skyldtes udstedte kreditnotaer for tabte tilgodehavender og rabatter. Vedrørende leje af maskiner henviste klageren til en lejekontrakt og kontoudtog, der viste betalinger. For revisorudgifter fremlagde klageren 10 fakturaer, der dokumenterede det fulde beløb. Renteudgifterne blev dokumenteret med kontoudtog, der viste betalinger på 101.000 kr. i 2010, og klageren henviste til et gældsbrev og en dom, der bekræftede gældsforholdet. Endelig fremlagde klageren de nødvendige specifikationer for virksomhedsordningen og påstod, at den kunne anvendes.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende fradrag i personlig indkomst og omsætningsdifferencen, da klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation. For leje af maskiner godkendte retten et delvist fradrag på 78.260 kr. baseret på fremlagt lejekontrakt og kontoudtog, men nægtede fradrag for et større, udokumenteret beløb. Klageren fik fuldt medhold i fradrag for revisorudgifter på 98.573 kr., da udgifterne var dokumenteret med fakturaer og anset for erhvervsmæssige eller fradragsberettigede i skattesag. Renteudgifter på 101.000 kr. blev også godkendt, da gældsforholdet og betalingerne var tilstrækkeligt dokumenteret. Endelig godkendte Landsskatteretten, at klageren kunne anvende virksomhedsordningen, da de krævede specifikationer var fremlagt, og den talmæssige opgørelse blev overladt til SKAT.

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag i personlig indkomst

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte fradrag på 35.177 kr. i den personlige indkomst. Dette skyldtes, at klageren ikke havde fremlagt dokumentation for udgiften, og det var heller ikke sandsynliggjort, hvilke udgifter fradraget vedrørte. Bevisbyrden for afholdelse og fradragsberettigelse påhviler den skattepligtige, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Skattekontrolloven § 1, Skattekontrolloven § 6 og Skattekontrolloven § 6b.

Omsætningsdifference

SKATs forhøjelse af indkomsten med 47.337 kr. som følge af en omsætningsdifference blev stadfæstet. Klageren havde påstået, at differencen skyldtes en kreditnota udstedt ultimo 2010, men der blev ikke fremlagt en kreditnota eller anden dokumentation, der kunne sandsynliggøre en mindre indtægt. Bevisbyrden for en mindre indtægt påhviler klageren, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a og Skattekontrolloven § 1, Skattekontrolloven § 6 og Skattekontrolloven § 6b.

Leje maskiner

Landsskatteretten godkendte delvist fradrag for leje af maskiner med 78.260 kr., men nægtede fradrag for yderligere 160.375 kr. Retten lagde til grund, at maskinerne var overdraget til et selskab, som var indtrådt som udlejer. Baseret på fremlagte kontoudtog og lejekontrakt blev 78.260 kr. anset for sandsynliggjort som dækkende 12 måneders leje. Det større fakturabeløb på 160.375 kr. blev ikke godkendt, da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, hvad faktureringen dækkede, og beløbet var atypisk i forhold til lejekontrakten. Fradrag for driftsudgifter er betinget af en direkte og umiddelbar forbindelse til indkomsterhvervelsen, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Udgift til revisor

Landsskatteretten gav klageren fuldt medhold og godkendte fradrag for revisorudgifter på 98.573 kr. Der var fremlagt 9 fakturaer fra [virksomhed3] og 1 faktura fra [person3], alle dateret i indkomståret 2010. Udgifterne til [virksomhed3] blev godkendt efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Udgiften til [person3] blev godkendt efter Ligningsloven § 7q, stk. 3 og Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, under forudsætning af, at den vedrørte sagkyndig bistand i en skattesag, der ikke berettigede til omkostningsgodtgørelse.

Renteudgifter

Klageren fik medhold i fradrag for renteudgifter på 101.000 kr. til [virksomhed1] ApS. Retten fandt, at der forelå en låneaftale af 30. maj 2009, der dækkede en gæld på 1.848.052 kr. med en rentesats på 15 % p.a. Selvom renteafregning først skulle ske fra 1. juli 2012 ifølge aftalen, viste kontoudtog fra [virksomhed1] ApS, at klageren i indkomståret 2010 havde betalt 101.000 kr. i renter. Fradrag for renter er betinget af en reel, retlig gældsforpligtelse, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e, og fradrages i det indkomstår, hvor renten forfalder til betaling, jf. Ligningsloven § 5, stk. 1.

Virksomhedsordningen

Landsskatteretten godkendte, at klageren kunne anvende virksomhedsordningen. Dette skete efter, at Skatteankestyrelsen havde modtaget de anmodede specifikationer til ordningen. Anvendelse af virksomhedsordningen forudsætter et regnskab, der opfylder bogføringslovens krav, jf. Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 1 og Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 6 (mindstekravsbekendtgørelsen). Den talmæssige opgørelse blev overladt til SKAT.