Manglende dokumentation for reelt gældsforhold - nægtet fradrag for renteudgifter

Sagen omhandler klagerens fradrag for renteudgifter til [finans1] ApS, [finans2] ApS og [finans5] ApS for indkomstårene 2010-2012 samt forskudsregistreringen for 2013. SKAT havde nægtet fradragene med den begrundelse, at de såkaldte lån var uden økonomisk realitet og udelukkende oprettet for at opnå skattefradrag, altså et skattearrangement.

Baggrund for sagen

Klageren fratrak betydelige renteudgifter i de pågældende år, som stammede fra et låne- og investeringsarrangement kaldet "[finans7]". Dette arrangement involverede tegning af andele i "[finans7]" og samtidig optagelse af et lån hos [finans1] ApS (tidligere [finans3] ApS). Lånet var på 1.000.000 kr. med en fast rente på 15 % p.a., svarende til en årlig ydelse på 150.000 kr. Gældsbrevet var afdragsfrit i 5 år.

Som en integreret del af låneaftalen fik investoren en opsparing i en "BonusFerie-ordning". Denne ordning var designet til at dække en del af renteudgiften, og den skattemæssige værdi af rentefradraget skulle dække den resterende del af den årlige indbetaling, således at den månedlige nettoindbetaling for investor blev 0 kr. Dette fremgik af en investeringsoversigt:

[finans1] ApS udstedte desuden en garanti, der sikrede en gennemsnitlig årlig stigning på 17 % af den investerede kapital over 5 år, med mulighed for modregning i lånet, hvis afkastet ikke blev opnået. Senere blev klagerens lånearrangementer overtaget af [finans5] ApS og [finans2] ApS.

SKATs og klagerens argumenter

SKAT begrundede sin afgørelse med, at der ikke var tale om reelle renteudgifter, da lånene var uden økonomisk realitet og udelukkende oprettet for at opnå skattefradrag. SKAT henviste til Skattekontrolloven § 10 f og påpegede, at [finans1] ApS ikke havde fremlagt den udbedte dokumentation for renter og gæld. SKAT mente desuden, at investorerne ikke havde haft rådighed over lånet, og at renterne blev betalt via en kassekredit oprettet af kreditor, som ikke var oplyst til SKAT. Fremlagt dokumentation for bankoverførsler mellem selskaberne blev ikke anset for at dokumentere, at kunderne faktisk havde fået udbetalt lån.

Klageren fastholdt, at lånene var reelle og opfyldte definitionen af et gældsbrev, herunder at de var eksigible, og at klageren hæftede ubegrænset. Klageren havde betalt renter i overensstemmelse med aftalen og mente derfor, at betingelserne for rentefradrag var opfyldt. Klageren påpegede også, at SKAT ikke havde udbedt sig dokumentation direkte fra [finans5] ApS eller [finans2] ApS.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte fradrag for renteudgifter for indkomstårene 2010-2012 og ændringen af forskudsregistreringen for 2013.

Retten henviste til, at det i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e er en forudsætning for fradrag for renteudgifter, at der foreligger en låneaftale, som indeholder en retlig bindende forpligtelse til både at betale gælden og forrente den. Det er desuden en betingelse, at dette kan dokumenteres.

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret, at hun havde optaget og fået udbetalt et reelt lån hos [finans1] ApS ved de fremlagte aftaler benævnt "kassekredit" og "kreditaftale - hovedlån - med flere tilknyttede konti". Retten tillagde de fremlagte meddelelser fra [finans5] ApS og [finans2] ApS om indfrielse og overtagelse af et tilgodehavende ingen selvstændig betydning. Disse forhold, sammenholdt med sagens øvrige oplysninger, understøttede, at der ikke var tale om et reelt gældsforhold.