Beskatning af fri sommerbolig for hovedaktionær – Rådighed og faktisk anvendelse

Sagen omhandler beskatning af en hovedaktionær for værdien af en fri sommerbolig, stillet til rådighed af selskabet A/S [virksomhed1] i indkomstårene 2009 og 2010. Ejendommen, beliggende [adresse1], blev erhvervet af selskabet i 2001 og oprindeligt anvendt til repræsentative formål for koncernens internationale kunder. Efter 2006, hvor selskabet ikke længere var sambeskattet med A/S [virksomhed2], har ejendommen ikke genereret lejeindtægter og har i perioder stået ubrugt hen, bortset fra et fire dages besøg af en kunde i 2009.

Selskabet har afholdt betydelige driftsudgifter til ejendommen, herunder fyringsolie, vand, renovation og el, samt investeret i inventar som B&O-udstyr og overvågningsudstyr. Ejendommen er forsikret som et fritidshus. SKAT har beregnet den skattepligtige værdi af den fri sommerbolig til 16,25 % af ejendomsværdien på 2.291.200 kr., svarende til 372.320 kr. årligt for både 2009 og 2010.

Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse med henvisning til Ligningsloven § 16, stk. 5, der fastslår, at en hovedaktionær formodes at have en sommerbolig til rådighed hele året, uanset faktisk benyttelse. Nævnet lagde vægt på, at selskabet ikke havde udlejning af ejendomme som primær aktivitet, og at ejendommen ikke var udlejet. En tidligere godkendelse fra SKAT i 2003 blev anset for irrelevant grundet ændrede forhold.

Klageren påstod, at ejendommen udelukkende var opført og anvendt til repræsentationsformål og aldrig havde stået til hans private rådighed eller været anvendt af ham. Han fremhævede sin private bopæl og en anden lystejendom i nærheden som argument for, at han ikke havde behov for eller brugte den omstridte ejendom. Subsidiært påstod klageren, at ejendommen skulle beskattes som en fri helårsbolig, da den offentlige vurdering klassificerede den som sådan.

Skatteankenævnets og Landsskatterettens afgørelse

Klagerens subsidiære beregning for helårsbolig

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse med stemmeflertal.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt, at beskatning skulle ske i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 5, der vedrører den skattepligtige værdi af en sommerbolig. Begrundelsen var, at det er boligens faktiske anvendelse, der afgør, om den skal beskattes som sommerbolig eller helårsbolig. Retsmedlemmerne lagde vægt på:

• Ejendommen var forsikret som en sommerbolig.
• Der var ikke fremlagt dokumentation for, at ejendommen var anvendt som en helårsbolig.

Retsmedlemmerne fandt endvidere, at klageren havde haft rådighed over ejendommen hele året i de pågældende indkomstår, idet det er rådigheden, der i medfør af Ligningsloven § 16, stk. 5 beskattes.

Vedrørende skattemyndighedernes afgørelse for indkomståret 2003, fandt retsmedlemmerne, at denne ikke kunne medføre en berettiget forventning om ikke at skulle beskattes i 2009 og 2010. Dette skyldtes, at det ikke var dokumenteret, at der var tale om samme forhold i 2003 som i de påklagede indkomstår, ligesom en forventning ikke kan føre til en materiel forkert afgørelse.

Ét retsmedlem fandt i overensstemmelse med klagerens subsidiære påstand, at boligen skulle beskattes som en helårsbolig. Afgørelsen blev dog truffet efter stemmeflertallet.