Beskatning af hovedanpartshavers rådighed over sommerhus ejet af selskab

Sagen omhandlede, hvorvidt en hovedanpartshaver skulle beskattes af rådighed over et sommerhus, der var ejet af hans selskab, [virksomhed1] ApS. Klageren var direktør og 100 % ejer af selskabet.

Selskabet havde købt sommerhuset i 2006 for 2,7 mio. kr. med det erklærede formål at anvende det som investeringsobjekt med henblik på videresalg, eventuelt efter nedrivning og opførelse af en helårsbolig. Senere blev det besluttet at forsøge udlejning, men selskabet havde ingen lejeindtægter fra sommerhuset i indkomstårene 2007, 2008 og 2009. Sommerhuset blev solgt den 1. maj 2009 for 2,6 mio. kr.

SKAT havde anset klageren for skattepligtig af rådigheden over sommerhuset for indkomstårene 2007, 2008 og 2009, med henvisning til Ligningsloven § 16 A, stk. 9. Værdien blev beregnet efter de skematiske regler i Ligningsloven § 16, stk. 5, baseret på ejendomsvurderingen. SKAT fremhævede, at det er rådigheden, og ikke den faktiske anvendelse, der beskattes. SKAT lagde vægt på, at klageren var den eneste, der kunne benytte sommerhuset, at det ikke var udlejet, og at selskabet ikke primært drev virksomhed med fast ejendom. Da klageren ikke var ansat i selskabet, blev værdien af råderetten anset som udbytte, der skulle beskattes som personlig indkomst jf. Personskatteloven § 4 a, stk. 2.

Klagerens repræsentant påstod, at der ikke var grundlag for rådighedsbeskatning. Det blev anført, at sommerhuset udelukkende var et investeringsobjekt, og at dets tilstand – dokumenteret ved en tilstandsrapport fra 2008, der påpegede omfattende skader, skimmelsvamp og brandfare – gjorde det ubebøligt. Det blev også fremhævet, at der ikke havde været el-forbrug i sommerhuset i selskabets ejertid, hvilket skulle understøtte, at det ikke var anvendt eller til rådighed for klageren.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at beskatte klageren af rådighed over selskabets sommerhus. Afgørelsen var baseret på den dagældende Ligningsloven § 16 A, stk. 9 (nuværende Ligningsloven § 16 A, stk. 6), som fastslår, at en hovedanpartshaver, der modtager udbytte i form af fri sommerbolig, skal medregne værdien heraf i den skattepligtige indkomst. Værdien ansættes i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 5.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Klageren, som var direktør og 100 % ejer af selskabet, måtte anses for at have sommerhuset til rådighed, da det var selskabets eneste ejendom, og selskabet ikke havde disponeret over ejendommen på anden måde, f.eks. ved udlejning.
• Det er rådigheden, og ikke den faktiske anvendelse af huset, der beskattes. Derfor havde manglende el-forbrug eller sommerhusets tilstand ingen betydning for rådighedsbeskatningen.
• Sommerhuset kunne ikke anses for at være ubebøligt, på trods af klagerens argumenter om skimmelsvamp og brandfare.

Udbyttet blev beskattet som personlig indkomst i henhold til Personskatteloven § 4 a, stk. 2.

SKATs ansættelser for de respektive indkomstår blev stadfæstet som følger: