Hovedanpartshaver delvist frifundet for beskatning af maskeret udlodning ved salg af selskab

Sagen omhandlede, hvorvidt en eneanpartshaver skulle beskattes af maskeret udlodning i forbindelse med salget af sit selskab for 1 kr. SKAT havde forhøjet hendes indkomst med værdien af et ledelseslån til selskabets direktør (hendes tidligere ægtefælle), et debitortilgodehavende og selskabets likvide beholdning.

Klageren argumenterede for, at hun ikke havde kendskab til ledelseslånet, som desuden var uerholdeligt, da direktøren var personligt konkurs og insolvent. Debitortilgodehavendet var værdiløst på grund af en tvist med kunden, og de likvide midler var blevet brugt til at dække selskabets driftsomkostninger.

Landsskatteretten gav klageren medhold i, at debitortilgodehavendet var værdiløst og ikke skulle beskattes. Retten fandt også, at selve eftergivelsen af det uerholdelige ledelseslån i 2010 ikke udløste beskatning. Dog blev de oprindelige hævninger anset for maskeret udlodning, men da de var sket i tidligere indkomstår, blev forhøjelsen for 2010 annulleret. Derimod stadfæstede retten beskatningen af de likvide beholdninger, da klageren ikke kunne dokumentere, at midlerne udelukkende var anvendt til selskabets formål. Afgørelsen medførte en betydelig nedsættelse af den oprindelige skatteforhøjelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten traf en delt afgørelse i sagen, hvor klageren fik medhold i de væsentligste punkter.

Debitortilgodehavende

Landsskatteretten tiltrådte SKATs indstilling om at frafalde beskatningen af debitortilgodehavendet på 334.491 kr. På baggrund af den fremlagte dokumentation, herunder korrespondance med debitoren, fandt retten det godtgjort, at kravet var bestridt og reelt værdiløst. Klagerens indkomst blev derfor nedsat med dette beløb.

Ledelseslån

Retten fandt, at hævningerne, der udgjorde ledelseslånet på 983.961 kr., skulle anses for maskeret udlodning til klageren. Begrundelsen var, at direktøren (klagerens tidligere ægtefælle) var insolvent på hævetidspunkterne, og at klageren og direktøren måtte anses for nærtstående. Hævningerne blev anset for at have passeret klagerens økonomi.

Beskatningen skulle dog ske på de tidspunkter, hvor hævningerne fandt sted, hvilket var i indkomstårene før 2010. Da der ikke var foretaget private hævninger i indkomståret 2010, blev SKATs forhøjelse på 983.961 kr. for dette indkomstår annulleret. Retten bemærkede, at selve nedskrivningen af lånet ved salget var omfattet af Kursgevinstloven § 21, stk. 1, men da gælden ikke blev nedskrevet til en lavere værdi end den reelle værdi (som var nul), var der ikke grundlag for beskatning efter denne bestemmelse.

Likviditetsbeholdning

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende den likvide beholdning på 43.218 kr. Klageren havde ikke i tilstrækkelig grad dokumenteret, at beløbene var anvendt til dækning af selskabets driftsudgifter. Gennemgangen af kontoudtogene viste, at en række udgifter var af privat karakter (f.eks. reparation af privat bil, rejseforsikring) eller udokumenterede. Disse overførsler blev derfor anset for maskeret udlodning til klageren i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 1.

Samlet set blev klagerens skattepligtige indkomst for 2010 nedsat med 1.318.452 kr. (334.491 kr. + 983.961 kr.), mens forhøjelsen på 43.218 kr. blev fastholdt.