Knækkede brilleglas på grund af konstruktionsfejl berettiger til ophævelse af købet

En forbruger reklamerede over et par Lindberg Air Spiret Star Sølv briller, købt den 31. august 2012, idet begge glas knækkede under pudsning den 10. september 2013. Forbrugeren havde brugt brillerne dagligt indtil da og krævede den fulde købesum på 10.453 kr. tilbagebetalt.

Den erhvervsdrivendes standpunkt

Den erhvervsdrivende afviste kravet og fastholdt, at der ikke var fejl ved brillerne, men at de derimod havde lidt overlast. De anførte, at hvis der var fejl i monteringen af næsebroen, ville glassene være knækket langt tidligere end efter et år. Det blev også fremhævet, at det var usandsynligt, at begge glas knækkede samtidigt. Den erhvervsdrivende tilbød i første omgang nye glas til halv pris, hvilket forbrugeren afslog, hvorefter glassene blev limet efter aftale. Producenten af brillerne bekræftede, at monteringskriterierne var overholdt, og at der ikke havde været indikationer på fejlbehæftelser siden lanceringen af brillen.

Den sagkyndiges vurdering

En sagkyndig udtalelse fastslog, at brillerne var uhensigtsmæssigt konstrueret. Dette skyldtes, at brillestængerne og næsebroen var fastgjort via små huller boret i glassene, hvor hullerne var 1 mm i diameter med kun 1 mm imellem hvert hul. Begge glas var knækket netop der, hvor næsebroen var fastgjort. Den sagkyndige vurderede, at briller af denne type normalt har en forventet levetid på 3-5 år, afhængig af behandlingen.

Juridisk grundlag for mangel

Forbrugerklagenævnet vurderede, at brillerne var mangelfulde, da boringerne i glassene gjorde dem uhensigtsmæssigt konstrueret. Dette faldt ind under definitionen af en mangel, hvor genstanden er af anden eller ringere beskaffenhed eller brugbarhed, end den ifølge aftalen og de foreliggende omstændigheder skulle være, jf. Købeloven § 76, stk. 1, nr. 4.

Diskussion om fradrag for nytte af brug

Sagen rejste spørgsmålet om, hvorvidt der skulle foretages et fradrag i købesummen for den nytte, forbrugeren havde haft af brillerne. Retspraksis har generelt været tilbageholdende med at tillade fradrag for brug ved ophævelse af køb. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte, at tilbagebetaling kan nedsættes under hensyn til forbrugerens brug. De danske forarbejder til ændringen af købeloven (Lov nr. 213 af 22. april 2002) valgte dog ikke at indføre generelle regler herom, men overlod spørgsmålet til konkret vurdering i praksis. En Højesteretsdom (UfR 2014.578 H) havde tidligere tilladt et fradrag på 10% pr. år for brug af et mangelfuldt TV.

Nævnets medlemmer var uenige om fradraget:

• To medlemmer (Tina Dhanda Kalsi og Vagn Jelsøe) mente, at der skulle foreligge helt særlige omstændigheder for at pålægge forbrugeren at godtgøre for brugen, jf. Købeloven § 57, og at sådanne omstændigheder ikke var til stede. De påpegede også urimeligheden i et fradrag uden samtidig rentebetaling fra den erhvervsdrivende.
• To andre medlemmer (Martin Jørgensen og Jacob Reland) vurderede, at den erhvervsdrivende var berettiget til et fradrag på grund af forbrugerens ikke ubetydelige nytte af brillerne.
• Et tredje medlem (Margit Stassen) vurderede, at den erhvervsdrivende ikke var berettiget til fradrag, med henvisning til varens art, forventede levetid og den tilbudte afhjælpning.

Nævnets afgørelse

Forbrugerklagenævnet vurderede, at brillerne var mangelfulde på grund af den uhensigtsmæssige konstruktion af boringerne i glassene. Da den erhvervsdrivende ikke havde afhjulpet manglen inden for rimelig tid, var forbrugeren berettiget til at ophæve købet, jf. Købeloven § 78, stk. 4.

Afgørelse om fradrag for nytte af brug

Et flertal af nævnets medlemmer (Margit Stassen, Tina Dhanda Kalsi og Vagn Jelsøe) fandt, at der ikke skulle foretages fradrag for den nytte, forbrugeren havde haft af brillerne. Flertallet lagde vægt på, at der skulle foreligge særlige omstændigheder for at tillade et sådant fradrag, og at disse ikke var til stede i den konkrete sag.

På baggrund af stemmeflertallet blev det afgjort, at forbrugeren var berettiget til at hæve købet og få tilbagebetalt den fulde købesum mod tilbagelevering af brillerne.