Multimediebeskatning af fri telefon til ægtefælle og kontrol af tjenestetelefon

Afgørelse: Nej (dvs. det er ikke omfattet af multimediebeskatningen).

Telefonudgifterne for hustruen og børnene er ikke omfattet af den faste multimediebeskatning (grundbeløbet på 3.000 kr. i 2010-niveau), da den faste sats kun dækker arbejdstagerens private rådighed over et multimedie, som også omfatter øvrige personer i husstanden. Den dækker dog ikke tilfælde, hvor arbejdsgiveren direkte stiller separate multimedier til rådighed for ægtefælle eller børns private benyttelse.

De udgifter, som arbejdsgiveren betaler for hustruen og børnenes telefoner, skal derfor beskattes som andre personalegoder efter Ligningsloven § 16, stk. 1, og værdien fastsættes til markedsværdien/markedsprisen (det faktiske beløb arbejdsgiver betaler) i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 3. Den ansatte skal dermed beskattes af et samlet beløb bestående af den faste multimediebeskatning for egen telefon plus det faktiske beløb for hustruens og børnenes telefonudgifter.

Afgørelse 2A: Det er uden betydning for besvarelsen, om telefonerne er registreret i den ansattes navn i stedet for hustruens eller børnenes navne. Der lægges vægt på, hvem der er bruger af telefonen, og at arbejdsgiver betaler.

Svar på Spørgsmål 3 (Kontrol af tjenestetelefon)

Afgørelse: Ja.

Når en tjenestetelefon tages med hjem på bopælen, er der en formodning for privat rådighed og dermed skattepligt (Ligningsloven § 16, stk. 12). Denne formodning kan kun afkræftes, hvis alle følgende fire betingelser er opfyldt:

• Telefonen skal være nødvendig for at kunne udføre arbejdet (f.eks. ved tilkaldevagt).
• Telefonen rent faktisk udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.
• Der skal være indgået en tro og love erklæring om udelukkende erhvervsmæssig anvendelse.
• Arbejdsgiveren skal føre kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt.

Eftersom spørgsmålet vedrører kravet om kontrol, er svaret bekræftende, idet kontrol er en nødvendig forudsætning for at undgå beskatning.

• Telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet.
• Der er indgået en tro og love erklæring om udelukkende erhvervsmæssig brug.
• Telefonen anvendes rent faktisk kun erhvervsmæssigt.
• Arbejdsgiveren fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt.

Da klagerens arbejdsgiver ikke fører den nødvendige kontrol, er den fjerde betingelse ikke opfyldt, og formodningen for privat rådighed kan derfor ikke afkræftes. SKAT bekræftede derfor, at klageren skal betale multimedieskat.

Vedrørende spørgsmålet om arbejdsgiverens pligt til at udføre kontrol, afviste SKAT at besvare dette. SKAT henviste til Skatteforvaltningsloven § 21, stk. 1, som angiver, at SKAT kun kan afgøre spørgsmål, de har kompetence til. Da spørgsmålet om arbejdsgiverens kontrolforpligtelse er et arbejdsretligt spørgsmål, ligger det uden for SKATs kompetenceområde.

Klageren påstod sig fritaget for beskatning og henviste til SKM 2009.692.SR samt SKATs egen pjece om multimediebeskatning, hvoraf de nævnte betingelser fremgår. Han argumenterede for, at hans situation var parallel med den i den nævnte afgørelse.