Landsskatteretten: Skattepligt af rejse- og befordringsgodtgørelse, maskeret udlodning og multimediebeskatning – Journalnr. 13-0071857

Sagen omhandler en hovedaktionær og direktør, der blev beskattet af udbetalte beløb fra sit selskab vedrørende rejse- og befordringsgodtgørelse, drifts- og vedligeholdelsesudgifter til bil samt multimediebeskatning. Skatteankenævnet havde stadfæstet SKATs afgørelse for indkomstårene 2007-2010, og Landsskatteretten stadfæstede ligeledes skatteankenævnets afgørelse.

Formalitet – indkomståret 2007 – ugyldighed

Klageren gjorde gældende, at ansættelsen for indkomståret 2007 var ugyldig, da ændringen var foretaget efter den almindelige frist i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. SKAT og skatteankenævnet mente derimod, at den udvidede frist i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 fandt anvendelse, da der var tale om kontrollerede transaktioner omfattet af Skattekontrollovens § 3 b. Klageren bestred, at transaktionerne var kontrollerede, da de vedrørte hans ansættelse som direktør og ikke hans status som hovedanpartshaver, og at godtgørelserne var på markedsvilkår. Klageren påpegede også manglende begrundelse for fristoverskridelsen i SKATs afgørelse, jf. Forvaltningslovens § 24, og at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 ikke var opfyldt.

Forventningsprincippet

Klageren påstod, at forventningsprincippet skulle lægges til grund for indkomstårene 2008-2010, da SKAT tidligere havde gennemgået kørselsregnskaberne og positivt tilkendegivet, at de var i orden. Skatteankenævnet fandt ingen dokumentation for en sådan positiv og entydig tilkendegivelse i SKATs sagsbehandlersystem.

Udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse

Klageren havde ikke modtaget løn fra selskabet, men betydelige udbetalinger som skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse. Disse var ikke indberettet til SKAT, jf. Skattekontrollovens § 7, stk. 1. Klageren fremlagde talmæssige opgørelser og håndskrevne kørselsopgørelser, men disse kunne ikke afstemmes med de udbetalte beløb. Skatteankenævnet fandt, at dokumentationen var utilstrækkelig i henhold til Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse, og at klageren ikke havde haft indtægtsgivende arbejde i selskabet, hvilket var en forudsætning for skattefri godtgørelse, jf. Ligningslovens § 9b. De udbetalte beløb blev anset som skattepligtig A-indkomst, jf. Kildeskattelovens § 43.

De udbetalte beløb var som følger:

Maskeret udlodning

Selskabet havde fratrukket udgifter til drift og vedligeholdelse af en bil, der tilhørte klageren. Klageren oplyste, at disse udgifter var private udlæg, der blev modregnet i kørselsgodtgørelsen. Skatteankenævnet fandt ikke dokumentation for, at klageren havde afholdt udgifterne, og anså selskabets afholdelse af disse som maskeret udlodning, der skulle beskattes som aktieindkomst, jf. Ligningslovens § 16a og Personskattelovens § 4 a.

De fratrukne beløb var som følger:

Telefon/multimedie

Selskabet, der var registreret på klagerens privatadresse, havde afholdt udgifter til telefon. Ifølge direktørkontrakten stillede selskabet en mobiltelefon til klagerens fri rådighed og betalte udgifter til privat installeret telefon og internetforbindelse. Klageren argumenterede, at telefonen ikke var til rådighed for privat brug, da den ikke kunne foretage udgående opkald. Skatteankenævnet nedsatte værdien af fri telefon til 0 kr. for 2007-2009, men stadfæstede multimediebeskatning på 3.000 kr. for 2010, jf. Ligningslovens § 16, stk. 12. Klageren påpegede sin alder og manglende IT-kundskaber som særlige omstændigheder.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet – indkomståret 2007 – ugyldighed

Landsskatteretten fandt, at klageren som hovedaktionær i selskabet var omfattet af Skattekontrollovens § 3 b. De økonomiske transaktioner mellem klageren og selskabet blev anset for kontrollerede transaktioner, hvilket medførte, at den udvidede frist for ansættelsesændringer i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 fandt anvendelse. Dette var i overensstemmelse med Højesterets dom SKM2012.92.HR. Der var derfor ikke grundlag for at tiltræde påstanden om ugyldighed.

Forventningsprincippet

Landsskatteretten vurderede, at SKATs tilkendegivelse om, at klageren havde udarbejdet "nogle fine opgørelser over hvad du har fået udbetalt i kørsel og diæter", ikke opfyldte kravet om at være positiv og entydig. Desuden kunne den ikke anses for at have haft indflydelse på klagerens dispositioner i de forudgående år, da den fremkom i 2010. Betingelserne for at støtte ret på forventningsprincippet var derfor ikke opfyldt.

Udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse/bilens udgifter

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at de udbetalte beløb opfyldte betingelserne for skattefrihed. Dette skyldtes mangelfuld dokumentation i de håndskrevne kørselsopgørelser, som ikke kunne afstemmes med de udbetalte beløb. Da der var differencer mellem de udbetalte beløb og den godtgørelse, der var opgjort på grundlag af de kørte kilometer i kørselsregnskabet, blev hele beløbet anset for personlig indkomst i henhold til Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 3. Den skærpede bevisbyrde for hovedaktionærer blev fremhævet.

Maskeret udlodning

Landsskatteretten fandt det ikke dokumenteret, at klageren havde afholdt de anførte udgifter til bilens drift og vedligeholdelse, eller at der forelå en mellemregning. Da selskabet havde afholdt en privat udgift for klageren, blev beløbene beskattet som maskeret udlodning i henhold til Ligningslovens § 16a, stk. 1.

Telefon/multimedie

Landsskatteretten stadfæstede beskatningen af multimedier for 2010 med 3.000 kr. Det fremgik af direktørkontrakten, at selskabet stillede en mobiltelefon til klagerens fri rådighed og betalte alle udgifter, herunder til den privat installerede telefon og internetforbindelse. Selskabet havde afholdt betydelige telefonudgifter, og klageren blev anset for at have rådighed over selskabets telefon til privat brug, hvilket udløste beskatning efter Ligningslovens § 16, stk. 12.