Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Denne sag vedrører en irakisk statsborger, som søgte om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til sin herboende samlever, der ligeledes er irakisk statsborger. Spørgsmålet i sagen er, hvorvidt ansøgeren har etableret et beskyttelsesværdigt familieliv i Danmark, og om Danmark er forpligtet til at beskytte dette familieliv i medfør af internationale konventioner.
Herboende samlever (referencen) har siden 2008 haft humanitær opholdstilladelse i Danmark efter Udlændingeloven § 9 b, stk. 1, som senest er forlænget til 2028. Ansøgeren er afvist asylansøger og har aldrig haft et lovligt opholdsgrundlag i landet. Parret har tre fællesbørn, der er født i Danmark i henholdsvis 2016, 2019 og 2021.
Det fremgår af sagen, at ansøgeren i flere omgange (2014, 2015 og 2017) har søgt om tilladelse til privat indkvartering hos referencen og børnene, men har modtaget afslag herpå. Ansøgeren har i perioden fra 2017 og frem været politianmeldt for mistanke om manglende overholdelse af opholdspligten på et asylcenter. Børnene har gennem hele perioden været registreret på referencens adresse.
De centrale juridiske spørgsmål i sagen omfatter:
Udlændingenævnet ændrede delvist Udlændingestyrelsens afgørelse og fandt, at ansøgeren skulle meddeles opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet vurderede, at det var tilstrækkeligt godtgjort, at ansøgeren og referencen har etableret et de facto familieliv omfattet af EMRK artikel 8. Nævnet lagde vægt på følgende:
Nævnet fandt, at Danmark er nærmest til at beskytte dette familieliv, da familien ikke har mulighed for at udøve deres liv i Irak eller andre lande. Begrundelsen herfor var:
| Afgørelsestype | Hjemmel | Udfald |
|---|---|---|
| Ægtefællesammenføring | Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 1 | Afslag (stadfæstet med ændret begrundelse) |
| Opholdstilladelse (Særlige grunde) | Udlændingeloven § 9 c, stk. 1 | Medhold (ændret) |
Nævnet konkluderede, at en meddelelse af opholdstilladelse var bedst stemmende med EMRK artikel 8 og det generelle princip om proportionalitet. Sagen blev derfor hjemsendt til Udlændingestyrelsen med henblik på udstedelse af opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9 c, stk. 1.
Udlændingestyrelsen, Flygtningenævnet og Udlændingenævnet har i fællesskab udarbejdet et notat om beskyttelsen af udlændinges privat- og familieliv i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN´s konventioner om menneskerettigheder.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Sagen omhandler en mindreårig irakisk statsborger, der søgte om opholdstilladelse i Danmark med henblik på familiesammenføring med sin fader. Faderen indrejste i Danmark i 2001 og fik i 2006 meddelt opholdstilladelse som familiesammenført. Ansøgeren havde tidligere fået afslag på opholdstilladelse i 2010 under henvisning til reglerne om integration, og den her aktuelle ansøgning blev indgivet i december 2013, hvor barnet var 13 år gammelt.
Ansøgeren er født og opvokset i Irak og har aldrig besøgt Danmark. Under opvæksten har hun boet hos sin farfader, da hendes moder er gift til anden side. Ifølge sagens oplysninger har ansøgeren passet sin skolegang i Irak i seks år. Kontakten til faderen i Danmark har været begrænset, idet de efter det oplyste kun har mødtes én gang siden faderens udrejse fra Irak i 2001, hvilket fandt sted i 2012.
Udlændingenævnet har afgjort, at personer med midlertidig beskyttelsesstatus som udgangspunkt først kan opnå familiesammenføring efter ét år.
Publikationen 'Tal og fakta på udlændingeområdet' udkommer en gang årligt og indeholder primært en lang række statistiske opgørelser over antallet af ansøgninger og afgørelser om opholdstilladelser mv. på udlændingeområdet.
Da ansøgningen blev indgivet mere end to år efter, at faderen opfyldte betingelserne for familiesammenføring, blev sagen vurderet efter reglerne om barnets mulighed for vellykket integration. De centrale spørgsmål i sagen var:
Der blev i klagen lagt vægt på, at farfaderen ikke længere var i stand til at tage vare på ansøgeren og hendes bror på grund af sin alder. Det blev ligeledes anført, at moderen led af psykiske problemer, og at kontakten til hende var afbrudt. Faderen i Danmark var i arbejde og havde et andet barn i landet, hvilket efter hans opfattelse burde tale for en sammenføring.
Sagen omhandler en syrisk statsborger, der i januar 2015 ansøgte om familiesammenføring med sin mindreårige søn i Danmar...
Læs mereSagen omhandler en kvindelig statsborger fra Syrien, der søgte om ægtefællesammenføring med sin herboende ægtefælle. Par...
Læs mere