Fastlæggelse af 'grov forbrydelse' i Kvalifikationsdirektivet: Krav om individuel vurdering ved udelukkelse fra subsidiær beskyttelse

Denne sag vedrører fortolkningen af artikel 17, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU (Kvalifikationsdirektivet). Bestemmelsen omhandler muligheden for at udelukke en tredjelandsstatsborger fra subsidiær beskyttelsesstatus, hvis der er alvorlig grund til at formode, at vedkommende har begået en "grov forbrydelse". Sagen opstod efter en præjudiciel forelæggelse fra Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság (forvaltnings- og arbejdsretten i Budapest, Ungarn).

Tvisten vedrørte den afghanske statsborger Shajin Ahmed, hvis flygtningestatus tidligere var blevet tilbagekaldt af de ungarske myndigheder. Ahmed var i Ungarn blevet idømt fængselsstraffe for forsøg på manddrab og forsøg på afpresning.

Konflikten om national lovgivning

Den ungarske asylmyndighed afviste Ahmeds ansøgning om subsidiær beskyttelse, idet den henviste til den nationale asyllov, som fastsatte en udelukkelsesgrund. Ifølge ungarsk ret blev enhver forbrydelse, der kunne straffes med fængsel i mindst fem år, automatisk betragtet som en "grov forbrydelse" og dermed en grund til udelukkelse.

Den forelæggende ungarske ret betvivlede, om denne automatiske definition, baseret udelukkende på den potentielle strafferamme, var forenelig med det EU-retlige begreb i direktiv 2011/95/EU, som syntes at kræve en mere konkret og individuel vurdering af handlingens grovhed.

Domstolens fortolkning af artikel 17, stk. 1, litra b)

Domstolen fastslog, at artikel 17, stk. 1, litra b), i direktiv 2011/95/EU skal fortolkes således, at den er til hinder for national lovgivning, der automatisk udelukker en ansøger om subsidiær beskyttelse alene baseret på den straf, der er fastsat for forbrydelsen i henhold til medlemsstatens lovgivning.

Den nationale myndighed eller ret, der behandler ansøgningen om subsidiær beskyttelse, skal foretage en fuldstændig undersøgelse af alle de særlige omstændigheder i den enkelte sag for at vurdere forbrydelsens grovhed. Domstolen fremhævede følgende elementer i sin begrundelse:

• Autonomt EU-retligt begreb: Begrebet "grov forbrydelse" er ikke defineret i direktivet og skal derfor fortolkes autonomt og ensartet i hele Unionen for at sikre fælles kriterier og opfylde målet om et fælles europæisk asylsystem.
• Streng fortolkning: Udelukkelsesgrundene er undtagelser fra tildelingen af beskyttelse og skal derfor fortolkes strengt.
• Krav om individuel vurdering: Selvom den nationale strafferamme har betydning, er automatisk udelukkelse baseret på strafferammen utilstrækkelig. Dette skyldes, at sådanne regler dækker et bredt spektrum af handlinger af varierende grovhed, hvilket forhindrer den nødvendige individuelle vurdering af, om der er "alvorlig grund" til at formode, at handlingen er tilstrækkelig grov til at berettige udelukkelse.