Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU’s institutioner og organer, Nederlandene, Europa-Kommissionen, Ungarn, Tjekkiet, Frankrig, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Rosas
Denne sag vedrører fortolkningen af artikel 17, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU (Kvalifikationsdirektivet). Bestemmelsen omhandler muligheden for at udelukke en tredjelandsstatsborger fra subsidiær beskyttelsesstatus, hvis der er alvorlig grund til at formode, at vedkommende har begået en "grov forbrydelse". Sagen opstod efter en præjudiciel forelæggelse fra Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság (forvaltnings- og arbejdsretten i Budapest, Ungarn).
Tvisten vedrørte den afghanske statsborger Shajin Ahmed, hvis flygtningestatus tidligere var blevet tilbagekaldt af de ungarske myndigheder. Ahmed var i Ungarn blevet idømt fængselsstraffe for forsøg på manddrab og forsøg på afpresning.
Den ungarske asylmyndighed afviste Ahmeds ansøgning om subsidiær beskyttelse, idet den henviste til den nationale asyllov, som fastsatte en udelukkelsesgrund. Ifølge ungarsk ret blev enhver forbrydelse, der kunne straffes med fængsel i mindst fem år, automatisk betragtet som en "grov forbrydelse" og dermed en grund til udelukkelse.
Den forelæggende ungarske ret betvivlede, om denne automatiske definition, baseret udelukkende på den potentielle strafferamme, var forenelig med det EU-retlige begreb i direktiv 2011/95/EU, som syntes at kræve en mere konkret og individuel vurdering af handlingens grovhed.
Domstolen fastslog, at artikel 17, stk. 1, litra b), i direktiv 2011/95/EU skal fortolkes således, at den er til hinder for national lovgivning, der automatisk udelukker en ansøger om subsidiær beskyttelse alene baseret på den straf, der er fastsat for forbrydelsen i henhold til medlemsstatens lovgivning.
Den nationale myndighed eller ret, der behandler ansøgningen om subsidiær beskyttelse, skal foretage en fuldstændig undersøgelse af alle de særlige omstændigheder i den enkelte sag for at vurdere forbrydelsens grovhed. Domstolen fremhævede følgende elementer i sin begrundelse:

Danmark fik medhold i udvisningssag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Kriminalitetens alvor og klagers tilknytning til Danmark og oprindelsesland blev tillagt vægt i dommen.



Sagen omhandler fortolkningen af direktiv 2011/95/EU om anerkendelse af flygtningestatus og direktiv 2008/115/EF om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.
AA, en tredjelandsstatsborger, fik inddraget sin flygtningestatus af Bundesamt für Fremdenwesen und Asyl (forbundskontoret for immigration og asyl, Østrig) efter at være blevet dømt for flere strafbare forhold. Forbundskontoret nægtede også at give ham subsidiær beskyttelse eller en opholdstilladelse og udstedte en afgørelse om tilbagesendelse med et indrejseforbud, men fastslog samtidig, at han ikke kunne udsendes.
Verwaltungsgerichtshof (forvaltningsdomstol, Østrig) forelagde sagen for EU-Domstolen og spurgte om:
EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) flytter til en klimavenlig bygning i Wien sammen med Den Europæiske Patentmyndighed.
Nationale forebyggende mekanismer og Europarådet drøfter udfordringer ved rettighedsovervågning i lyset af EU's nye pagt om migration og asyl.
Domstolen fastslog, at:

Sagen omhandler fortolkningen af artikel 12, stk. 2, litra c), og artikel 12, stk. 3, i Rådets direktiv 2004/83/EF (Kval...
Læs mereDette lovforslag fra Udlændinge- og Integrationsministeriet har to hovedformål: at skærpe reglerne for udvisning af krim...
Læs mere
Tilbagekaldelse af opholdstilladelse for flygtning på grund af støtte til terrororganisation