Grundejers betalingspligt for renhold af fortov udvidet efter kommunal omlægning af P-pladser til cykelparkering

En boligforening klagede over en forhøjet betaling for renholdelse af fortov, efter kommunen havde omlagt parkeringspladser til biler til et udvidet fortovsareal med cykelparkering og træer. Forhøjelsen skyldtes, at det renholdelsespligtige areal ud for ejendommen steg fra 53 m² til 103 m², hvilket medførte en prisstigning på knap 50 % til 5.047 kr. årligt. Vejdirektoratet opretholdt kommunens afgørelse.

Sagens baggrund

Kommunen meddelte boligforeningen, at en ny opmåling af fortovet ud for deres ejendom viste et areal på 103 m², hvilket var 50 m² mere end tidligere. Denne ændring, der trådte i kraft den 1. januar 2025, skyldtes en omlægning af gaden, hvor bilparkeringspladser blev erstattet af cykelparkering. Kommunen opkrævede betaling for renholdelsen i henhold til deres gældende takster.

Klagerens synspunkter

Boligforeningen fremførte følgende argumenter:

• En prisstigning på næsten 50 % var en voldsom og urimelig udgift at pålægge beboerne.
• Omlægningen af gaden var et kommunalt valg, som grundejeren ikke havde ønsket, og derfor ikke burde betale for.
• Det nye areal kunne ikke betragtes som et reelt fortov, da det primært blev brugt til cykelparkering og ikke var egnet til gående færdsel.

Vejdirektoratets juridiske vurdering

Vejdirektoratet fandt, at kommunens afgørelse var lovlig. Det blev fastslået, at en kommune som vejmyndighed har ret til at indrette det offentlige vejareal efter eget skøn, jf. Vejlovens § 8 og Færdselslovens § 92, stk. 1.

Pligten til at renholde fortov kan pålægges grundejere i bymæssige områder i henhold til Vejlovens § 64, stk. 1. Kommunen kan desuden beslutte at udføre renholdelsen for grundejerens regning, jf. Vejlovens § 72, stk. 1.

Vejdirektoratet afviste argumentet om, at arealet ikke var et fortov. Det afgørende er, at det er et befæstet areal, der er egnet til, at fodgængere kan færdes der, og som ligger i ubrudt forlængelse af adgangen til ejendommen. Direktoratet bemærkede, at en cyklist, der trækker sin cykel til et stativ, betragtes som en fodgænger, hvorfor arealet anvendes til gående færdsel. Dermed var det korrekt af kommunen at medregne det nye areal i beregningen af renholdelsesudgiften.

Vejdirektoratet opretholder kommunens afgørelse af 19. december 2024 om betalingspligt for renhold af et udvidet offentligt fortovsareal. Kommunen havde hjemmel i vejloven til at pålægge grundejeren de øgede udgifter, efter at et areal tidligere anvendt til bilparkering blev omlagt til fortov med cykelparkering.