Annullering af smykkekøb på grund af prisfejl, da forbrugeren burde have indset, at prisen var urealistisk lav

En forbruger købte et Pandora guld-charm med en 0,03 karat diamant til 425 kr. på en erhvervsdrivendes hjemmeside. Prisen var angivet med en rabat på 92 %. Kort efter modtagelsen af en ordrebekræftelse annullerede den erhvervsdrivende ordren med henvisning til en prisfejl. Forbrugeren fastholdt, at der var indgået en bindende aftale.

Parternes krav

Forbrugeren krævede primært levering af smykket til den annoncerede pris. Subsidiært krævede hun en erstatning på 3.825 kr., hvilket svarer til forskellen mellem den annoncerede pris og den korrekte pris på 4.250 kr.

Den erhvervsdrivendes argumenter

Den erhvervsdrivende afviste kravet og anførte, at der var tale om en åbenlys prisfejl. De forklarede, at alle andre produkter i samme kategori var nedsat med 15 %, mens det pågældende smykke ved en fejl var blevet nedsat med 92 %. Virksomheden henviste desuden til et generelt forbehold for prisfejl på deres hjemmeside.

Forbrugerklagenævnet fandt, at udbud af varer på en hjemmeside med bestillingsfunktion som udgangspunkt er et bindende tilbud, og at der derfor var indgået en bindende aftale, jf. Aftaleloven § 1. Nævnet fastslog, at den erhvervsdrivendes generelle forbehold for prisfejl ikke kunne anses for at være en del af aftalen.

Vurdering af ond tro

Nævnet vurderede herefter sagen efter Aftaleloven § 32, stk. 1, som bestemmer, at en løftegiver ikke er bundet af et tilbud, hvis det ved en fejl har fået et andet indhold end tilsigtet, og modtageren (køberen) indså eller burde indse dette.

Et flertal i nævnet fandt, at den erhvervsdrivende havde bevist, at forbrugeren burde have indset, at der var tale om en prisfejl. Flertallet lagde vægt på følgende punkter:

• Smykket var af 14 karat guld med en diamant.
• Rabatten på 92 % var markant højere end de 15 % rabat på alle andre lignende smykker.
• Prisen på 425 kr. fremstod urealistisk lav for et sådant smykke.
• Der var ikke annonceret særskilt med et særligt tilbud på netop dette smykke.

Et mindretal mente ikke, at den erhvervsdrivende havde løftet bevisbyrden, da forbrugeren specifikt havde søgt efter "billige charms", og der var overensstemmelse mellem den anførte pris og den angivne rabat.

Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med flertallets opfattelse, og forbrugeren fik derfor ikke medhold i sit krav.