Klage over direkte tildeling af kontrakt om patruljeskibe på baggrund af nationale sikkerhedsinteresser

Fayard A/S klagede over Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses (FMI) beslutning om at tildele en kontrakt vedrørende design, konstruktion og vedligeholdelse af nye patruljeskibe direkte til konsortiet Danske Patruljeskibe K/S. FMI havde undladt et offentligt udbud med henvisning til væsentlige nationale sikkerhedsinteresser, jf. Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde artikel 346.

Fayards centrale anbringender

Fayard A/S gjorde gældende, at den direkte tildeling var ulovlig af flere årsager:

• Formålet med undtagelsen var ikke opfyldt: Tildelingen til Danske Patruljeskibe sikrede ikke, at skibene blev bygget og vedligeholdt i Danmark, da konsortiet ikke selv ejede eller havde adgang til et værft. Dermed var formålet med at påberåbe sig nationale sikkerhedsinteresser for at sikre national forsyningssikkerhed ikke opfyldt.
• Overtrædelse af grundlæggende principper: FMI havde handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed. FMI burde have gennemført en national konkurrence eller som minimum en mere fyldestgørende markedsdialog, der direkte inddrog de danske værfter, som besidder de nødvendige kompetencer til at bygge skibene.

FMI's modargumenter

FMI fastholdt, at beslutningen var lovlig og nødvendig:

• Nødvendigheden af en totalleverandør: FMI argumenterede for, at design, konstruktion og våbenintegration ikke kunne adskilles. Da Danske Patruljeskibe inkluderede Terma A/S, Danmarks eneste integrator af våben- og systemer, var konsortiet den eneste mulige totalleverandør.
• Sikring af nationale interesser: Kontrakten med Danske Patruljeskibe ville indeholde en forpligtelse til at anvende danske underleverandører, herunder værfter, til konstruktion og vedligeholdelse. Dette ville sikre, at de nationale sikkerhedsinteresser blev varetaget.
• Utilstrækkeligt markedsgrundlag for konkurrence: En markedsundersøgelse, foretaget i dialog med relevante brancheorganisationer, havde bekræftet, at der ikke fandtes andre aktører eller konsortier, der kunne løfte den samlede opgave.

Klagenævnet for Udbud afviste at tillægge klagen opsættende virkning. Afgørelsen blev truffet i henhold til Lov om Klagenævnet for Udbud § 12, stk. 2, som kræver, at der foreligger særlige grunde, herunder at klagen umiddelbart har noget på sig (fumus boni juris).

Klagenævnets vurdering