Afslag på omgørelse af gave ved ejendomshandel efter forhøjelse af tinglysningsafgift

Sagen omhandler en anmodning om omgørelse af en gave i forbindelse med en ejendomsoverdragelse fra far til søn. Sønnen købte i februar 2009 en landbrugsejendom af sin far til en pris, der lå under den offentlige vurdering, hvilket udløste en gave.

Ved tinglysningen af skødet i december 2009 blev tinglysningsafgiften beregnet på baggrund af en ejendomsvurdering på 33.000.000 kr. Imidlertid var der i mellemtiden blevet offentliggjort en ny og højere vurdering på 49.000.000 kr. pr. 1. oktober 2008. SKAT korrigerede derfor tinglysningsafgiften i overensstemmelse med den nye, højere vurdering, jf. Tinglysningsafgiftsloven § 4.

Den oprindelige gave var tilrettelagt således, at gaveafgiften blev modsvaret af den forventede tinglysningsafgift, jf. Boafgiftsloven § 29, stk. 2. Da tinglysningsafgiften blev forhøjet af SKAT, medførte det en utilsigtet skattemæssig konsekvens for klageren, som efterfølgende indsendte en ny gaveanmeldelse og anmodede om tilladelse til omgørelse for at tilpasse gaven til den højere tinglysningsafgift.

SKAT afslog anmodningen om omgørelse med henvisning til, at betingelserne i Skatteforvaltningsloven § 29 ikke var opfyldt. SKAT argumenterede for, at en gaveanmeldelse ikke er en privatretlig disposition, og at selve ejendomsoverdragelsen ikke havde medført en gaveafgift, da den oprindeligt var opgjort til 0 kr. efter modregning. Desuden mente SKAT, at dispositionen var båret af skattehensyn, og at korrektionen af tinglysningsafgiften ikke var en utilsigtet skattemæssig virkning.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt, at klageren ikke opfyldte betingelserne for omgørelse i Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1. Retten lagde afgørende vægt på, at der ikke var sket en ændring af den underliggende privatretlige disposition. Aftalegrundlaget var fortsat det betingede skøde af 6. februar 2009, og aftalen mellem parterne var således uændret.

Den nye gaveanmeldelse, som blev indgivet i december 2012, var alene en konsekvens af SKATs opkrævning af en højere tinglysningsafgift og kunne ikke i sig selv begrunde en omgørelse. En anmodning om omgørelse forudsætter en reel ændring af selve den privatretlige aftale, hvilket ikke var tilfældet her.

Landsskatteretten bemærkede desuden, at den ejendomsvurdering på 49 mio. kr., som lå til grund for den forhøjede tinglysningsafgift, ikke var blevet påklaget. Endelig afviste retten at tage stilling til klagen over SKATs lange sagsbehandlingstid, da dette lå uden for rettens kompetence.