Landsskatteretten: Maskeret udbytte – Insolvens – Hævninger på mellemregningskonto

Sagen omhandler SKATs forhøjelse af klagerens indkomst med 859.784 kr. for indkomståret 2008, anset som maskeret udbytte fra selskabet [virksomhed1] ApS (tidligere [virksomhed2] ApS), hvor klageren var hovedaktionær og direktør. Beløbet stammer fra et tilgodehavende hos anpartshaveren, der opstod i 2008 via hævninger på en mellemregningskonto.

Faktiske omstændigheder

Klageren var hovedaktionær og direktør i selskabet fra stiftelsen i 2006 til foråret 2011. Selskabet er siden gået konkurs. Ved udgangen af 2008 havde selskabet et tilgodehavende hos klageren på 859.784 kr., som ikke er tilbagebetalt til konkursboet. Klagerens formueforhold viste en negativ formue på -56.785 kr. pr. 31. december 2007 og -754.624 kr. pr. 31. december 2008. Klagerens aktiver bestod primært af ejendomme, herunder en ejerlejlighed på [adresse2], købt på projektstadiet i 2005 og endeligt overtaget i oktober 2008. Ejendommen var fuldt belånt gennem [finans1], som på lånetidspunktet var i økonomiske problemer. Ejendommen blev pr. 1. januar 2009 vurderet til en betydeligt lavere værdi end anskaffelsesprisen. Hævningerne på mellemregningskontoen i 2008 udgjorde:

SKATs begrundelse

SKAT anså beløbet for maskeret udlodning i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og skattepligtigt som aktieindkomst jf. Personskatteloven § 4 A, stk. 1, nr. 1. SKAT henviste til Statsskatteloven § 4 om skattepligtig indkomst. Begrundelsen var, at lån fra et selskab til en hovedaktionær kun anerkendes skattemæssigt, hvis aktionæren er solvent. Da klageren havde negativ formue både ved indgangen og udgangen af 2008, og det ikke var godtgjort, at hun var i stand til at indfri mellemregningen, blev hævningerne anset for maskeret udbytte. SKAT fremhævede desuden, at der ikke forelå en reel låneaftale med vilkår for forrentning, afvikling eller sikkerhedsstillelse. SKAT henviste til retspraksis, herunder SKM2010.555ØRL, SKM2011.755BR, og SKM2012.29BR, der understøtter, at manglende lånedokumentation og tilbagebetalingsforpligtelse kan føre til beskatning som udlodning. SKAT nævnte også Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 vedrørende den udvidede frist for kontrollerede transaktioner.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant påstod, at der ikke skulle ske beskatning af maskeret udlodning. Det blev anført, at klageren var solvent på tidspunktet for låneoptagelsen og havde udsigt til at kunne tilbagebetale lånet. Repræsentanten argumenterede for, at solvensbedømmelsen skulle foretages for hver enkelt hævning, og at SKAT havde bevisbyrden for insolvens. Det blev fremført, at klagerens kreditmuligheder, herunder et stort banklån til ejendomskøb i juli 2008 (efter de fleste hævninger), dokumenterede solvens. Det blev også anført, at teknisk insolvens som følge af finanskrisen ikke i sig selv skulle diskvalificere lånet, og at solvensbedømmelsen skulle fokusere på evnen til at tilbagebetale det konkrete lån, uanset øvrige forpligtelser. Klageren mente, at hun løbende var i stand til at tilbagebetale lånet, eventuelt via yderligere privat låntagning.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at beskatte klageren af maskeret udbytte. Afgørelsen blev truffet med henvisning til Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, som fastslår, at hævninger foretaget af en hovedanpartshaver i selskabet anses for yderligere løn eller udlodning, hvis hovedanpartshaveren ikke er i stand til at tilbagebetale lånet.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Klagerens formue bestod i de omhandlede år primært af et mindre bankindestående og ejendomme, som var fuldt belånt.
• Ejendommen på [adresse2] blev anskaffet på projektstadiet i 2005 og endeligt overtaget medio 2008. Den var finansieret ved fuld belåning gennem [finans1], en bank der på daværende tidspunkt var nødlidende. Der var ingen egenfinansiering ved anskaffelsen, og ejendommen blev efterfølgende vurderet til en betydeligt lavere handelsværdi.
• Købet af ejendommen godtgjorde ikke, at klageren var solvent og havde evne til at tilbagebetale de beløb, der blev hævet på mellemregningen, og beløbene er heller ikke efterfølgende tilbagebetalt.
• På baggrund af klagerens samlede økonomi kunne hun ikke anses for at have været solvent i det pågældende indkomstår.
• Klagerens formue havde ikke en værdi, der kunne modsvare gælden til selskabet. Klageren blev derfor anset for ikke at have været i stand til at indfri gælden til selskabet på lånetidspunkterne i det pågældende år.

De hævede beløb blev herefter anset for udlodning i henhold til Ligningsloven § 16 A.