Landsskatteretten: Forhøjelse af overskud af virksomhed - manglende dokumentation og private udgifter

Sagen omhandler en klager, der drev en enkeltmandsvirksomhed som revisor i indkomståret 2010, og som var bosat i Sverige med et sommerhus i Danmark. Klagen vedrørte SKATs forhøjelse af overskud af virksomhed fra det selvangivne beløb på 28.647 kr. til 187.592 kr., en forhøjelse på 158.945 kr. Klageren påstod, at forhøjelsen skulle ændres til det selvangivne.

Virksomhedens omsætning

SKAT forhøjede omsætningen med 89.150 kr. baseret på bankindsætninger, som ikke var afstemt med fakturaer. Klageren hævdede, at disse indbetalinger enten allerede var bogført, var tilbagebetaling af private lån, eller interne overførsler mellem egne konti, herunder hævninger fra private kreditkort. Klageren fremlagde kontoudskrifter og kreditkortudskrifter for at understøtte påstanden om interne overførsler.

Udgifter relateret til sommerhuset

Klageren anvendte cirka halvdelen af sit sommerhus i Danmark (77 kvm) erhvervsmæssigt som kontor og opbevaringsrum. Der blev krævet fradrag for udgifter som forsikring, ejendomsskat, alarm, el, vand, reparation og vedligeholdelse, samt afskrivning på en varmepumpe. SKAT afviste fradragene, da udgifterne blev anset for at være af privat karakter, og sommerhuset ikke opfyldte betingelserne for at være et særskilt erhvervsmæssigt arbejdsværelse.

Kørsel og befordring

Klageren fratrak udgifter til kørsel mellem hjemmet i Sverige og sommerhuset i Danmark (brobizz) samt erhvervsmæssig kørsel til kunder. SKAT afviste fradrag for kørsel mellem bopæl og sommerhus, da sommerhuset blev anset for privat bopæl. Fradrag for erhvervsmæssig kørsel til kunder blev også afvist af SKAT på grund af manglende kørebog eller tilstrækkelig dokumentation.

Diverse udgifter og tab på debitorer

Klageren havde fratrukket diverse udgifter som annoncer, kontorartikler, EDB, telefon, kontingenter, småanskaffelser, Viasat, og kurser. SKAT godkendte kun dele af disse fradrag eller afviste dem helt på grund af manglende dokumentation eller privat karakter. Derudover var der fratrukket 29.100 kr. for tab på debitorer, som SKAT også afviste grundet manglende dokumentation for tabets konstatering og endelige opgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på de fleste punkter, men ændrede afgørelsen vedrørende fradrag for erhvervsmæssig befordring.

Virksomhedens omsætning

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at giro- og FI-indbetalingerne på kassekreditkontoen stammede fra hævninger på klagerens egne kreditkort, da der hverken var tidsmæssig eller beløbsmæssig sammenhæng. Disse indbetalinger blev derfor anset som skattepligtig omsætning i virksomheden. For de øvrige indsætninger på bankkontoen fandt Landsskatteretten heller ikke, at klageren havde godtgjort, at der var tale om skattefrie indtægter eller indtægter, der allerede indgik i den selvangivne omsætning. SKATs opgørelse af omsætningen blev stadfæstet, jf. Statsskatteloven § 4.

Fradrag for udgifter relateret til sommerhus

Landsskatteretten var enig med SKAT i, at der ikke kunne godkendes fradrag for udgifter relateret til sommerhuset (forsikring, ejendomsskat, Viasat, el, vand, alarm, reparation og vedligeholdelse). Dette skyldtes, at sommerhuset blev anset for klagerens private bolig, og kontorfaciliteternes indretning ikke gjorde det uanvendeligt til privat brug. Det var heller ikke dokumenteret, at kontorfaciliteterne udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt, eller at revisorarbejdets omfang berettigede fradrag. Udgifter til varmepumpe blev også afvist, da den private karakter ikke var modbevist. Afgørelsen blev stadfæstet i henhold til Statsskatteloven § 6, litra a og Afskrivningsloven § 5 og Afskrivningsloven § 11.

Fradrag for kørsel og befordring

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at der ikke kunne godkendes fradrag for udgifter til brobizz og kørsel mellem klagerens bopæl i Sverige og sommerhuset i Danmark. Sommerhuset blev ikke anset som en arbejdsplads i lovens forstand, men som en privat bopæl, hvorfor kørslen blev anset som privat, jf. Ligningsloven § 9B, stk. 1.

Landsskatteretten ændrede dog SKATs afgørelse vedrørende erhvervsmæssig kørsel til kunder. Selvom der ikke forelå en kørebog, anså Landsskatteretten det for sandsynligt, at der var foretaget mindst én returkørsel til de kunder, der fremgik af den fremlagte oversigt, og hvor der var udstedt en faktura i 2010. Der blev skønsmæssigt godkendt fradrag for 1.746 km erhvervsmæssig kørsel, svarende til 6.215,76 kr., jf. Ligningsloven § 9B, stk. 1.

Diverse fradrag

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om manglende fradrag for diverse udgifter (kontorartikler, kontingenter, annoncer, kurser, småanskaffelser m.v.), da klageren ikke havde dokumenteret, at udgifterne var afholdt, eller deres erhvervsmæssige relevans, jf. Statsskatteloven § 6, litra a. Yderligere fradrag for telefonudgifter og inkassoudgifter blev også afvist grundet manglende tilstrækkelig dokumentation. Fradrag for udgifter i henhold til bilag i ringbind blev ligeledes afvist, da transaktionssporet ikke kunne følges, og den erhvervsmæssige relevans ikke var dokumenteret.

Fradrag for tab på debitorer

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om manglende fradrag for tab på debitorer. Klageren havde ikke dokumenteret et tab på de pågældende debitorer, da de fremlagte bilag fra fogedretten og advokat ikke vedrørte de specifikke debitorer. Fradrag for tab på fordringer er betinget af, at tabet kan kvalificeres som en driftsomkostning og er konstateret og endeligt opgjort, jf. Kursgevinstloven § 17 og Statsskatteloven § 6, litra a.