Afgørelse om afskrivningsgrundlag for vindmølle – Renteudgifter til bridgefinansiering

Sagen omhandlede, hvorvidt renteudgifter på 347.628 kr. af bridgefinansiering til [virksomhed1] A/S kunne indgå i opgørelsen af den samlede skattemæssige anskaffelsessum for en vindmølle i K/S [virksomhed2] I og dermed i kommanditisternes afskrivningsgrundlag.

K/S [virksomhed2] I blev stiftet af [virksomhed1] A/S, som etablerede et vindmølleprojekt i Tyskland. Andelene i kommanditselskabet blev solgt til investorer som et nøglefærdigt projekt, der var idriftsat pr. 28. januar 2009. I den betingede overdragelsesaftale mellem sælger og køber indgik mellemfinansieringsrenter på 139.108 EUR (svarende til 1.042.885 kr.) som en del af den samlede købesum. Klageren, som ejede 33 ud af 100 andele, havde selvangivet fradrag for sin andel af disse renter (347.628 kr.). Der var enighed mellem klageren og SKAT om, at renteudgiften ikke kunne fratrækkes direkte i den skattepligtige indkomst, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e.

SKATs argumentation

SKAT fastholdt, at renterne af mellemregningen/bridgefinansieringen var et honorar til [virksomhed7] A/S for finansiering ved etablering og udvikling af vindmølleprojektet. Disse udgifter blev anset for etableringsudgifter (formueudgifter), som hverken var fradragsberettigede eller afskrivningsberettigede, og kunne derfor ikke tillægges vindmøllens anskaffelsessum. SKAT henviste til SKM2007.944.LSR og SKM2012.96.ØLD, der omhandlede udgifter til overordnet strukturering af investeringsprojekter. SKAT fremhævede, at investorerne købte et nøglefærdigt projekt, og at de afholdte renter vedrørte den tidligere ejer, [virksomhed7] A/S, og ikke kunne overvæltes på investorerne som en del af deres afskrivningsgrundlag.

Klagerens argumentation

Klageren gjorde gældende, at renterne af bridgefinansieringen skulle medregnes i den samlede anskaffelsessum for vindmøllen og dermed i afskrivningsgrundlaget. Klageren henviste til Landsskatterettens afgørelse LSR 10-03403, hvor byggerenter blev anset som et tillæg til købesummen for en ejendom og indgik i afskrivningsgrundlaget. Klageren argumenterede for, at de omhandlede renter var sædvanlige byggerenter, der ville påløbe uanset ejerform, og at de ikke vedrørte den overordnede strukturering af K/S-projektet. Det blev fremhævet, at den eneste forskel fra den tidligere kendelse var, at bridgefinansieringen var anført særskilt, mens byggerenterne i den tidligere sag var indeholdt i overdragelsessummen. Klageren mente, at de betalte renteudgifter var en kompensation til bygherren for rentetab i forbindelse med finansiering af opførelsen af vindmøllen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten lagde til grund, at de omhandlede renteudgifter vedrørte mellemregning/bridgefinansiering afholdt af udbyder/sælger ([virksomhed1] A/S) på vegne af K/S [virksomhed2] I under vindmøllens opførelse og før investorernes indtræden i kommanditselskabet.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt, at udgifterne ikke kunne henføres som anskaffelsessum for vindmøllen. Dette blev begrundet med principperne i Afskrivningsloven § 45 og Højesteretsdommen SKM2014.362 HR, som fastslår, at anskaffelsessummen alene kan medregne udgifter direkte knyttet til berigtigelsen og gennemførelsen af selve købet. Renteudgifterne blev anset for at være udbyders honorar for finansiering ved etablering og udvikling af vindmølleprojektet, og dermed etableringsudgifter, der hverken er fradragsberettigede eller afskrivningsberettigede, jf. også SKM2007.944.LSR.

Sagen blev ikke anset for at være analog med Landsskatteretskendelsen LSR 10-03403, da investorerne i nærværende sag indtrådte i kommanditselskabet efter vindmøllens idriftsættelse og købte et nøglefærdigt projekt. I den tidligere kendelse deltog investorerne fra byggeriets start, og rentebetalingen var en del af entreprisekontrakten.

Et retsmedlem tiltrådte klagerens påstand om, at renterne skulle medtages i afskrivningsgrundlaget.

Landsskatteretten traf afgørelse efter stemmeflertallet, og SKATs afgørelse blev stadfæstet.