Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en klagers anmodning om genoptagelse af en Landsskatteretskendelse fra 2009, der nægtede fradrag for betalte erstatninger i forbindelse med selskabstømmersager. Klageren var interessent i en revisionsvirksomhed, der i indkomståret 2000 betalte 8.132 kr. i erstatning som sin andel af et samlet erstatningsbeløb.
Oprindeligt nægtede skatteankenævnet og Landsskatteretten fradrag med henvisning til, at erstatningsudbetalingerne ikke var et udslag af en normal driftsrisiko i revisionsvirksomheden, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. SKAT argumenterede for, at revisionsvirksomhedens medvirken til salg af overskudsselskaber lå uden for rammerne af normal revisionsvirksomhed, og at erstatningerne derfor ikke var fradragsberettigede. SKAT henviste til "Thrane-sagen" (TfS 1999, 897 H), hvor Højesteret fastslog erstatningsansvar for uforsvarlig tilsidesættelse af skattevæsenets interesser.
Klagerens repræsentant påstod fradrag med den begrundelse, at erstatningerne var pådraget i forbindelse med sædvanlig drift og var udslag af en normal driftsrisiko. Repræsentanten argumenterede også for fradragsret som tab på en regresfordring i medfør af Kursgevinstloven § 17, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, da selskabstømmerne typisk var insolvente.
Sagen blev genoptaget i henhold til Skatteforvaltningsloven § 46, stk. 1 efter en Højesteretsdom af 1. juni 2012 (SKM2012.353.HR) og et efterfølgende styresignal fra SKAT af 14. december 2012 (SKM2012.733.SKAT). Disse nye retningslinjer fastslog, at fradrag for erstatninger i selskabstømmersager kan godkendes som driftstab, hvis rådgiverens adfærd falder inden for normalområdet for forretningsmæssig drift og kan betegnes som simpel uagtsomhed. Det blev fremhævet, at tabet skal være et udslag af en naturlig driftsrisiko.
I den konkrete sag blev det oplyst, at de erstatningspådragende regnskabsudarbejdelser fandt sted i første halvdel af 1990'erne, men sagerne blev først forligt i perioden 2000-2002. Revisionsvirksomheden var en del af et globalt netværk med en global forsikringsaftale, men ingen af de udbetalte erstatninger oversteg selvrisikoen. Det var dog virksomhedens opfattelse, at der højst var udvist simpel uagtsomhed, og at den udførte bistand var helt sædvanligt revisorarbejde, hvilket understøttede argumentet om normal driftsrisiko.
Landsskatteretten godkendte klagerens fradrag for betalt erstatning i indkomståret 2000 på 8.132 kr. Den tidligere afgørelse af 18. december 2009, der nægtede fradrag, blev ændret, og klageren fik fuldt medhold.
Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med Højesterets dom af 1. juni 2012 (SKM2012.353.HR) og SKATs styresignal af 14. december 2012 (SKM2012.733.SKAT). Disse præciserede, at erstatninger som følge af rådgivning i selskabstømmersager kan fratrækkes som driftstab efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, hvis rådgiverens adfærd falder inden for normalområdet for forretningsmæssig drift og kan betegnes som simpel uagtsomhed. Tabet skal således være et udslag af en naturlig driftsrisiko forbundet med virksomhedens drift. I denne sag blev det lagt til grund, at revisionsvirksomhedens bistand var helt sædvanligt revisorarbejde, og at der højst var udvist simpel uagtsomhed.
SkatteministerietOversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
SkatteministerietSkatteministeriet
Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for betalte erstatninger i indkomståret 2000 på 11.399 kr. i forbindelse med selskabstømmersager. Klageren var interessent i revisionsvirksomheden [virksomhed1], som i årene 2000-2002 betalte samlede erstatninger på over 11 mio. kr. i disse sager.
Landsskatteretten havde oprindeligt ved kendelse af 18. december 2009 stadfæstet skatteankenævnets afgørelse om at nægte fradrag. Skatteankenævnet argumenterede for, at erstatningsudbetalingerne ikke var et udslag af en normal driftsrisiko i revisionsvirksomheden, og henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a samt tidligere retspraksis, herunder Højesterets dom i "Thrane-sagen" (TfS 1999, 897 H).
SKAT støttede oprindeligt nægtelsen af fradrag med henvisning til, at revisionsvirksomhedens medvirken til salg af overskudsselskaber lå uden for rammerne af normal revisionsvirksomhed, og at den udviste adfærd var ansvarspådragende og ikke et udslag af en normal driftsrisiko. SKAT mente, at rådgiverens subjektive kendskab til handlens karakter skulle afspejle en adfærd inden for sædvanlig drift.
Information om satser i lov om indkomst- og formueskat til staten samt værdiansættelse for erhvervsdrivende.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Klagerens repræsentant påstod fradrag og argumenterede for, at erstatningerne var pådraget i forbindelse med sædvanlig drift og var et udslag af en normal driftsrisiko. Repræsentanten henviste til, at revisionsvirksomhedens bistand til sælgere af overskudsselskaber, på tidspunktet for ydelsen, faldt inden for rammerne af revisionsvirksomhed. Det blev også anført, at tabet var fradragsberettiget som driftstab efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a eller som tab på en regresfordring i medfør af Kursgevinstloven § 17, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Repræsentanten fremhævede, at Højesteret i Thrane-sagen havde udtalt, at der "muligvis" var adgang til skattemæssigt fradrag for de ansvarlige rådgivere, hvilket indikerede, at fradragsret ikke var udelukket.
Sagen blev genoptaget efter Landsskatterettens genoptagelsestilsagn med henvisning til Højesterets dom af 1. juni 2012 (SKM2012.353.HR) og SKATs styresignal af 14. december 2012 (SKM2012.733.SKAT). Disse nye retningslinjer fastslog, at erstatninger som følge af rådgivning i selskabstømmersager kan trækkes fra som driftstab, hvis rådgiverens adfærd falder inden for normalområdet for forretningsmæssig drift og må betegnes som simpel uagtsom. SKAT udtalte i den forbindelse, at klagerens skattepligtige indkomst burde nedsættes med de påklagede forhøjelser i indkomståret 2000.
Sagen omhandler en interessent i en revisionsvirksomhed, der blev nægtet fradrag for sin andel af en erstatningsudbetali...
Læs mereSagen omhandler en genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse fra 2009 vedrørende fradrag for betalte erstatninger i f...
Læs mere