Fradrag for erstatningsudgifter i selskabstømmersager godkendt

Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for betalte erstatninger i forbindelse med selskabstømmersager, hvor klageren var interessent i en revisionsvirksomhed. Landsskatteretten havde oprindeligt ved kendelse af 18. december 2009 stadfæstet skatteankenævnets afgørelse om at nægte fradrag for udgifter på henholdsvis 11.399 kr. (2000), 50.221 kr. (2001) og 25.321 kr. (2002).

Baggrund for sagen

Klageren var interessent i revisionsvirksomheden [virksomhed1], som i indkomstårene 2000-2002 betalte erstatninger i selskabstømmersager. Klagerens andel af disse erstatninger udgjorde de nævnte beløb. Skatteankenævnet og Landsskatteretten nægtede oprindeligt fradrag med henvisning til, at erstatningsudbetalingerne ikke var et udslag af en normal driftsrisiko i revisionsvirksomheden, og henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a samt tidligere retspraksis, herunder Højesterets dom i TfS 1999,897 H (Thrane-dommen).

SKAT argumenterede for, at revisionsvirksomhedens adfærd i forbindelse med salg af overskudsselskaber var uforsvarlig og ikke en normal forretningsmæssig disposition, og at udgifterne derfor ikke var fradragsberettigede som driftstab. SKAT krævede yderligere dokumentation for de erstatningspådragende forhold og handlernes karakter.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod fradrag for erstatningerne, idet de var pådraget i forbindelse med sædvanlig drift af revisionsvirksomhed og var udslag af en normal driftsrisiko. Repræsentanten argumenterede for fradragsret som driftstab efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a eller som tab på en regresfordring efter Kursgevinstloven § 17, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Det blev fremhævet, at revisorernes bistand til sælgere af overskudsselskaber på tidspunktet for ydelsen faldt inden for rammerne af revisionsvirksomhed, og at en eventuel simpel uagtsomhed ikke udelukkede fradragsret. Repræsentanten henviste desuden til Højesterets præmisser i Thrane-sagen, hvor det blev anført, at der muligvis var adgang til skattemæssigt fradrag for erstatningsansvarlige rådgivere.

Genoptagelse og ny vurdering

Sagen blev genoptaget i henhold til Skatteforvaltningsloven § 46, stk. 1 efter anmodning fra klagerens repræsentant. Dette skete på baggrund af en ny Højesterets dom af 1. juni 2012 (SKM2012.353.HR) i en lignende sag, hvor et revisionsaktieselskab fik godkendt fradrag for driftstab i forbindelse med erstatningsbetalinger i selskabstømmersager. Denne dom fastslog, at hvis rådgiverens adfærd falder inden for normalområdet for forretningsmæssig drift og kan betegnes som simpel uagtsom, vil erstatningen kunne trækkes fra som driftstab.

SKAT udstedte efterfølgende et styresignal af 14. december 2012 (SKM2012.733.SKAT), der vejledte om genoptagelse af lignende sager. I lyset af Højesterets dom og styresignalet udtalte SKAT den 3. juni 2013, at klagerens skattepligtige indkomster burde nedsættes med de påklagede beløb.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten godkendte klagerens fradragsret for betaling af erstatning i indkomstårene 2000, 2001 og 2002. Afgørelsen var en genoptagelse af en tidligere kendelse fra 18. december 2009, hvor fradrag blev nægtet.

Landsskatteretten ændrede sin tidligere afgørelse og gav klageren fuldt medhold baseret på:

• Højesterets dom af 1. juni 2012 (SKM2012.353.HR), som fastslog, at erstatninger som følge af rådgivning i selskabstømmersager kan være fradragsberettigede som driftstab, hvis rådgiverens adfærd falder inden for normalområdet for forretningsmæssig drift og kan betegnes som simpel uagtsomhed.
• SKATs styresignal af 14. december 2012 (SKM2012.733.SKAT), der præciserede betingelserne for genoptagelse af sager om fradrag for erstatninger i selskabstømmersager.
• SKATs udtalelse af 3. juni 2013, der anbefalede at nedsætte klagerens skattepligtige indkomster i de påklagede indkomstår.

Fradragene blev godkendt med følgende beløb: