Fradrag for kognitiv coachinguddannelse nægtet - Anset som videreuddannelse

Sagen omhandlede klagerens fradrag for udgifter til en kognitiv coachinguddannelse i indkomståret 2007. Klageren var ansat som sportsekspert og ekspertkommentator, uddannede trænere som timelønnet instruktør, og drev en selvstændig virksomhed med workshops, outdoor aktiviteter og foredrag om teambuilding, motivation og coaching.

Klageren var oprindeligt uddannet folkeskolelærer, merkonom og cand.scient. i idræt samt havde en træneruddannelseslicens. Han var ikke uddannet journalist eller coach, men havde i 2003 udarbejdet en coachguide og et uddannelsesmodul om coaching.

Baggrund for uddannelsen

I 2007 deltog klageren i et kursus om kognitiv coaching hos virksomheden [virksomhed4] A/S. Kurset bestod af seks heldagsmoduler, der dækkede emner som kognitiv psykologi, positiv psykologi, sociale færdigheder og problemløsning. Klageren oplyste, at han manglede viden inden for kognitiv og positiv psykologi, som var efterspurgt i erhvervslivet, og at kurset var nødvendigt for at opretholde indtægten fra hans foredrags- og inspirationsvirksomhed. Han understregede, at det ikke var intentionen at blive certificeret coach, og at der ikke blev udstedt kursusbevis, da det ikke var en formel uddannelse, men en ajourføring af tidligere erhvervet viden.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte fradrag for udgiften. Nævnet lagde vægt på, at uddannelsen ikke var en ajourføring af klagerens formelle uddannelser (folkeskolelærer, merkonom, cand.scient. i idræt). Da klageren var autodidakt coach, blev deltagelsen i coachforløbet ikke anset som en ajourføring af en tidligere erhvervet viden/uddannelse som coach. Nævnet mente, at klageren havde opnået nye kompetencer, og at udgiften relaterede sig til indkomstgrundlaget frem for direkte indkomsterhvervelse, og var derfor ikke omfattet af Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Klagerens argumenter

Klageren fastholdt, at udgiften var fradragsberettiget i henhold til Statsskatteloven § 6. Han argumenterede for, at coaching var et nødvendigt udviklingsområde inden for ledelse og fodboldtræning, og at kurset var et vigtigt led i hans faglige udvikling. Han fremhævede, at det var tvingende nødvendigt at opretholde og ajourføre viden for at kunne bibeholde en indtægt i den selvstændige virksomhed som foredragsholder og workshopinspirator. Kurset var skræddersyet og specifikt til at vedligeholde og ajourføre hans viden og var direkte korreleret til muligheden for at bibeholde hans indkomsterhvervelse. Han gentog, at det ikke var en certificeret uddannelse, men en ajourføring af tidligere erhvervet viden.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse om ikke at godkende fradrag for udgifter til en kognitiv coachinguddannelse. Retten fandt, at udgiften ikke kunne fratrækkes som en driftsomkostning i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Klageren var uddannet folkeskolelærer, merkonom i organisation, ledelse og økonomi, samt cand.scient. i idræt og havde en træneruddannelse. Han var autodidakt coach uden formel uddannelse som sådan.
• Henset til omfanget og indholdet af coachingkurset, sammenholdt med klagerens uddannelsesmæssige baggrund, blev hans deltagelse anset for at være videreuddannelse.
• Udgifter til videreuddannelse er som udgangspunkt ikke fradragsberettigede, da de anses for at relatere sig til indkomstgrundlaget (etablering af nye kompetencer) frem for direkte at vedligeholde eller ajourføre eksisterende indkomsterhvervelse.

Derfor blev fradraget for udgiften til coachuddannelsen på 32.500 kr. ikke godkendt.