Landsskatteretten stadfæster skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret grundet manglende kasseafstemninger

Sagen omhandler SKATs skønsmæssige forhøjelse af momstilsvaret for en enkeltmandsvirksomhed, [virksomhed1], der driver almindelig rengøring og en kiosk, [virksomhed2]. Forhøjelsen på 30.400 kr. for afgiftsperioden 2010 skyldtes mangelfuld regnskabsføring, herunder fravær af daglige kasseafstemninger.

Ved et uanmeldt kontrolbesøg i kiosken i juni 2011 konstaterede SKAT, at der ikke kunne foretages kasseafstemning, og indehaveren oplyste senere, at rengøringsvirksomheden var ophørt. SKAT anmodede om regnskabsgrundlag for 2010 og konstaterede et negativt privatforbrug for indehaverens husstand.

SKATs beregning af privatforbruget for 2010 viste et negativt beløb på 151.693 kr. Den detaljerede opgørelse af privatforbruget for 2010 var som følger:

Baseret på denne beregning og konstaterede private udgifter på 166.000 kr. samt husleje på 83.600 kr., beregnede SKAT et negativt privatforbrug på 151.693 kr. SKAT afviste at medregne påståede lån på 54.000 kr. fra familiemedlemmer og en tilbagebetaling på 50.000 kr. fra en tredjepart, da der manglede tilstrækkelig dokumentation for pengestrømme og gældsbrevenes ægthed. SKAT bemærkede desuden, at det opgjorte privatforbrug lå væsentligt under Danmarks Statistiks gennemsnit for en tilsvarende husstand.

Virksomhedens repræsentant påstod afgørelsen ugyldig grundet manglende begrundelse og "skøn under regel" ved anvendelse af Danmarks Statistiks tal. Repræsentanten gjorde gældende, at lånene på 54.000 kr. var reelle og kontant udbetalt, og at et beløb på 19.000 kr. skulle anses som en gave. Yderligere gældsposter og påstået huslejeindtægt fra medbeboere blev fremlagt som argument for at korrigere privatforbruget.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret. Retten fandt, at virksomhedens regnskabsmateriale ikke opfyldte kravene til en nøjagtig opgørelse af momstilsvaret, idet der ikke var foretaget effektive, daglige kasseafstemninger. Dette gav SKAT ret til at tilsidesætte regnskabet og foretage en skønsmæssig ansættelse i henhold til Momsloven § 55, Bogføringsloven § 7, stk. 1, og Skattekontrolloven § 5.

Landsskatteretten afviste påstanden om ugyldighed. Retten fandt, at SKATs afgørelse var tilstrækkeligt begrundet i henhold til Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1 og 2, idet hovedhensynet for skønnet – det negative beregnede privatforbrug – var angivet. Henvisningen til Danmarks Statistiks forbrugerundersøgelser medførte ikke, at skønnet var udøvet "under regel" eller var ugyldigt.

Retten fandt ikke, at de påståede lån på 54.000 kr. eller den påståede gave på 19.000 kr. var tilstrækkeligt dokumenteret. De afgivne forklaringer og erklæringer var ikke bestyrket af objektive kendsgerninger som kontoudskrifter eller korrekt udfærdigede gældsbreve. Retten henviste til, at SKM2008.611.HR ikke kan tolkes som en lempelse af dokumentationskravet for betalingsstrømme ved lån. Ligeledes blev den påståede tilbagebetaling af 50.000 kr. fra [person5] afvist grundet manglende dokumentation.

De yderligere fremlagte gældsposter og den påståede huslejeindtægt fra medbeboere blev også afvist som grundlag for at korrigere privatforbruget. Dette skyldtes enten manglende dokumentation for gældens opståen i 2010, at gælden vedrørte en tredjepart, eller at der forelå modstridende oplysninger fra indehaveren selv vedrørende den påståede huslejeindtægt.

Landsskatteretten konkluderede samlet, at skønnet ikke var udøvet på et fejlagtigt grundlag eller var åbenbart urimeligt, og de eventuelle mindre korrektioner vedrørende gæld og gebyrer kunne indeholdes i skønnet. Afgørelsen blev derfor stadfæstet.