Landsskatteretten annullerer beskatning af påstået sort løn grundet manglende dokumentation for pengestrøm

Juridiske overvejelser

Landsskatteretten lagde vægt på, om der var ført tilstrækkeligt bevis for, at klageren havde modtaget de påståede beløb i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1 og Skattekontrolloven § 1, stk. 1. Retten konstaterede, at SKAT udelukkende havde bygget sagen på de fundne bilag og forklaringer fra en person, der selv var under efterforskning. Der forelå ingen objektiv dokumentation for en pengestrøm fra selskabet til klageren.

Landsskatteretten gav klageren medhold og nedsatte forhøjelserne for alle tre år til 0 kr. Retten fandt det ikke godtgjort, at de kontante beløb var tilgået klageren.

"Efter en konkret samlet vurdering af det foreliggende grundlag, er det Landsskatterettens opfattelse, at det ikke ses dokumenteret, at klageren faktisk har modtaget de pågældende beløb. Der er bl.a. lagt vægt på, at det ikke har været muligt at følge pengestrømmen, at klageren i de påklagede indkomstår har selvangivet en lønindkomst af en vis størrelse samt det forhold, at Politi har opgivet tiltale mod klageren..."

Afgørelsen understreger, at skattemyndighederne bærer bevisbyrden for udbetaling af sort løn, når der foreligger troværdige modforklaringer og manglende dokumentation for de faktiske betalinger.

Anke til Højesteret ikke tilladt

Sø- og Handelsrettens dom om forbud efter markedsføringsloven kunne ikke ankes direkte til Højesteret.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant bestred forhøjelsen og anførte, at:

• Klagerens tidligere pølsevognsvirksomhed var ophørt og afmeldt i september 2005, og der var ingen dokumentation for, at han havde drevet ny erhvervsmæssig virksomhed.
• Klageren var ikke omfattet af Momsloven § 1 og Bogføringsloven § 1 og Bogføringsloven § 2, da han ikke udøvede erhvervsaktivitet.
• Hovedparten af indsætningerne på bankkontoen stammede fra et lån på ca. 1 mio. kr. optaget i 2006, som blev opbevaret kontant i hans lejlighed og senere konverteret i 2008 (en intern overførsel på 999.200 kr.).
• Den store kontantbeholdning i lufthavnen (300.000 euro) var en misforståelse; klageren havde kun ca. 350.000 kr. i euro, og beløbet var ikke talt op eller godkendt af ham på toldrapporten. Det blev også anført, at det fysisk var umuligt at medbringe 300.000 euro i den taske, klageren havde.
• Klageren havde boet i Spanien siden 2006 og kun opholdt sig i Danmark ca. 10 uger årligt, hvilket gjorde det usandsynligt, at han skulle have drevet en virksomhed af den påståede størrelse.
• Han havde midler til privatforbrug fra lånet og et engangshonorar på 250.000 kr. i 2007 (som han dog anerkendte moms af).
• SKAT havde ikke ført bevis for hverken virksomhedens eksistens, branche eller den påståede avance på 90%.

SKATs yderligere udtalelser

SKAT fastholdt, at pengene var udeholdt moms- og skattepligtige indtægter, da klageren selv havde oplyst, at de stammede fra hans virksomhed. SKAT fandt det usandsynligt, at klageren skulle have opbevaret et lån på 1 mio. kr. kontant i to år. Vedrørende lufthavnsincidenten henviste SKAT til den officielle toldrapport og anførte, at SKAT ikke havde hjemmel til at tilbageholde penge uden en skyld til det offentlige, medmindre der var mistanke om ulovligheder jf. Toldloven § 83, stk. 2.