Landsskatteretten: Beskatning af kontante udbetalinger og fri bil - Indkomstår 2010 og 2011

Sagen omhandlede, hvorvidt klageren skulle beskattes af yderligere kontante lønudbetalinger fra [virksomhed1] A/S og af værdien af fri bil i indkomstårene 2010 og 2011. SKAT havde forhøjet klagerens indkomst med 58.500 kr. i 2010 og 190.500 kr. i 2011 for kontante udbetalinger, samt 50.000 kr. for fri bil i 2011.

SKAT argumenterede for, at klageren, som havde fuldmagt til selskabets konto, ikke havde dokumenteret anvendelsen af de kontante udbetalinger, og at de derfor skulle anses for personlig indkomst, jf. Statsskatteloven § 4. SKAT henviste også til, at samhandel med interesseforbundne parter skulle ske på armslængdevilkår, jf. Ligningsloven § 2, og at klagerens privatforbrug var negativt. Vedrørende fri bil henviste SKAT til rådighedsbeskatningsprincippet, jf. Ligningsloven § 16, stk. 1.

Klageren påstod, at han ikke havde modtaget beløbene som løn, men at de var udbetalt til en tredjepart som afdrag på gæld til [virksomhed2]. Han fremlagde kvitteringer og en vidneerklæring til støtte herfor. Vedrørende bilerne gjorde klageren gældende, at han ikke havde anvendt dem privat, men kun kørt dem på værksted, og at værdiansættelsen var for høj.

Landsskatteretten fandt, at klageren havde sandsynliggjort, at de kontante hævninger ikke var tilgået ham som løn, idet han fremlagde kvitteringer fra en tredjepart og en vidneerklæring. Klagerens skattepligtige indkomst fra disse udbetalinger blev derfor nedsat til 0 kr. for begge indkomstår, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a og Personskatteloven § 3.

Beskatning af fri bil

Vedrørende fri bil fastholdt Landsskatteretten princippet om rådighedsbeskatning. Klageren blev anset for at have haft rådighed over en Porsche 911 Carrera i en del af 2011, da han og selskabet var registreret som brugere på samme adresse. SKATs afgørelse for denne bil blev stadfæstet, da opgørelsen ikke var påklaget. For en Chrysler Grand Voyager blev klageren også anset for at have haft rådighed i visse perioder, men ikke i en periode, hvor et andet selskab var registreret som bruger. SKATs afgørelse blev ændret i overensstemmelse hermed, og SKAT blev anmodet om at foretage den talmæssige opgørelse, jf. Ligningsloven § 16, stk. 4.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten traf følgende afgørelser:

Kontante udbetalinger fra [virksomhed1] A/S

SKAT havde anset kontante udbetalinger fra [virksomhed1] A/S for skattepligtig lønindtægt hos klageren med henholdsvis 58.500 kr. for indkomståret 2010 og 190.500 kr. for indkomståret 2011. Landsskatteretten nedsatte den skattepligtige indtægt hidrørende fra [virksomhed1] A/S til 0 kr. for begge indkomstår. Dette blev begrundet med, at klageren havde sandsynliggjort, at han ikke havde modtaget beløbene som løn, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1. Klageren fremlagde kvitteringer fra en tredjepart for modtagelse af kontanthævningerne, og overdragelsen af visse beløb blev bevidnet af en kollega.

Værdi af fri bil

SKAT havde beskattet klageren af værdien af fri bil med 50.000 kr. for indkomståret 2011. Landsskatteretten ændrede afgørelsen og anmodede SKAT om at foretage den nærmere talmæssige opgørelse, jf. Landsskatterettens Forretningsorden § 12, stk. 4.

• Porsche 911 Carrera: Klageren blev anset for at have haft rådighed over bilen i perioden fra den 25. februar 2011 til den 18. juli 2011, da han og [virksomhed1] A/S var registreret som brugere på samme adresse. SKATs afgørelse vedrørende denne bil blev stadfæstet, da opgørelsen ikke var påklaget.
• Chrysler Grand Voyager: Klageren blev anset for at have haft rådighed over bilen i perioden fra den 6. april 2011 til den 22. juni 2011 og igen fra den 25. november 2011. I perioden fra den 22. juni til den 25. november 2011 var [virksomhed5] ApS registreret som bruger, hvilket ikke blev anset som tilstrækkeligt grundlag for at anse klageren for at have haft bilen til rådighed. SKAT tiltrådte denne ændring. Afgørelsen blev ændret i overensstemmelse hermed, og SKAT blev anmodet om at foretage den talmæssige opgørelse, jf. Ligningsloven § 16, stk. 4.