Landsskatteretten: Beskatning af fri bil, kunst, løn til børn, kørselsgodtgørelse og andre udgifter i anpartsselskab

Skattefri kørselsgodtgørelse

SKAT forhøjede A-indkomsten for [person1] med 47.557 kr. og for [person2] med 10.488 kr. vedrørende skattefri kørselsgodtgørelse. SKAT fandt, at der ikke var ført tilstrækkelig kontrol med den udbetalte godtgørelse, da dokumentationen manglede præcise adresser, og der var uoverensstemmelser i datoer samt tilfælde, hvor begge ægtefæller fik godtgørelse for kørsel af samme rute samme dag. Selskabet bestred dette og henviste til intern og ekstern kontrol via fakturering til kunder, brug af lønsystem til satser og muligheden for at fremlægge yderligere dokumentation som mødereferater og kalenderinvitationer.

Øvrige udgifter

SKAT anså yderligere udgifter på 5.401 kr. som private udgifter afholdt for [person1]. Dette omfattede en rejse til Tyskland (3.698 kr.) og billetter til et arrangement (1.703,15 kr.). SKAT mente, at udgifterne havde et udpræget privat islæt, bilagene var stilet til [person1] personligt, og der manglede dokumentation for erhvervsmæssigt indhold. Selskabet forklarede, at Tysklandsrejsen var en strategitur for ledelsen ([person1] og [person2]) for at udvikle virksomhedens fremtidige fokus, og at arrangementet var en teambuilding-tur for alle medarbejdere (familien) for at forbedre arbejdsfordelingen. Selskabet påpegede, at SKAT havde godkendt jule- og sommerarrangementer i tidligere år, og at bagatelgrænsen for personalegoder ikke var overskredet for 2012.

10-turs kort til motionscenter

SKAT forhøjede A-indkomsten for [person2] med 750 kr. for et 10-turs kort til et motionscenter, betalt af selskabet. SKAT anså dette for en privat udgift uden erhvervsmæssig begrundelse, da adgang til et motionscenter ikke kunne siges at være forebyggelse af arbejdsrelaterede skader i skattemæssig forstand. Selskabet anførte, at tilbuddet var en forebyggende behandling for nakke- og skuldersmerter for medarbejdere, der sidder mange timer foran computeren, og at det var en del af en generel personalepolitik, hvor alle medarbejdere havde sundhedsforsikring.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse på visse punkter og stadfæstede den på andre, med følgende specifikke afgørelser:

Fri bil

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af fri bil for [person1]. Retten fandt, at da bilen var placeret på selskabets adresse, som var sammenfaldende med [person1]s private bopæl, havde [person1] bilen til rådighed hele året, jf. Ligningsloven § 16, stk. 4. Som hovedanpartshaver og selskabet var interesseforbundne parter, påhvilede der selskabet en skærpet bevisbyrde for, at den private rådighed over bilen effektivt var afskåret. Da den foreliggende aftale tillod privat kørsel, og bilen faktisk var brugt privat (f.eks. til ferier), blev det lagt til grund, at fri bil var stillet til rådighed. Et flertal af rettens medlemmer fandt ikke, at det var godtgjort, at bilen ikke havde været til rådighed for hovedanpartshaveren.

Indkøb af kunst

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at indkøb af kunst udgjorde maskeret udlodning til [person1]. Retten bemærkede, at selskabets brug af lokalerne i hovedanpartshaverens private bolig ikke var formaliseret via en lejekontrakt eller på anden måde udskilt fra privatboligen, og ejendommen var registreret som 100 % privat bebølse. Et flertal fandt det ikke godtgjort, at kunsten var indkøbt til virksomheden, og udgiften blev derfor anset som afholdt i hovedanpartshaverens interesse, jf. Kildeskatteloven § 43, stk. 1 og Statsskatteloven § 4 og Statsskatteloven § 6.

Indkøb af blomster

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at indkøb af blomster udgjorde maskeret udlodning til [person1]. Begrundelsen var den samme som for indkøb af kunst: manglende formalisering af selskabets brug af lokalerne i privatboligen og ejendommens status som 100 % bebølse. Et flertal fandt det ikke godtgjort, at blomsterne var indkøbt til virksomheden, og udgiften blev anset som afholdt i hovedanpartshaverens interesse.

Løn til børn

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og fandt, at lønnen til [person3], [person4] og [person5] skulle beskattes hos de tre modtagere. Retten fandt det tilstrækkeligt godtgjort, at børnene havde udført det pågældende arbejde for selskabet, og at det modtagne vederlag ikke stod i misforhold til det udførte arbejde. Der var derfor ikke grundlag for at ændre den udbetalte A-indkomst eller beskatte den hos faderen, [person1], jf. Juridisk Vejledning, afsnit C.C.2.2.2.1.

Skattefri kørselsgodtgørelse til [person1] og [person2]

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at den udbetalte kørselsgodtgørelse til både [person1] og [person2] var skattepligtig personlig indkomst. Et flertal af retten lagde til grund, at medarbejdernes opgørelse over kørte kilometer var behæftet med uklarhed vedrørende destinationer og formål, og at selskabet som arbejdsgiver ikke havde haft tilstrækkeligt grundlag for at udøve en effektiv kontrol, jf. Ligningsloven § 9, stk. 5 og Ligningsloven § 9b, stk. 4 samt Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 1 og Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 2.

Øvrige udgifter (rejse til Tyskland og billetter til arrangement)

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at udgifterne til en strategirejse til Tyskland og billetter til et arrangement var private udgifter afholdt for [person1]. Et flertal fandt det ikke dokumenteret, at der var tale om udgifter med erhvervsmæssigt indhold. Som interesseforbundne parter påhvilede der selskabet en skærpet bevisbyrde, som ikke blev anset for løftet. Udgifterne blev derfor anset som private udgifter for hovedanpartshaveren, afholdt af selskabet, jf. Statsskatteloven § 4 og Statsskatteloven § 6.

10-turs kort til motionscenter

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at udgiften til et 10-turs kort til motionscenter for [person2] var en skattepligtig privat udgift. Et flertal fandt ikke, at udgiften havde den fornødne direkte og entydige sammenhæng med selskabets virksomhed. Udgiften blev anset for begrundet i hovedanpartshaverens bestemmende indflydelse og var selskabet uvedkommende. Det blev bemærket, at skattefrihed efter Ligningsloven § 30 forudsætter en generel personalepolitik, hvilket ikke var dokumenteret i sagen.

Drift af ridecenter var erhvervsmæssig

To ægtefæller fik medhold ved Retten i Horsens i, at deres ridecenter og stutteri blev drevet erhvervsmæssigt, hvilket åbner for fradrag for underskud.

Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke havde foretaget tilstrækkelige bestræbelser på at fremskaffe det manglende regnskabsmateriale, hvilket førte til en hjemvisning af honorarbeskatningen. Vedrørende fri bil blev beskatningen nedsat til 0 kr., da selskabet ikke var registreret som ejer eller lejer af biler. Dog blev klageren anset for skattepligtig af en andel af selskabets betalte udgifter til klagerens private bil, og den talmæssige opgørelse heraf blev hjemvist. Endelig stadfæstede Landsskatteretten beskatningen af kørselsgodtgørelsen, da klageren ikke selv havde afholdt udgifterne til kørsel, idet selskabet havde betalt disse, og dermed var betingelserne for skattefri kørselsgodtgørelse i Ligningslovens § 9b ikke opfyldt.