Bankospil drevet som personlig virksomhed anset for momspligtig

Sagen omhandlede, hvorvidt en bankovirksomhed skulle betragtes som en almennyttig forening, fritaget for moms, eller som en personligt drevet enkeltmandsvirksomhed. Klageren havde drevet bankospil under navnet "[forening1]" og havde i 2008 opnået en midlertidig skattefritagelse fra SKAT baseret på indsendte vedtægter, der angav et almennyttigt formål.

En politianmeldelse fra medlemmer førte til en undersøgelse, der afslørede, at virksomheden ikke blev drevet i overensstemmelse med vedtægterne. Der blev aldrig afholdt generalforsamlinger, der var ingen reel bestyrelse udover klageren og hendes døtre, og klageren havde fuld kontrol over økonomien. Undersøgelsen viste desuden, at virksomhedens midler blev blandet sammen med klagerens privatøkonomi og brugt til private formål som bilreparationer, brændstof og personlige indkøb.

SKATs afgørelse

SKAT vurderede, at virksomheden reelt var en enkeltmandsvirksomhed og ikke en forening. Dette skyldtes, at de grundlæggende foreningsretlige principper ikke var opfyldt. Som følge heraf blev virksomheden anset for momspligtig af omsætningen fra salg af spilleplader og kaffe. Da der ikke var ført et fyldestgørende regnskab, foretog SKAT en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret for årene 2008-2011. SKAT fandt, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt, hvilket gav grundlag for en ekstraordinær genoptagelse tilbage til 2008, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3.

SKATs skønsmæssige ansættelse af momstilsvaret var som følger:

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant argumenterede for, at der var tale om en reel forening, der var stiftet i 2008 med godkendte vedtægter. Det blev fremført, at overskuddet var doneret til velgørende formål, og at klageren ikke havde modtaget løn. Møder med "ris og ros" blev anset for at være generalforsamlinger, selvom der ikke blev ført referat.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten tiltrådte SKATs vurdering. Retten fandt, at virksomheden ikke kunne anses for at være fritaget for moms, da den ikke opfyldte betingelserne for at være en forening. Da der manglede et regnskab, var SKAT berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn og stadfæstede afgørelsen.

Landsskatteretten fandt, at virksomheden med salg af bankospilleplader ikke var fritaget for afgift i henhold til Momsloven § 13. Virksomheden skulle derfor have været momsregistreret og have opgjort indgående og udgående afgift.

Da der ikke var udarbejdet et regnskab for virksomheden, var SKAT berettiget til at fastsætte afgiften skønsmæssigt, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn, da det var baseret på de tilgængelige grundbilag og klagerens egne optegnelser.

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.