Momsopkrævning efter tvangsafmeldelse - fortsat drift af virksomhed

Sagen omhandler en klage over SKATs opkrævning af moms som følge af fortsat drift af en virksomhed efter tvangsafmeldelse. Selskabet, [virksomhed1] ApS, blev tvangsafmeldt for moms, A-skat og AM-bidrag den 14. marts 2009 på grund af manglende sikkerhedsstillelse. Klageren oplyste dog ved en fogedforretning den 25. januar 2010, at han havde videreført virksomheden som uregistreret virksomhed med tre ansatte.

SKAT forsøgte forgæves at indhente regnskabsmateriale fra klageren. På baggrund af indberetninger fra andre EU-lande (listesystemet) konstaterede SKAT, at den uregistrerede virksomhed havde importeret varer fra Sverige, Italien, Tyskland, Holland og England for 1.231.947 kr. i perioden 1. april 2009 til 31. december 2009. Derudover gennemgik SKAT virksomhedens kontoudtog fra [finans1] og [virksomhed2] ApS, hvoraf der fremgik indsætninger fra girokort og "fakturaoverdragelser".

SKAT opgjorde salgsmomsen på grundlag af disse indsætninger og købsmomsen på baggrund af EU-leverandøroplysninger. For øvrige omkostninger blev der givet et skønsmæssigt fradrag på 5 % af omsætningen ekskl. moms fratrukket EU-køb. SKAT ansatte momstilsvaret for perioden 1. maj 2009 til 17. marts 2010 til 1.031.784 kr.

SKATs momsopgørelse

Klagerens repræsentant fremlagde bilagsmapper, råbalance og kontospecifikationer for ind- og udgående moms, men ikke for hele den registrerede periode. Klageren påstod, at momstilsvaret skulle nedsættes til 612.845 kr. eller subsidiært hjemvises til fornyet behandling. Klageren argumenterede for, at SKATs fastsættelse var for høj, at det fremlagte materiale var tilstrækkeligt, at personlig hæftelse ikke var lig med den opgjorte periode, og at virksomheden skulle have tid til at afvikle aftaler. Klageren mente også, at EU-moms var neutral og irrelevant for momstilsvaret, og at SKATs skøn var urimeligt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om opkrævning af moms på 1.031.784 kr. for perioden 1. maj 2009 til 17. marts 2010.

Retten bemærkede, at det var ubestridt, at klageren havde videreført selskabets aktivitet som uregistreret virksomhed efter tvangsafmeldelsen. Dette betød, at klageren drev afgiftspligtig virksomhed i henhold til Momsloven § 3, stk. 1.

Landsskatteretten fastslog, at momspligtige virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften, jf. Momsloven § 55. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, er SKAT berettiget til at fastsætte afgiften skønsmæssigt, jf. Opkrævningsloven § 5.

Da klageren ikke havde fremlagt bogføring og afstemt kasseregnskab for den relevante periode, fandt Landsskatteretten, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret.

Retten fandt endvidere, at SKATs skøn var underbygget af objektivt konstaterbare kendsgerninger, idet salgsmomsen var ansat på grundlag af konkrete indsætninger på klagerens konti, og købsmomsen var opgjort på grundlag af leverandøroplysninger. Det var ikke godtgjort, at SKATs skøn var urimeligt eller beror på fejlagtige oplysninger.

Vedrørende fradrag for elafgift havde klageren ikke påvist, at der var betalt elafgift i den størrelsesorden, som fremgik af den fremlagte råbalance. Elafgiften blev derfor anset for at være inkluderet i det anlagte skøn over momstilsvaret.