Skattepligt af honorar – manglende selvangivelse og regnskabsmæssigt fradrag

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Det blev fastslået, at klagerens samlede årsindtægter er skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4. Retten fandt det usandsynligt, at klageren skulle have udført arbejde for de pågældende selskaber i tre år uden at have modtaget nogen form for honorering.

• Indsætninger på bankkonto: De af SKAT konstaterede indsætninger for indkomstårene 2009-2011 kunne lægges til grund som honorering for klagerens arbejde i selskaberne.
• Skyldigt honorar fra [virksomhed1] ApS: Klageren blev anset for skattepligtig af en andel af beløbet på 960.000 kr., dvs. 480.000 kr. Dette skyldtes, at beløbet i årsrapporten og revisionsprotokollatet for 2009 for [virksomhed1] ApS var angivet under “anden gæld” med betegnelsen “Skyldig honorar [person3] og [person2]”.
  • Beløbet, der var fratrukket i selskabets regnskab, blev anset for et forfaldent tilgodehavende, som var skattepligtigt.
  • Landsskatteretten bemærkede, at det var usikkert, i hvilket omfang beløbet var udbetalt, og at klageren i givet fald ville have fradragsret for tabet, hvis det kunne godtgøres.
  • Da der ikke var tilstrækkelige holdepunkter for at bortse fra skattepligt af beløbet i det påklagede år, og da fordelingen mellem klageren og [person2] ikke kunne dokumenteres nærmere, blev klageren beskattet med halvdelen af beløbet, svarende til 480.000 kr.
• Arbejdsmarkedsbidrag: Det blev endvidere fastslået, at der skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af de skattepligtige beløb, jf. den dagældende Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7.

SKATs afgørelse byggede på, at klageren, som direktør, måtte anses for at have modtaget skattepligtig indkomst i form af indsætninger på sin bankkonto, betaling af private udgifter via selskaberne, samt en andel af et stort honorar, der var fratrukket i et af selskabernes skattepligtige indkomst. SKAT lagde vægt på, at klageren havde underskrevet selskabernes regnskaber og udført arbejde for dem uden anden indkomst, og at posteringerne var fratrukket i selskabernes skattepligtige indkomst. SKAT anså beløbene for skattepligtig indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtige i henhold til Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7.

Klageren påstod, at han ikke skulle beskattes af 480.000 kr. i 2009 og at hans skattepligtige indkomst for 2011 skulle reduceres med 76.326 kr. Han anførte, at han reelt ikke havde ledet selskaberne, men fungeret som projektleder, og at selskaberne var ejet og kontrolleret af en anden person. Han hævdede, at betalingerne var tilbagebetaling af udlæg eller løn, og at den store honorarpostering i 2009 var en fejl, som han ikke havde kendskab til. Klageren fremhævede, at selskaberne havde en fælles bankkonto, og at bogføringen var mangelfuld, hvilket gjorde det umuligt for ham at fremlægge dokumentation for udlæg. Han argumenterede for, at han ikke havde erhvervet ret til det store honorar, og at SKATs skøn var retssikkerhedsmæssigt betænkeligt givet manglen på dokumentation og hans manglende kendskab til posteringen.