Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede en klagers enkeltmandsvirksomhed, der var startet pr. 1. januar 2009 med det formål at promovere klageren som designer og skabe et netværk. Klageren var studerende under hele den påklagede periode (2009-2011) og havde ikke haft omsætning i virksomheden, hvilket resulterede i underskud i alle årene. SKAT havde ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed eller fradrag for købsmoms, da virksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende.
SKAT begrundede sin afgørelse med, at virksomheden ikke opfyldte hverken rentabilitets- eller intensitetskravet, da den ikke havde haft omsætning og der ikke var umiddelbar udsigt til overskud. Det blev fremhævet, at klageren var studerende og afhængig af anden indtægt, at der ikke var foretaget forundersøgelser eller budgetter, og at virksomheden syntes at have nær sammenhæng med studiet. Desuden var der ikke lavet årsregnskab eller bogføring, og virksomhedens aktiver (computer, kamera) kunne anvendes privat. SKAT anså virksomheden for en hobbyvirksomhed, hvorfor fradrag for underskud og købsmoms ikke kunne indrømmes. Der blev henvist til, at klageren var under uddannelse og etablerede et nyt indkomstgrundlag, og at virksomheden var et udslag af personlig interesse med nær tilknytning til studiet, hvor den personlige indsats var det væsentligste aktiv. SKAT henviste til SKM2009.183.BR og SKM2009.107.HR.
Klageren påstod fradrag for underskud godkendt og argumenterede for virksomhedens erhvervsmæssige tilsnit. Hun beskrev virksomheden som en mulighed for at omsætte erfaringer og kompetencer til en karriere som designer. Klageren fremhævede sin uddannelse som Rum- og møbeldesigner (BA og cand.design), kurser i innovation og iværksætteri, samt en 1. pris i en designkonkurrence. Et 6-måneders praktikophold i Tyskland hos en international tegnestue blev fremhævet som et frivilligt, ikke-obligatorisk tiltag for at dygtiggøre sig professionelt og opbygge et internationalt netværk. Klageren forklarede, at betaling til virksomheden kom i form af gratis eksponering og mulighed for at møde nye kunder, hvilket førte til nye designopgaver. Virksomhedens aktiver, en Apple computer og et kamera, blev beskrevet som altafgørende værktøjer. Klageren understregede, at virksomheden udelukkende var tiltænkt som økonomisk drevet og stod stærkt, både nationalt og internationalt. Hun fremhævede sin alder (35 år), livserfaring og over 17 års beskæftigelse med design, på trods af et sent studiestart grundet sygdom.
Landsskatteretten fandt, at den af klageren drevne virksomhed med design af rum og møbler ikke i skattemæssig henseende kunne anses for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår. Afgørelsen stadfæstede SKATs vurdering om, at der ikke kunne godkendes fradrag for underskud af virksomhed eller fradrag for købsmoms.
Landsskatteretten lagde vægt på følgende forhold i sin begrundelse:
Landsskatteretten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, som fastslår, at udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, kan fradrages. Dog kan der i relation til ikke-erhvervsmæssig virksomhed alene foretages fradrag for udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, og der kan således ikke foretages fradrag for underskud af ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, ses der på de økonomiske vilkår for virksomhedens fortsatte drift.
Landsskatteretten stadfæstede dermed skatteankenævnets afgørelse.

To ægtefæller fik medhold ved Retten i Horsens i, at deres ridecenter og stutteri blev drevet erhvervsmæssigt, hvilket åbner for fradrag for underskud.



Sagen omhandler en klage over Skatteankenævnets afgørelse om ikke at godkende fradrag for underskud af virksomhed for indkomstårene 2009, 2010 og 2011. Klageren havde i december 2008 anskaffet en golfvogn med henblik på at drive udlejningsvirksomhed, efter at have ophørt en tidligere bogtrykkervirksomhed og solgt en erhvervsejendom, hvorved der henstod et opsparet overskud i virksomhedsordningen.
Virksomheden, der bestod i udlejning af én golfvogn stationeret i [golfklub1], havde en meget beskeden omsætning i årene 2009-2012, varierende fra 960 kr. til 2.802 kr. årligt. Resultatet før afskrivninger var negativt i alle år, med underskud fra 12.052 kr. til 2.448 kr. Der var fremlagt budgetter for 2013 og 2014, som forventede en omsætningsstigning på 40 %.
Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.
”Der er absolut plads til forbedringer,” melder skatteminister Rasmus Stoklund. I 2023 betalte borgere med en uforudsigelig indkomst fire gange så meget i restskat som borgere med en almindelig indkomst.
Skatteankenævnet havde ikke godkendt fradrag for underskuddet, idet de fandt, at virksomheden ikke var erhvervsmæssig i skattemæssig forstand, jf. Statsskatteloven § 6, litra a. Nævnet lagde vægt på den meget lille udlejningsaktivitet, manglende opfyldelse af rentabilitetskravet og fraværet af markedsundersøgelser, der kunne understøtte rentabel drift. Virksomhedens omfang blev anset for meget begrænset, og selv med de budgetterede stigninger var intensiteten lav, og det var tvivlsomt, om der ville genereres et overskud.
Klageren fastholdt påstanden om fradrag for underskuddet og anførte, at der var indgået en skriftlig aftale med [golfklub1] om korttidsudlejning. Klageren havde haft planer om både korttids- og langtidsudlejning og havde annonceret i Danske Golf Unions medlemsblad. Den manglende fokus på virksomheden skyldtes klagerens søns alvorlige sygdom. Klageren havde planer om at udvide markedsføringen og anskaffe yderligere golfbiler, men disse planer var sat i bero på grund af SKATs behandling af indkomstansættelserne. Klageren fremhævede sine faglige kvalifikationer fra tidligere erhverv og indgående kendskab til golf. Klageren mente ikke, at SKAT havde forudsætninger for at vurdere virksomhedens fremtidige rentabilitet og fandt det urimeligt, at SKAT skulle bestemme virksomhedstypen. Klageren erkendte underskuddet, men anførte, at udviklingen var langsommere på grund af alder, men at arbejdet med forretningen gav glæde.

Sagen omhandler SKATs afgørelse om ikke at anse klagerens virksomhed, [virksomhed1] v/[person1], for erhvervsmæssigt dre...
Læs mere
Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende fradrag for underskud i en personligt drevet kunstnervirksomhed ...
Læs mere