Nægtet fradrag for købsmoms fra underleverandører på grund af manglende dokumentation for ydelsernes realitet

Sagen omhandler et distributionsselskab, der blev nægtet fradrag for købsmoms på 644.520 kr. for ydelser faktureret af ni forskellige underleverandører i 2010 og 2011. SKAT afviste fradraget med henvisning til, at selskabet ikke kunne dokumentere, at de pågældende ydelser reelt var blevet leveret af de fakturerende virksomheder.

SKATs begrundelse var baseret på en række usædvanlige forhold:

• Betalinger skete kontant og ofte som acontobeløb før fakturaudstedelse.
• Fakturaerne var mangelfulde med vage beskrivelser som "kørsel" eller "transport".
• Flere af underleverandørerne var efterfølgende blevet afmeldt for moms, gået konkurs, eller deres direktører var udrejst af Danmark, hvilket umuliggjorde bekræftelse af samhandlen.

Selskabet argumenterede for, at der var tale om legitime, selvstændige underleverandører, og fremlagde samarbejdskontrakter og bankudskrifter som bevis for betalingerne. Selskabet forklarede brugen af mange forskellige underleverandører og kontantbetalinger med branchens konkurrenceprægede natur.

Landsskatteretten stadfæstede i det væsentlige SKATs afgørelse. Retten fandt, at de mange usædvanlige omstændigheder medførte en skærpet bevisbyrde for selskabet, som ikke var blevet løftet. Selvom arbejdet var udført, anså retten det for sandsynliggjort, at der var tale om et ansættelsesforhold snarere end et underleverandørforhold. Retten foretog dog en mindre korrektion af det samlede beløb på grund af regnefejl i SKATs opgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at en virksomheds regnskab skal kunne danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgift, jf. Momslovens § 55. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt, jf. Opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Retten fastslog, at selvom en virksomhed har ret til fradrag for købsmoms for ydelser anvendt til afgiftspligtige leverancer, jf. Momslovens § 37, stk. 1, kan der stilles skærpede beviskrav ved unormale forhold. I denne sag var der flere usædvanlige omstændigheder:

• Kontantbetalinger: Der var tale om store kontante betalinger, hvilket er usædvanligt for fakturaer af denne størrelse.
• Mangelfulde fakturaer: Fakturaerne indeholdt kun meget begrænsede oplysninger om de leverede ydelser.
• Kontraktbrud: Selskabets distributionsaftale med sin hovedkunde tillod ikke brug af underleverandører uden skriftligt samtykke.
• Regnskabsmæssige fejl: Selskabets bogføring var mangelfuld, idet betalinger var bogført før fakturadato, og der var anvendt en ukorrekt metode til beregning af salgsmoms.

På baggrund af en samlet vurdering fandt Landsskatteretten, at selskabet ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde for, at de fremlagte fakturaer var reelle, og at der var sket en objektivt konstaterbar betaling. Selvom arbejdet ansås for udført, da selskabet var blevet betalt af sin kunde, tiltrådte retten SKATs vurdering af, at der reelt var tale om lønnede medarbejdere og ikke selvstændige underleverandører. Derfor kunne der ikke godkendes fradrag for købsmoms.

Landsskatteretten korrigerede dog SKATs oprindelige opgørelse for mindre regnefejl. Ændringen for 2010 blev nedsat med 2.044 kr. som følge af en korrektion i momsen fra [virksomhed2] ApS.

Den samlede nægtelse af fradrag blev således nedsat fra 644.520 kr. til 642.476 kr.