Afkrævning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag – manglende dokumentation for indeholdelse

SKAT udarbejdede også en månedlig opgørelse baseret på bankkontospecifikationer:

Virksomhedens indehaver blev sigtet for momssvig i forbindelse med ransagningen og senere dømt herfor. Indehaveren påstod, at afkrævningen skulle nedsættes til 0 kr., idet SKATs opgørelse var fejlbehæftet og hvilede på et urigtigt grundlag. Indehaveren anførte, at han ikke kunne udarbejde en korrekt opgørelse, da samtlige bilag var beslaglagt af politiet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at pligten til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet, jf. Kildeskatteloven § 2, stk. 1.

Det blev endvidere fremhævet, at den, for hvis regning udbetalingen foretages, skal indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst, jf. Kildeskatteloven § 46, stk. 1. For indkomståret 2011 skulle der indeholdes 55 % af den udbetalte A-indkomst, hvis der ikke var modtaget skattekort, bikort eller frikort, jf. Kildeskatteloven § 48, stk. 7.

Virksomheden er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, hvis den undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat eller indeholder for lavt beløb, medmindre forsømmelighed ikke kan godtgøres, jf. Kildeskatteloven § 69.

Arbejdsmarkedsbidrag

Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten, og bidraget udgør 8 pct. af grundlaget, jf. Arbejdsmarkedsbidragsloven § 3 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7. Arbejdsgivere er bidragspligtige af indbetalinger, som ikke kan henføres til den enkelte ansatte, jf. Arbejdsmarkedsbidragsloven § 9, stk. 1. Ligesom for A-skat er den, der undlader at indeholde arbejdsmarkedsbidrag eller indeholder for lavt beløb, umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre forsømmelighed ikke kan godtgøres, jf. Arbejdsmarkedsbidragsloven § 15, stk. 2.

Skønsmæssig ansættelse

Landsskatteretten bemærkede, at hvis størrelsen af det tilsvar, der påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Landsskatterettens konklusion

Landsskatteretten lagde til grund, at virksomheden havde udbetalt løn til ansatte i indkomståret 2011, baseret på den fundne opgørelse udarbejdet af indehaveren. Det blev konstateret, at indehaveren ikke havde dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at virksomheden havde indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af lønudbetalingerne. Der blev lagt vægt på, at virksomheden ikke var registreret som indeholdelsespligtig i den relevante periode (først pr. 1. juli 2012), og at indehaveren ikke havde dokumenteret indeholdelse af A-skat og AM-bidrag for de ansatte.

Da indehaveren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at SKATs opgørelse over A-skat og AM-bidrag var forkert, fandt Landsskatteretten, at virksomheden hæftede for den manglende indeholdte A-skat og det manglende indeholdte arbejdsmarkedsbidrag for de ansatte i indkomståret 2011. SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.

Klagerens repræsentant gjorde gældende, at sagen var forældet, da SKATs varsel om ændring var fremsendt for sent i henhold til fristerne i skatteforvaltningsloven.

Landsskatteretten fandt, at sagen ikke var forældet, da forældelsesfristen først løb fra det tidspunkt, hvor SKAT modtog de nødvendige oplysninger fra de svenske myndigheder. Retten tiltrådte SKATs skønsmæssige ansættelse, da klageren ikke havde fremlagt dokumentation for de reelle lønudgifter, og da det var usandsynligt, at han alene kunne have udført alt arbejdet. Da klageren ikke havde godtgjort, at han ikke havde handlet forsømmeligt, blev han anset for at hæfte for den manglende betaling af A-skat og AM-bidrag i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.