Beskatning af hovedanpartshavers rådighed over personalesommerhus

Sagen omhandler beskatning af en direktørs rådighed over et sommerhus, der er ejet af selskabet og tiltænkt som et personalegode. Klageren, der er direktør og hovedanpartshaver i et rengøringsfirma, erhvervede via sit selskab et sommerhus med det formål at stille det til rådighed for virksomhedens medarbejdere som et personalegode, der skulle bidrage til at fastholde medarbejdere i en branche med høj udskiftning.

SKAT havde anset klageren for skattepligtig af rådighed over sommerhuset for indkomstårene 2010 og 2011, jf. Ligningsloven § 16, stk. 5. SKATs begrundelse var, at en direktør anses for at råde over et sommerhus hele året, medmindre det er udlejet 13 uger om året, heraf 8 uger i højsæsonen, til andre end nærtstående eller personer med væsentlig indflydelse. Da sommerhuset ikke opfyldte disse udlejningskriterier, anså SKAT det for at være til rådighed for klageren hele året og foretog en omfattende beskatning baseret på sommerhusets ejendomsværdi.

Klagerens repræsentant påstod, at klagerens personlige indkomst skulle nedsættes, idet klageren ikke var omfattet af formodningsreglen i Ligningsloven § 16, stk. 5, 2. pkt.. Repræsentanten argumenterede for, at klageren de facto havde fraskrevet sig råderetten over sommerhuset, da det udelukkende var anskaffet som et personalesommerhus, og klageren kun havde mulighed for at leje det på samme vilkår som øvrige ansatte. Det blev fremhævet, at afgørelsen om rådighed beror på en konkret skønsmæssig vurdering, og at tidligere praksis (SKM2011.262VLR og SKM2009.558HR) understøtter, at en hovedaktionær kan fraskrive sig råderet. Endvidere anførte repræsentanten, at undtagelsesbestemmelsen i Ligningsloven § 16, stk. 5, 5. pkt. henviser til, at sommerboligen skal være stillet til rådighed for andre ansatte i mindst 13 uger (heraf 8 uger i højsæsonen), og ikke at den skal være udlejet eller faktisk benyttet i dette omfang. Det blev argumenteret, at en ordlydsfortolkning og formålsfortolkning af bestemmelsen tilsiger, at formodningsreglen brydes, hvis sommerhuset blot stilles til rådighed i det krævede omfang, uanset den faktiske benyttelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der stilles til rådighed af en arbejdsgiver, fastsættes til 0,5 % pr. uge af ejendomsværdien i ugerne 22-34 og 0,25 % for årets øvrige uger. For en ansat direktør eller medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform anses sommerboligen for at være til rådighed hele året, jf. Ligningsloven § 16, stk. 5.

Der skal dog ikke ske beskatning efter denne formodningsregel, hvis sommerboligen som led i et ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, eller som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i perioden uge 22-34. En ansat hovedaktionær kan på lige fod med andre ansatte anvende et personalesommerhus uden at blive omfattet af formodningsreglen og beskattes kun af den faktiske benyttelse.

Landsskatteretten fandt, at klageren havde dokumenteret, at sommerhuset var erhvervet og benyttet som et personalesommerhus. Dette blev understøttet af fremlagte regnskaber over udlejning, udbudsmateriale og sommerhusets generelle fremtoning som et udlejningssommerhus. Det blev lagt til grund, at sommerhuset var til rådighed for andre ansatte hele året, og at klageren selv lejede huset i 1-2 uger årligt. Klageren skulle derfor alene beskattes af den faktiske benyttelse af sommerhuset.

Beregning af beskatning

Indkomståret 2010: Klageren benyttede sommerhuset i to perioder: én i lavsæsonen og én i højsæsonen.

Fradrag for egenbetaling: 2.500 kr. Skattepligtig værdi 2010: 11.625 kr. - 2.500 kr. = 9.125 kr.

Indkomståret 2011: Klageren benyttede sommerhuset i tre perioder: én i lavsæsonen og to i højsæsonen.

Fradrag for egenbetaling: 3.400 kr. Skattepligtig værdi 2011: 19.375 kr. - 3.400 kr. = 15.975 kr.