Kompetence til udstedelse af europæisk arrestordre ved danske domstole

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt danske domstole er kompetente til at udstede en europæisk arrestordre (EAW) til brug for udlevering af en udlænding fra Holland til Danmark. Sagen blev indbragt for Østre Landsret som et kæremål over Københavns Byrets kendelse, der havde bestemt, at en EAW skulle udstedes.

Sagens Baggrund

Københavns Byret havde den 14. august 2019 truffet kendelse om udstedelse af en europæisk arrestordre mod en udlænding, født 13. november 1973, med henblik på udlevering fra Holland til Danmark.

Kæremål og Påstande

Advokat Andro Vrlic, der repræsenterede udlændingen, kærede byrettens kendelse. Han nedlagde primært påstand om afvisning og subsidiært om, at anklagemyndighedens anmodning ikke skulle tages til følge. Kæremålet centrerede sig om spørgsmålet om, hvilken myndighed der er kompetent til at udstede en EAW i Danmark.

Forsvarets Argumentation

Advokat Vrlic anførte, at kompetencen til at udstede en EAW alene tilkommer Justitsministeriet. Dette blev begrundet med:

• Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (2002/584/RIA), særligt artikel 6 og 7, som fastlægger kompetente judicielle myndigheder og anvendelse af centrale myndigheder.
• Danmarks underretning til Rådets Generalsekretariat den 16. januar 2004, hvori det fremgår, at Justitsministeriet er beføjet til at udstede og fuldbyrde europæiske arrestordrer i Danmark.
• En uenighed i, at bemærkningerne til lovforslaget om ændring af udleveringsloven uden videre kan lægges til grund for fortolkningen af, hvem der er den kompetente judicielle myndighed efter rammeafgørelsens artikel 6. Det blev fremhævet, at udleveringsloven primært vedrører udlevering fra Danmark til udlandet.
• Henvisning til EU-domstolen's afgørelse af 10. november 2016, C-477/16 (Kovalkovas), der fastslår, at et organ under den udøvende magt, som et justitsministerium, ikke kan udpeges som udstedende judiciel myndighed i henhold til rammeafgørelsens artikel 6.1.

Anklagemyndighedens Argumentation

Anklagemyndigheden fastholdt, at domstolene er kompetente til at udstede EAW'er. Deres argumenter inkluderede:

• Spørgsmålet om, hvilken myndighed der er udpeget som udstedende judiciel myndighed, skal afgøres efter national ret, og Danmarks underretning til Rådet er en praktisk foranstaltning, ikke en gyldighedsforskrift.
• Lovbemærkningerne til lovforslag nr. L 168 af 26. februar 2003 (pkt. 4.2.1) til Lov om udlevering af lovovertrædere angiver, at domstolene må anses for judicielle myndigheder i henhold til rammeafgørelsens artikel 6.1 og 6.2.
• Opgaven med at udstede europæiske arrestordrer har siden 1. juni 2016 været henlagt til Rigsadvokaten.
• EU-domstolens afgørelse i Kovalkovas-sagen understøtter, at Justitsministeriet ikke kan være den kompetente udstedende myndighed i henhold til rammeafgørelsens artikel 6.1.

Østre Landsret stadfæstede byrettens kendelse. Landsretten fandt, at domstolene er kompetente til at udstede en europæisk arrestordre i medfør af Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (2002/584/RIA), artikel 6, stk. 1. Dette skyldes, at rammeafgørelsen er implementeret i dansk ret ved Lov nr. 433 af 10. juni 2003 om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere, og selvom kompetencen ikke er nærmere lovreguleret i en specifik paragraf, fremgår det af lovbemærkningerne til lovforslaget, at domstolene og anklagemyndigheden betragtes som judicielle myndigheder i denne sammenhæng.