Arkitektfirma dømt for forskelsbehandling: Gravid ansøger blev tilbudt projektansættelse i stedet for fast job

Sagen omhandler en kvindelig arkitekt, der søgte en opslået stilling som arkitekt hos et mindre arkitektfirma. Stillingen var i jobopslaget beskrevet som en tidsubegrænset fuldtidsstilling under kategorien ”Fuldtid-Permanent”. Klageren kom til en indledende jobsamtale, hvor hun valgte at oplyse virksomheden om, at hun var gravid og skulle på barsel i den nærmeste fremtid.

Efter denne oplysning ændrede dialogen mellem parterne karakter. I de efterfølgende samtaler, som klageren valgte at optage med skjult lydoptager, foreslog virksomhedens ledelse, at man i stedet for en fastansættelse indgik en tidsbegrænset projektansættelse på tre måneder frem til barselsorlovens begyndelse. Virksomheden gav udtryk for, at de ikke havde de økonomiske rammer til at udbetale løn under orlov eller til at have en ”tom stol stående” i det år, barslen forventedes at vare.

Parternes argumenter og påstande

Klageren gjorde gældende, at der var tale om direkte forskelsbehandling på grund af køn. Hun anførte, at hun de facto var fundet kvalificeret til stillingen, da hun blev tilbudt en projektansættelse, og at den eneste årsag til, at hun ikke fik den faste stilling, var hendes graviditet. Hun fremlagde lydoptagelser af samtalerne som dokumentation for virksomhedens begrundelser.

Indklagede afviste påstanden og anførte følgende forsvarspunkter:

• Klageren var ikke den bedst kvalificerede ansøger, da hun manglede erfaring med dansk byggelovgivning og myndighedsbehandling.
• Virksomheden ansatte i stedet en anden kandidat med over 10 års erfaring fra Danmark.
• Tilbuddet om en projektansættelse var et forsøg på at hjælpe klageren i en situation, hvor hun ikke var kvalificeret til den oprindelige faste stilling.
• Lydoptagelserne var ulovligt tilvejebragt, selektive og burde ikke tillægges bevisværdi.

Der opstod således en tvist om, hvorvidt det var klagerens faglige kvalifikationer eller hendes graviditet, der var den reelle årsag til, at hun ikke blev tilbudt den fastansættelse, hun oprindeligt havde søgt.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at det indklagede arkitektfirma havde handlet i strid med Ligebehandlingsloven § 2.

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde vægt på de fremlagte lydoptagelser, som dokumenterede, at virksomheden eksplicit nævnte graviditeten og de økonomiske udfordringer ved barsel som årsag til, at de ikke kunne tilbyde en fastansættelse. Da klageren påviste faktiske omstændigheder, der tydede på forskelsbehandling, skiftede bevisbyrden til indklagede jf. .