Klage over manglende anmærkninger i tilstandsrapport vedrørende tag, facade, vinduer og vådrum

Vurdering af de enkelte klagepunkter

For en række punkter blev det fastslået, at den bygningssagkyndige burde have anført dem i tilstandsrapporten. De væsentligste af disse omfatter:

Forhold uden fejl og forsømmelser

Skønsmanden vurderede, at den bygningssagkyndige ikke havde handlet ansvarspådragende i enkelte tilfælde:

• Kosmetiske fejl: Et hul i udhænget, et bulet nedløbsrør og en mindre revne i en gulvfuge blev anset for at være af kosmetisk eller mindre alvorlig karakter.
• Punkterede ruder: Det blev vurderet, at de punkterede termoruder sandsynligvis ikke var synlige på besigtigelsestidspunktet, og at den sagkyndige havde taget forbehold for dette i rapporten.
• Revne i fundament: En revne i fundamentet ved garagen blev anset for at være en almindeligt forekommende svindrevne uden betydning for bygningens stabilitet.

Samlet set fandt nævnet, at tilstandsrapporten var mangelfuld på flere væsentlige punkter, hvilket medførte et erstatningsansvar for den bygningssagkyndige.

• Klagerne anførte, at skaden var til stede ved overtagelsen i 2008, og at forholdet vedrørende stuens gulv ikke var nævnt i tilstandsrapporten, hvilket afskærer Topdanmark fra at påberåbe sig forbeholdet. De mente, at de ikke havde mulighed for at vurdere forholdets reelle karakter på grund af manglende oplysninger i tilstandsrapporten, og at skaden var dækningsberettiget efter forsikringsvilkårene.
• Topdanmark afviste dækning med henvisning til et forbehold i policen for sætningsskader, da der var konstateret flere sætninger i tilstandsrapporten. Selskabet henviste også til, at tilstandsrapportens oplysninger ikke var klart forkerte. De anførte, at klagerne var bekendt med forbeholdet før tegning af forsikringen, og at de anmeldte forhold skyldtes sætningsskader. Selskabet mente, at tilstandsrapporten var tilstrækkeligt beskrivende, og at forbeholdet var konkret begrundet i rapporten.

Dokumentation og sagens forløb

• Tilstandsrapporten fra 2007 nævnte flere forhold med skader, men klagerne anførte, at omfanget af skævheder i stuen ikke fremgik.
• Dansk Fundering A/S konstaterede i 2010, at gulvet i stuen ikke var vandret, og at der var revnedannelser i facaden. De konkluderede, at stuegulvet var fejlfunderet, og at facaden var fejlfunderet.
• Klagerne anmeldte skaden til Topdanmark i 2012, men selskabet afviste dækning med henvisning til forbeholdet for sætningsskader.
• Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige afviste klagernes erstatningskrav mod den bygningssagkyndige.
• En arkitekt og ingeniør vurderede i 2012, at gulvkonstruktionen var fejlagtigt beskrevet i tilstandsrapporten, og at skævhederne på stuegulvet var så voldsomme, at de burde være bemærket. Disciplinær- og Klagenævnet afslog genoptagelse af sagen.
• Yderligere geotekniske rapporter bekræftede, at store dele af bygningen var fejlfunderet.