Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer
Generaladvokat
Rossi
HTB Neunte Immobilien Portfolio og Ökorenta Neue Energien Ökostabil IV, der er investeringsselskaber, anmodede de dataansvarlige formueforvaltningsselskaber om at få udleveret navn og adresse på alle andre indirekte investorer (kommanditister) i de respektive lukkede investeringsfonde, der var organiseret som kommanditselskaber (KG). Anmodningen blev fremsat med henblik på at kunne kontakte de øvrige investorer for at drøfte selskabsanliggender, koordinere fælles holdninger eller forhandle om køb af kapitalandele. De dataansvarlige selskaber modsatte sig videregivelsen og henviste til databeskyttelsesforordningen (GDPR) samt kontraktbestemmelser, der udtrykkeligt forbød deling af oplysningerne.
Sagen blev forelagt for Domstolen af Amtsgericht München (byretten i München, Tyskland), da den nationale ret var i tvivl om, hvorvidt gældende tysk retspraksis, der traditionelt giver investorer omfattende adgang til medinvestorers kontaktoplysninger som et 'uundværligt kerneområde' af selskabsdeltagerrettighederne, var forenelig med kravene om lovlig behandling i GDPR.
Domstolen skulle navnlig fortolke, om en sådan videregivelse af personoplysninger kunne begrundes i GDPR's artikel 6, stk. 1, litra b) (kontraktmæssig nødvendighed) eller litra f) (legitim interesse), eller om den kunne anses for en retlig forpligtelse i henhold til litra c). Spørgsmålet var særligt relevant, da de registrerede (de indirekte investorer) valgte en investeringsform, der normalt indebar anonymitet og fortrolighed i forhold til medinvestorerne.
Domstolen fastslog, at videregivelse af personoplysninger om de indirekte selskabsdeltagere kun er lovlig, hvis den opfylder de strenge betingelser for nødvendighed og proportionalitet, som er fastsat i GDPR. Den understregede, at lovlighedsgrundlagene i artikel 6 skal fortolkes indskrænkende.
Artikel 6, stk. 1, litra b) (Kontraktmæssig nødvendighed): Behandling er kun lovlig, hvis den er objektivt uundværlig for at opfylde kontraktens hovedformål. Dette er ikke tilfældet, hvis den underliggende investeringsaftale udtrykkeligt udelukker videregivelse af personoplysninger til andre kapitalandelshavere (præmis 75).
Artikel 6, stk. 1, litra f) (Legitim interesse): Behandling er kun lovlig, hvis den er strengt nødvendig for at virkeliggøre den legitime interesse, og hvis den registreredes interesser og grundlæggende rettigheder (navnlig retten til anonymitet og fortrolighed) ikke går forud herfor.
Domstolen påpegede, at en interesse i at koordinere eller forhandle kapitalandele i princippet kan være legitim. Imidlertid skal den dataansvarlige søge mindre indgribende midler. Den foreslog, at den dataansvarlige i stedet for at videregive oplysningerne direkte, kunne videresende anmodningen til de berørte selskabsdeltagere, som derefter frit kunne vælge at besvare anmodningen og dermed bevare kontrollen med deres data.
Artikel 6, stk. 1, litra c) (Retlig forpligtelse): Behandling er lovlig, hvis den er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse i national ret. Domstolen anerkendte, at national retspraksis (som den tyske Bundesgerichtshof praksis) kan udgøre et retsgrundlag, forudsat at:
»denne retspraksis er klar og præcis, at dens anvendelse er forudsigelig for de personer, der er omfattet heraf, og at den opfylder et formål i samfundets interesse og står i rimeligt forhold hertil.«
Det påhviler den forelæggende ret at efterprøve, om den tyske retspraksis er tilstrækkelig præcis og proportional for at retfærdiggøre den omfattende videregivelse af personoplysninger under hensyntagen til databeskyttelsesforordningens krav.
DatatilsynetDatatilsynet har udarbejdet en vejledende udtalelse om leverandørers hjemmel til at videregive medarbejderoplysninger til ordregiver som dokumentation for overholdelse af arbejdsklausuler i kontrakten.
Den Sociale InvesteringsfondDatatilsynet
Sagen vedrører en præjudiciel forelæggelse fra Bulgarien, som omhandler sammenstødet mellem beskyttelse af personoplysninger (GDPR) og forpligtelsen til offentliggørelse af selskabsdokumenter i et nationalt handelsregister, fastsat i henhold til EU’s selskabsdirektiv (nu Direktiv 2017/1132).
Tvisten opstod mellem Agentsia po vpisvaniyata (det bulgarske registreringsagentur, der fører handelsregistret) og en selskabsdeltager, OL. OL anmodede om sletning af visse personoplysninger (såsom identifikationsnummer, detaljer om identitetskort, bopælsadresse og underskrift) fra en selskabsaftale, der var blevet offentliggjort i registret i forbindelse med selskabets stiftelse. Disse oplysninger var ikke lovpligtige i henhold til national lovgivning eller EU-direktivet.
OL gjorde gældende, at offentliggørelsen udgjorde ulovlig behandling og krævede sletning af oplysningerne samt erstatning for immateriel skade som følge af frygt og bekymring over potentielt misbrug. Agenturet afviste sletning med henvisning til, at OL ikke havde indsendt en renset (skjult/redigeret) kopi af aftalen, som krævet af nationale procedureregler, hvilket Agenturet fastholdt var nødvendigt for at opretholde dokumentets integritet.
Information om hvordan Den Sociale Investeringsfond indsamler, behandler og beskytter dine personoplysninger samt dine rettigheder som registreret.
Datatilsynet har truffet afgørelse i en sag, hvor en borger klagede over Telmore A/S’ videregivelse af hans e-mailadresse til Meta Irland. Sagen har været behandlet i Datarådet.
De centrale spørgsmål, som den forelæggende ret stillede, omhandlede Agenturets status som dataansvarlig, lovligheden af behandlingen af ikke-obligatoriske oplysninger, rækkevidden af retten til sletning i lyset af nationale formkrav, og fortolkningen af ”immateriel skade” under GDPR Artikel 82.
Lovforslaget etablerer en ny, selvstændig hovedlov for fondsmæglerselskaber og deres aktiviteter. Formålet er at impleme...
Læs mere### Formål og baggrund Lovforslaget, kaldet "datadelingsloven", har til formål at supplere og gennemføre Europa-Parlamen...
Læs mere