Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Relaterede love
Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt en tiltalt, der i 2001 fik frakendt førerretten for bestandig, kunne generhverve denne efter overgangsbestemmelserne i færdselsloven, på trods af at vedkommende efterfølgende gentagne gange havde begået ny færdselslovsovertrædelse, herunder spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden.
Tiltalte havde en lang historie med alvorlige færdselslovsovertrædelser. Efter adskillige domme for spirituskørsel i perioden 1992-1999, blev Tiltalte ved dom af 20. februar 2001 frakendt førerretten for bestandig i medfør af Færdselsloven § 125, jf. Færdselsloven § 127. Tiltalte blev dog efterfølgende dømt for kørsel i frakendelsestiden flere gange (bl.a. i 2020 og 2024) og i marts 2023 for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden begået i juni 2021 (femtegangstilfælde).
Tiltalte argumenterede for, at betingelserne for generhvervelse var opfyldt i henhold til overgangsbestemmelsen i § 3, stk. 3, i lov nr. 363 af 24. maj 2005, da der var forløbet over 10 år siden frakendelsen i 2001. Han anførte, at afslag var uproportionalt, og at den seneste spirituskørsel (2021) burde have været betinget frakendelse, da gentagelsesvirkningen ellers ville være ophørt, hvis han havde søgt om generhvervelse i 2011.
Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af afslag og henviste til, at generhvervelse i sådanne tilfælde kun kunne ske rent undtagelsesvist efter Færdselsloven § 132, stk. 1. Det blev fremhævet, at Tiltaltes gentagne overtrædelser i frakendelsesperioden, herunder ny spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden (Færdselsloven § 117 a, stk. 2), viste manglende vilje til at overholde loven. Anklagemyndigheden mente, at overgangsreglen ikke kunne finde anvendelse, når der var begået ny, ligeartet kriminalitet i frakendelsesperioden.
Højesteret stadfæstede Landsrettens kendelse og afviste Tiltaltes anmodning om generhvervelse af førerretten.
Højesteret bemærkede, at frakendelsen for bestandig (fastsat i 2001) for et femtegangstilfælde af spirituskørsel i 2023 burde have været ændret til frakendelse i 10 år som følge af overgangsreglen i Lov nr. 363 af 24. maj 2005 § 3, stk. 3, hvilket Højesteret anså for en fejl i dommen fra 2023.
Imidlertid tiltrådte Højesteret Landsrettens vurdering af, at overgangsbestemmelsen ikke kan antages at give adgang til generhvervelse, når en person har begået ny, ligeartet kriminalitet i frakendelsesperioden. Spørgsmålet om generhvervelse måtte derfor vurderes efter .
Til trods for den lange forløbne tid siden den oprindelige frakendelse for bestandig, fandt Højesteret ikke grundlag for at lade Tiltalte generhverve førerretten. Højesteret lagde vægt på følgende omstændigheder:
Disse gentagne overtrædelser i frakendelsesperioden betød, at der ikke forelå de fornødne ganske særlige omstændigheder, der rent undtagelsesvist kunne begrunde generhvervelse af førerretten. Landsrettens kendelse blev derfor stadfæstet.

Formålet med evalueringen har været at afdække brugeres og professionelles erfaringer med alkolåsordningerne med henblik på at finde eventuelle barrierer for deltagelse. Evalueringen er finansieret af Færdselsstyrelsen og foretaget af DTU.



Sagen omhandler en ankesag ved Vestre Landsret, hvor Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af en dom afsagt af Retten i Aalborg den 22. maj 2018. Tiltalte har påstået frifindelse. Sagen drejer sig om et færdselsuheld med personskade, hvor tiltalte er anklaget for at have forladt uheldsstedet uden at yde hjælp.
Justitsministeren fremsætter lovforslag med markante ændringer af retsplejeloven for at forkorte sagsbehandlingstiderne og frigøre ressourcer.
Regeringen ser positivt på nye anbefalinger om at give politiet kompetence til løbende at tilpasse opholdsforbud, så de kriminelle ikke blot kan flytte til nabokommunen.
Den påkørte person (forurettede) forklarede, at han kun så én bil, inden han blev påkørt. Han blev blændet af bilens lys og befandt sig ude i rabatten. Efter påkørslen blev alt sort. Hændelsen fandt sted på Hjedsbækvej, en lang lige vej, midt om natten.
Tiltalte forklarede, at han ikke så en person eller bemærkede noget lys eller et bump. Han så heller ikke andre biler på vejen. Han bemærkede først, at sidespejlet hang løst, og troede, det var hærværk. Han ringede til den person, han havde lånt bilen af, og fortalte om hærværket. De øvrige skader på bilen opdagede han først, da politiet konstaterede dem. Han afmonterede en "klump" fra bilen, da han kom hjem. Han kørte ikke ude i rabatten og lagde ikke mærke til en bil bagved sig. Han er afhængig af sit kørekort, da han kører gravemaskine.
Forurettede forklarede, at han kun så én bil, inden han blev påkørt, og blev blændet af bilens lys. Han gik hele tiden ude i rabatten og nåede ikke at tænke, at situationen kunne blive farlig. Efter påkørslen blev alt sort.
Et vidne, der kørte bag tiltalte, forklarede, at hun ville køre bagved tiltalte, hvis der skulle ske noget. Hun mærkede, at tiltalte havde drukket og var "oppe at køre". Bilen slingrede, men holdt sig på vejbanen. Vidnet så lyset, som bevægede sig op og ned, og tænkte, det var en fodgænger. Da lyset forsvandt, havde tiltalte været ved kanten af rabatten. Tiltalte bremsede ikke ned efter påkørslen, men fortsatte. Vidnet ringede til en anden person, som kørte med tiltalte, der var meget forvirret og sagde, at de ikke havde påkørt nogen. Vidnet vurderede, at tiltalte kørte spirituskørsel og kørte omkring 90 km/t på uheldstidspunktet.

Denne sag omhandler en anke af en dom fra Retten i Hjørring vedrørende overtrædelser af færdselsloven, specifikt spiritu...
Læs mereFærdselsstyrelsen har fremlagt et udkast til en ny bekendtgørelse om kørekort, som primært har til formål at omstrukture...
Læs mere