Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Spanien, EU-medlemsstater, Polen, Europa-Kommissionen, Østrig, EU’s institutioner og organer
Generaladvokat
Jürimäe
Sagen omhandler Rozanne Banger, en sydafrikansk statsborger, og hendes ugifte partner, Philip Rado, som er statsborger i Det Forenede Kongerige (UK). Parret havde udøvet deres ret til fri bevægelighed ved at bo og arbejde sammen i Nederlandene i flere år, hvor Banger fik ophold som udvidet familiemedlem. Da parret vendte tilbage til UK (Rados oprindelsesmedlemsstat) for at bosætte sig, ansøgte Banger om opholdstilladelse. Denne ansøgning blev afslået af UK’s indenrigsminister, da national lovgivning (Regulations 2006) kun anerkendte ægtefæller eller registrerede partnere til britiske statsborgere i denne situation, kendt som den afledte opholdsret efter Surinder Singh-princippet, og ikke ugifte partnere.
Upper Tribunal (Immigration and Asylum Chamber) forelagde spørgsmål for Domstolen for at afgøre, om Singh-principperne, der sikrer unionsborgere mod at blive afskrækket fra at udøve deres rettigheder, også finder anvendelse på uregistrerede partnere, der falder ind under definitionen af "partner, med hvem unionsborgeren har en behørigt dokumenteret varig tilknytning" i direktiv 2004/38/EF, artikel 3, stk. 2, litra b).
Domstolen fastslog, at artikel 21, stk. 1, TEUF forpligter en medlemsstat, hvor unionsborgeren er statsborger, til at lette meddelelsen af opholdstilladelse for en uregistreret partner, der er tredjelandsstatsborger, når unionsborgeren vender tilbage til hjemlandet efter at have udøvet retten til fri bevægelighed i en anden medlemsstat.
Domstolen præciserede, at selvom direktiv 2004/38/EF ikke direkte finder anvendelse i unionsborgerens oprindelsesmedlemsstat (jf. præmis 23), skal direktivet anvendes analogt i en situation som den omhandlede (Singh-situationen). Dette er nødvendigt for at sikre, at unionsborgeren ikke afskrækkes fra at udøve sin ret til fri bevægelighed, fordi vedkommende ellers ville miste retten til at fortsætte familielivet med partneren i hjemlandet.
Domstolen understregede, at medlemsstaterne er forpligtet til at give ansøgninger fra uregistrerede partnere, der falder ind under artikel 3, stk. 2, litra b), en vis fortrinsret (jf. præmis 37). Dette indebærer to afgørende procedurekrav:
Medlemsstaterne skal sikre, at de uregistrerede partnere har adgang til effektive retsmidler mod afslag på opholdstilladelse. Denne ret følger af artikel 47 i EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder samt analog anvendelse af direktiv 2004/38, artikel 31. Den nationale ret skal i forbindelse med prøvelsen sikre:
En ny dom fra EU-Domstolen om afledt opholdsret til tredjelandsstatsborgere, der er forældre til mindreårige unionsborgere, medfører foreløbig berostillelse af visse familiesammenføringssager.
Dette lovforslag fra Udlændinge- og Integrationsministeriet har to hovedformål: at skærpe reglerne for udvisning af kriminelle udlændinge og at samle reglerne for udvisning af personer omfattet af EU-retten direkte i udlændingeloven for at skabe et bedre overblik.
Lovforslaget lægger op til en markant stramning af udvisningsreglerne ved at afskaffe den såkaldte trappestigeordning i udlændingelovens §§ 22-24. Denne ordning har betydet, at jo længere en udlænding har opholdt sig i Danmark, desto grovere kriminalitet skulle der til for at blive udvist.
Udlændingenævnet genoptager nu sagsbehandlingen af sager om familiesammenføring efter TEUF artikel 20, som har været sat i bero siden august 2022 efter en dom fra EU-Domstolen.
Udlændingenævnet præciserer praksis, så der foretages en vurdering efter Chavez-Vilchez-dommen i alle relevante sager om opholdstilladelse til tredjelandsforældre til danske børn.
Den nye hovedregel bliver, at enhver udlænding, der idømmes en ubetinget fængselsstraf, skal udvises, uanset straffens længde og varigheden af personens ophold i Danmark. Udvisning kan kun undlades, hvis det med sikkerhed vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til familieliv.
For at skabe større klarhed og samle lovgivningen flyttes reglerne om ud- og afvisning af EU-borgere og deres familiemedlemmer fra EU-opholdsbekendtgørelsen til udlændingeloven. Dette sker ved at nyaffatte § 26 b (udvisning) og indsætte en ny § 28 a (afvisning).
Lovforslaget præciserer de forskellige beskyttelsesniveauer mod udvisning, som EU-borgere nyder i henhold til Opholdsdirektivet:
| Beskyttelsesniveau | Betingelser for udvisning | Berørte personer |
|---|---|---|
| Grundlæggende | Kræver en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed. | Alle EU-borgere og deres familiemedlemmer. |
| Forstærket | Kræver alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed. | Personer med ret til tidsubegrænset ophold (efter 5 års lovligt ophold). |
| Maksimal | Kræver bydende nødvendige hensyn til den offentlige sikkerhed. | EU-borgere med 10 års forudgående ophold samt mindreårige EU-borgere. |
Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025. De nye regler vil ikke finde anvendelse på lovovertrædelser begået før denne dato.
Sagen omhandler to tvister mellem O., en nigeriansk statsborger, og Minister voor Immigratie, Integratie en Asiel, samt ...
Læs mereSagen omhandler to sager, hvor tredjelandsstatsborgere (S og G) søgte opholdsret i Nederlandene som familiemedlemmer til...
Læs mereForslag til Lov om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven, straffeloven og forskellige andre love og ophævelse af lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale (Ændring af visse regler om hjælp til hjemrejse, adgang til hjemrejsestøtte og administrativ frihedsberøvelse, implementering af bestemmelse i statsborgerretskonventionen, gennemførelse af rådsafgørelse om Kroatiens fulde optag i Schengensamarbejdet, ophævelse af revisionsbestemmelser, ophævelse af Brexit-borgerloven m.v.)
