Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Denne sag vedrører en ansøgning om erstatning som følge af en voldelig hændelse, der fandt sted under en studierejse til udlandet. Sagen involverer to elever fra samme danske efterskole.
Under en skitur til Østrig med en efterskole opstod der en episode på et hotelværelse, hvor ansøgeren blev tildelt en skalle af en skolekammerat. På det pågældende tidspunkt befandt der sig udelukkende elever fra den samme efterskole på værelset. Ansøgeren opsøgte samme dag en lokal skadestue i Østrig for at få beset sine skader.
Ni dage efter hændelsen blev forholdet anmeldt til dansk politi. I forbindelse med politiets efterforskning erkendte den udpegede skadevolder at have begået handlingen. Sagen blev imidlertid efterfølgende henlagt af politiet med henvisning til, at skadevolderen på gerningstidspunktet var under den kriminelle lavalder, hvilket udelukkede strafferetlig forfølgning.
Erstatningsnævnet traf afgørelse om at yde godtgørelse til ansøgeren for de skader, der opstod ved voldsepisoden i udlandet.
Afgørelsen er truffet i medfør af Offererstatningsloven § 1. Nævnet vurderede, at betingelserne for at yde erstatning for en straffelovsovertrædelse begået i udlandet var opfyldt, idet hændelsen fandt sted i en lukket kreds af personer med dansk tilknytning (elever fra samme efterskole).
Nævnet fastsatte godtgørelsen baseret på sagens konkrete omstændigheder:
| Type | Omfang |
|---|---|
| Svie og smerte | Godtgørelse svarende til 15 dage |
Det forhold, at straffesagen blev henlagt grundet skadevolders alder, afskærerede ikke ansøgeren fra at modtage godtgørelse via offererstatningsordningen, da den faktiske voldshandling var erkendt og dokumenteret.
En ny undersøgelse fra Justitsministeriet viser, at en stigende andel af voldsofre oplever volden som meget alvorlig, mens it-kriminalitet driver en generel stigning i kriminalitetsudsatheden.

Denne sag omhandler en klage over If Skadeforsikrings afvisning af dækning under en ulykkesforsikring efter et påstået overfald på arbejdspladsen.
Klageren anmeldte den 1. juli 2024, at hun den 25. december 2023 var blevet overfaldet af en kollega på sin arbejdsplads. Ifølge klageren blev hun skubbet, faldt, og blev slået i hovedet med en tablet, hvilket resulterede i panikangst, hovedpine og tinnitus. Klageren søgte "retfærdighed" og dækning under sin ulykkesforsikring.
Erstatningsnævnet informerer om behandlingen af ansøgninger fra personer, der befandt sig i Fields under skyderiet, og præciserer reglerne for direkte og indirekte skadelidte.
Sygehus får kritik for ikke at have foretaget en tilstrækkelig undersøgelse af en patient efter et cykelstyrt, da det ikke blev opdaget, at patienten også havde et brud på sit kraveben.
If Skadeforsikring afviste dækning med den primære begrundelse, at der manglede dokumentation for, at klageren havde været udsat for et dækningsberettiget ulykkestilfælde i form af et overfald. Selskabet fremhævede, at bevisbyrden for kravets rigtighed og størrelse ligger hos kunden. If henviste til politirapporten og anklagemyndighedens afgørelse, som konkluderede, at der ikke kunne rejses tiltale i en straffesag for vold, da der ikke var tilstrækkelige beviser til at dømme den sigtede. Dette skyldtes modstridende forklaringer fra parterne, mangel på lægelige eller tekniske beviser, og et vidne, der ikke støttede påstanden om en voldsepisode. If vurderede, at lægejournaler ikke ville afklare et eventuelt ulykkestilfælde, men blot indeholde klagerens beskrivelse af hændelsen og generne.
Sekundært anførte If, at selv hvis et skub havde fundet sted, var det ikke egnet til at medføre de anmeldte gener som panikangst, hovedpine og tinnitus. Selskabet henviste til sine forsikringsvilkår, der definerer et ulykkestilfælde som en personskade forårsaget af en pludselig hændelse, og argumenterede for, at et skub uden fald ikke udgjorde en personskade i denne kontekst, og at der manglede årsagssammenhæng. Desuden dækker forsikringen ikke psykisk varigt mén, medmindre klageren har været udsat for fare for personskade, hvilket ikke var dokumenteret, eller som følge af mundtlig/skriftlig trussel, chikane eller mobning.
Politiet modtog anmeldelse om vold mod klageren. Afhøringsrapporter fra klageren, modparten og et vidne viste modstridende forklaringer. Klageren fastholdt at være blevet skubbet og slået, mens modparten nægtede vold og forklarede, at hun var faldet ind over klageren ved et uheld. Vidnet havde kun hørt mundhuggeri og ikke set vold. Anklagemyndigheden afviste at rejse straffesag mod modparten, da beviskravet i en straffesag er højt, og der ikke var tilstrækkelige beviser til at bevise vold uden for enhver rimelig tvivl. Sagen drejede sig om Straffeloven § 244 (vold), og afgørelsen blev truffet efter Retsplejeloven § 721, stk. 1, nr. 2, da det ikke var muligt at føre bevis for, at sigtede var skyldig. Klageren blev informeret om muligheden for at fremsætte et erstatningskrav inden for to måneder efter Retsplejeloven § 1018 e, stk. 1.

Sagen omhandler en pædagog ansat på en institution for udviklingshæmmede voksne, som søgte om erstatning efter en hændel...
Læs mere
Denne sag vedrører en ansøger, der efter et overfald på en teknisk skole valgte at trække sin politianmeldelse tilbage, ...
Læs mereLov om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse)