Godtgørelse for vold begået af skolekammerat under efterskolerejse til udlandet

Selskabets afvisning

If Skadeforsikring afviste dækning med den primære begrundelse, at der manglede dokumentation for, at klageren havde været udsat for et dækningsberettiget ulykkestilfælde i form af et overfald. Selskabet fremhævede, at bevisbyrden for kravets rigtighed og størrelse ligger hos kunden. If henviste til politirapporten og anklagemyndighedens afgørelse, som konkluderede, at der ikke kunne rejses tiltale i en straffesag for vold, da der ikke var tilstrækkelige beviser til at dømme den sigtede. Dette skyldtes modstridende forklaringer fra parterne, mangel på lægelige eller tekniske beviser, og et vidne, der ikke støttede påstanden om en voldsepisode. If vurderede, at lægejournaler ikke ville afklare et eventuelt ulykkestilfælde, men blot indeholde klagerens beskrivelse af hændelsen og generne.

Sekundært anførte If, at selv hvis et skub havde fundet sted, var det ikke egnet til at medføre de anmeldte gener som panikangst, hovedpine og tinnitus. Selskabet henviste til sine forsikringsvilkår, der definerer et ulykkestilfælde som en personskade forårsaget af en pludselig hændelse, og argumenterede for, at et skub uden fald ikke udgjorde en personskade i denne kontekst, og at der manglede årsagssammenhæng. Desuden dækker forsikringen ikke psykisk varigt mén, medmindre klageren har været udsat for fare for personskade, hvilket ikke var dokumenteret, eller som følge af mundtlig/skriftlig trussel, chikane eller mobning.

Politiets efterforskning

Politiet modtog anmeldelse om vold mod klageren. Afhøringsrapporter fra klageren, modparten og et vidne viste modstridende forklaringer. Klageren fastholdt at være blevet skubbet og slået, mens modparten nægtede vold og forklarede, at hun var faldet ind over klageren ved et uheld. Vidnet havde kun hørt mundhuggeri og ikke set vold. Anklagemyndigheden afviste at rejse straffesag mod modparten, da beviskravet i en straffesag er højt, og der ikke var tilstrækkelige beviser til at bevise vold uden for enhver rimelig tvivl. Sagen drejede sig om Straffeloven § 244 (vold), og afgørelsen blev truffet efter Retsplejeloven § 721, stk. 1, nr. 2, da det ikke var muligt at føre bevis for, at sigtede var skyldig. Klageren blev informeret om muligheden for at fremsætte et erstatningskrav inden for to måneder efter Retsplejeloven § 1018 e, stk. 1.