Indeholdelse af A-skat på bonusordning ved dødsfald og manglende målopfyldelse

VIGTIGT: Hvis projektet stoppes grundet manglende målopfyldelse, bortfalder alle tre bonuskomponenter.

Desuden bortfalder både investeringsbeløb, forrentning og overskudsandel, hvis medarbejderen dør inden exit-datoen.

Fratræden før tid

Hvis en medarbejder fratræder før planlagt exit, og projektet ikke er stoppet grundet manglende målopfyldelse, afhænger udbetaling af en ledelsesvurdering af medarbejderens indsats. Hvis indsatsen vurderes tilfredsstillende, kan medarbejderen vælge mellem:

• Opretholde investeringen og afvente projektets exit (med samme risiko som fortsættende medarbejdere).
• Få udbetalt den akkumulerede Basisbonusdel og renter (dog uden overskudsandel).

Ved udbetaling vælges en indefrysningsperiode ("Freeze Period") på 6 måneder, hvor regnskaberne gennemgås, før den faktiske udbetaling finder sted.

Spørgsmål og Spørgers Opfattelse

Spørgeren ønsker bekræftet, at A-skat først skal indeholdes ved den faktiske udbetaling, dog senest 6 måneder efter det tidspunkt, hvor det endelige bonusbeløb kan opgøres. Spørgeren argumenterer med henvisning til Kildeskatteloven § 46, stk. 2 for, at betingelserne (målopfyldelse, overlevelse, positiv ledelsesvurdering) er af suspensiv karakter, og at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt beløbet overhovedet kommer til udbetaling. Da beløbet ikke kan opgøres endeligt før exit eller fratræden, udskydes tidspunktet for den endelige retserhvervelse, og dermed indeholdelsespligten, tilsvarende.

Skatterådet bekræfter, at spørgeren først skal indeholde A-skat af de beskrevne bonusbeløb på det tidspunkt, hvor medarbejderen får beløbet udbetalt, dog senest 6 måneder efter det tidspunkt, hvor det endelige bonusbeløb kan opgøres.

Begrundelsen

Skatterådet tilslutter sig SKATs indstilling med henvisning til, at udbetalingerne fra bonusordningen bortfalder ved medarbejderens død. Desuden bortfalder den væsentligste del af bonusbeløbene (Overskudsandel og Andel af Projektets Værdi), hvis projektet afsluttes før tid på grund af manglende målopfyldelse.

Dette medfører, at der er en væsentlig usikkerhed om, hvorvidt medarbejderen opnår retserhvervelse, og beløbet kan derfor ikke forlanges udbetalt, før de suspensive betingelser er opfyldt, og det endelige beløb kan opgøres. Retserhvervelsen anses derfor for udskudt, indtil det endelige bonusbeløb kan opgøres i henhold til aftalen, eller der sker faktisk udbetaling efter en ledelsesbeslutning om berettigelse.

Indeholdelsespligten efter Kildeskatteloven § 46, stk. 2 indtræder dermed først, når medarbejderen har erhvervet endelig ret til indkomsten.

Skattestyrelsen forhøjede klagerens skattepligtige indkomst i 2016 med det fulde beløb. Styrelsen argumenterede med, at bonussens størrelse var afhængig af fremtidige økonomiske omstændigheder i virksomheden og derfor først var retserhvervet på udbetalingstidspunktet i 2016, jf. Kildeskattebekendtgørelsen § 20, stk. 1 og Statsskatteloven § 4. Da klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i 2016, skulle beløbet beskattes som personlig indkomst, jf. Personskatteloven § 3, stk. 1.

Klagerens repræsentant påstod, at retserhvervelsen til bonussen allerede var indtrådt senest i december 2012, hvor klageren ikke var fuldt skattepligtig til Danmark. Repræsentanten anførte, at aftalen var af resolutiv karakter, idet der ikke var reel usikkerhed om, hvorvidt bonussen ville blive udbetalt, men alene om dens endelige størrelse. Der blev henvist til forskellige skatterådsafgørelser for at understøtte argumentet om, at usikkerhed om beløbets størrelse ikke nødvendigvis udskyder retserhvervelsen, medmindre der er tale om suspensive betingelser, der skaber reel tvivl om selve udbetalingen. Klageren mente, at den eneste usikkerhed var arbejdsgiverens konkurs, hvilket ikke udskyder retserhvervelsen.