Bonusudbetaling beskattes i indkomståret for retserhvervelse – afgørelse om LTIP-bonus

Sagen omhandler beskatningstidspunktet for en bonusudbetaling på 715.546 kr. modtaget i 2016 af en klager, der havde skiftet skattemæssig bopæl mellem Danmark og Storbritannien. Klageren flyttede fra Danmark i august 2010, genindtrådte i fuld skattepligt til Danmark i december 2014 og modtog bonusudbetalingerne i april og november 2016.

Klageren var i perioden 2006-2011 ansat hos en islandsk virksomhed og indgik i maj 2011 en ”Long Term Incentive Plan” (LTIP) aftale om en kontant bonus. Bonussen skulle optjenes gradvist, og klageren bevarede retten til 1/3 af bonussen ved sin fratrædelse i december 2011, da han blev anset for en ”Good Leaver”. Bonusbeløbet skulle beregnes som en procentdel af afkast til obligationsejere og ville først blive endeligt afregnet ved fuld tilbagebetaling af obligationer, afhændelse af porteføljen eller senest den 31. december 2016.

Skattestyrelsen forhøjede klagerens skattepligtige indkomst i 2016 med det fulde beløb. Styrelsen argumenterede med, at bonussens størrelse var afhængig af fremtidige økonomiske omstændigheder i virksomheden og derfor først var retserhvervet på udbetalingstidspunktet i 2016, jf. Kildeskattebekendtgørelsen § 20, stk. 1 og Statsskatteloven § 4. Da klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i 2016, skulle beløbet beskattes som personlig indkomst, jf. Personskatteloven § 3, stk. 1.

Klagerens repræsentant påstod, at retserhvervelsen til bonussen allerede var indtrådt senest i december 2012, hvor klageren ikke var fuldt skattepligtig til Danmark. Repræsentanten anførte, at aftalen var af resolutiv karakter, idet der ikke var reel usikkerhed om, hvorvidt bonussen ville blive udbetalt, men alene om dens endelige størrelse. Der blev henvist til forskellige skatterådsafgørelser for at understøtte argumentet om, at usikkerhed om beløbets størrelse ikke nødvendigvis udskyder retserhvervelsen, medmindre der er tale om suspensive betingelser, der skaber reel tvivl om selve udbetalingen. Klageren mente, at den eneste usikkerhed var arbejdsgiverens konkurs, hvilket ikke udskyder retserhvervelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at forhøje klagerens skattepligtige indkomst med 715.546 kr. i indkomståret 2016. Afgørelsen bygger på princippet om retserhvervelse, jf. Statsskatteloven § 4, og reglerne for beskatningstidspunkt for A-indkomst, jf. Kildeskattebekendtgørelsen § 20.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Retserhvervelse og betingelser: Spørgsmålet om retserhvervelse afhænger af, om der er knyttet betingelser til modtagelsen af godet, der skaber reel usikkerhed om, hvorvidt godet vil blive ydet. Hvis der er suspensive betingelser, udskydes retserhvervelsen, indtil usikkerheden er ophørt.
• Bonusordningens karakter: Klagerens bonusordning (LTIP-aftalen) gav en betinget ret til en kontant bonus. Selvom klageren som ”Good Leaver” bevarede retten til 1/3 af bonussen, var den endelige beregning og udbetaling afhængig af fremtidige begivenheder, herunder fuldstændig tilbagebetaling af obligationerne, afhændelse af hele porteføljen eller senest den 31. december 2016.
• Usikkerhed om beløbets størrelse: Landsskatteretten fandt, at det først var på et af disse tidspunkter, at det kunne fastslås, hvorvidt klageren opfyldte betingelsen for at modtage bonussen, og dermed hvad beløbets størrelse ville være. Dette skabte en reel usikkerhed, der udskød retserhvervelsen.
• Tidspunkt for retserhvervelse: Klageren erhvervede først ret til bonussen ved modtagelsen af brevet den 30. marts 2016, da alle betingelser for udbetalingen af bonussen var til stede i indkomståret 2016.

Landsskatteretten henviste til praksis, herunder SKM2009.538.SR, SKM2010.479.SR, SKM2010.243.SR, SKM2010.606.SR og SKM2017.718.SR, for at underbygge, at retserhvervelsen afgøres konkret ud fra aftalens betingelser, og at suspensive betingelser udskyder beskatningstidspunktet.