Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Italien, Danmark, Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer, Østrig, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Bonichot
Sagen vedrører en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Østre Landsret, der rejser spørgsmålet om, hvorvidt Danmarks selskabsskattelovgivning er i strid med etableringsfriheden (artikel 49 TEUF) ved at udelukke fradrag for tab i udenlandske faste driftssteder (filialer), medmindre selskabet har valgt en bindende ordning for international sambeskatning. De danske selskaber A/S Bevola og Jens W. Trock ApS havde anmodet Skatteministeriet om at fradrage et nettotab på cirka 2,8 mio. DKK fra Bevolas finske filial, efter at filialen blev lukket i 2009, og tabet definitivt ikke kunne udnyttes i Finland. Skatteministeriet afslog fradraget med henvisning til selskabsskattelovens § 8, stk. 2, hvorefter indtægter og udgifter fra faste driftssteder i udlandet som udgangspunkt skal holdes ude af den danske skattepligtige indkomst (eksemptionsprincippet). Selskaberne gjorde gældende, at denne udelukkelse var en restriktion for etableringsfriheden, idet et tilsvarende tab i en indenlandsk filial ville have været fradragsberettiget i Danmark. De mente, at forbuddet mod fradrag var uforholdsmæssigt i situationer med endelige tab, baseret på den retspraksis, der blev fastlagt i Marks & Spencer-dommen, vedrørende datterselskaber. Den forelæggende ret ønskede Domstolens afklaring af, om den danske tilvalgsordning for international sambeskatning (som er bindende i 10 år og omfatter alle koncernselskaber) var tilstrækkelig til at opveje restriktionen.
Domstolen (Store Afdeling) fastslår, at artikel 49 TEUF er til hinder for en national lovgivning, der udelukker fradrag for endelige tab i udenlandske faste driftssteder, medmindre selskabet vælger den strenge internationale sambeskatningsordning.
Domstolen anerkender, at den danske lovgivning skaber en forskelsbehandling til ugunst for selskaber, der benytter deres etableringsfrihed via udenlandske filialer, da de ikke kan fradrage tab, som en indenlandsk filial ville kunne.
Restriktionen kan i princippet begrundes i tvingende almene hensyn som at sikre en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen, sammenhængen i skattesystemet (symmetri mellem beskatning af overskud og fradrag for underskud) samt undgåelse af dobbelt fradrag.
Imidlertid fastslås det, at restriktionen går ud over, hvad der er nødvendigt, når tabet i det udenlandske faste driftssted er af endelig karakter (definitivt).
Domstolen konkluderer, at for at sikre sammenhængen i skattesystemet kan fradrag kun tillades, hvis det hjemmehørende selskab fører bevis for tabets endelige karakter. Dette indebærer, at alle muligheder for at udnytte tabet i driftsstedets hjemstat skal være udtømt, og at driftsstedet ikke længere oppebærer nogen indtægt i hjemstaten, så der ikke er nogen fremtidig mulighed for modregning dér.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Köln vedrørende fortolkningen af artikel 49 TEUF om etableringsfrihed i relation til tysk selskabsskattelovgivning.
Timac Agro Deutschland GmbH, et tysk selskab, havde et fast driftssted i Østrig. Selskabet havde fratrukket tab fra det østrigske driftssted i sine tyske skatteopgørelser for 1997 og 1998. I 2005 blev det faste driftssted afhændet til et østrigsk søsterselskab inden for samme koncern.
Finanzamt Sankt Augustin medregnede efterfølgende de tidligere fratrukne tab fra 1997 og 1998 i Timac Agros skattepligtige resultat for 2005 og nægtede at medtage tab fra 1999-2004 i beregningen af skattegrundlaget.
Timac Agro anførte, at medregningen af tab og nægtelsen af fradrag var uforenelig med etableringsfriheden.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Det sidste ECOFIN-møde under dansk formandskab førte til vigtige aftaler om finansiel støtte til Ukraine, indførelsen af en digital euro og nye tiltag for at styrke EU’s kapitalmarked og konkurrenceevne.
Finanzgericht Köln forelagde to spørgsmål for EU-Domstolen:
Domstolen skulle vurdere, om den tyske skatteordning udgjorde en ulovlig hindring for etableringsfriheden, og om eventuelle hindringer kunne begrundes i tvingende almene hensyn.

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Upper Tribunal (Tax and Chancery Chamber) i Det Forenede Konge...
Læs mere
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Högsta förvaltningsdomstolen i Sverige vedrørende fortolkninge...
Læs mereForslag til Lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, selskabsskatteloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Tilpasning til administrative retningslinjer om minimumsbeskatningsreglerne, lempelse af reglerne om transfer pricing dokumentation, aflønning af kvalificerede distributører i visse lande, og justering af reglerne om omkvalifikation af transparente enheder, begrænset skattepligt af renter og indeholdelse af renteskat og royaltyskat, international sambeskatning og oplysningspligt m.v.)