Afvisning af præjudiciel anmodning: EU-Domstolen inkompetent i sag om italienske vagtselskabers driftskrav på grund af rent intern situation

Sagen omhandler tre forenede anmodninger om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Italien). Anmodningerne vedrørte fortolkningen af artikel 49 TEUF (etableringsfrihed) og artikel 56 TEUF (fri udveksling af tjenesteydelser) i forbindelse med italienske nationale forskrifter for private vagtselskaber.

Tvisten stod mellem tre italienske vagtselskaber (Security Service Srl, Il Camaleonte Srl og Vigilanza Privata Turris Srl) og italienske statslige myndigheder, herunder Indenrigsministeriet (Ministero dell’Interno) og lokale politimyndigheder (Questura).

Vagtselskaberne anfægtede lokale forskrifter, fastsat af Questura i Napoli og Rom, der pålagde dem specifikke driftskrav. Disse krav omfattede blandt andet pligten til at anvende mindst to betjente ved hver opgave for så vidt angår lejlighedsvis lokal vagttjeneste, alarmudrykning og pengetransport af beløb op til 100.000 EUR. Vagtselskaberne gjorde gældende, at disse forskrifter var i strid med de grundlæggende EU-retlige principper om fri bevægelighed, idet de øgede driftsomkostningerne.

Spørgsmålet om EU-relevans

Den forelæggende ret bemærkede, at forskrifterne gjaldt alle private vagttjenester i de relevante italienske provinser og således ikke umiddelbart syntes at have diskriminerende virkninger i strid med EU-retten. Domstolen blev bedt om at afgøre, om tidligere præjudicielle løsninger vedrørende italiensk lovgivning for vagtselskaber var anvendelige, selvom situationen syntes at være rent intern.

Domstolen (Første Afdeling) besluttede i medfør af artikel 53, stk. 2, i Domstolens procesreglement at træffe afgørelse ved begrundet kendelse, hvori den erklærede sig åbenbart inkompetent til at besvare de forelagte spørgsmål.

Domstolens ræsonnement

Domstolen fastslog, at de præjudicielle anmodninger ikke indeholdt konkrete oplysninger, der gjorde det muligt at fastslå, at artikel 49 TEUF og 56 TEUF kunne finde anvendelse på omstændighederne i hovedsagerne:

• Mangel på grænseoverskridende element: Det fremgik ikke, at vagtselskaberne var etableret andre steder end i Italien, eller at der var andre elementer forbundet med deres virksomhed, der rakte ud over den enkelte medlemsstat.
• Rent intern situation: De grundlæggende frihedsrettigheder finder ikke anvendelse, når samtlige relevante elementer i en sag findes inden for én enkelt medlemsstat.
• Ingen henvisning til EU-ret i national lovgivning: Den forelæggende ret havde ikke godtgjort, at italiensk lovgivning pålagde at give italienske selskaber de samme rettigheder, som selskaber fra andre medlemsstater ville have haft i henhold til EU-retten i en tilsvarende situation, eller at den nationale lovgivning henviste til EU-retten for at fastlægge interne regler.