Minimumskapital og fri etablering: Begrænsning af skatteinddrivelse

Sagen omhandler en række italienske selskaber (Duomo Gpa Srl, Gestione Servizi Pubblici Srl og Irtel Srl), der blev udelukket fra udbudsprocedurer vedrørende koncessioner for tjenesteydelser inden for fastsættelse og inddrivelse af lokale skatter og afgifter. Udelukkelsen skyldtes, at selskaberne ikke opfyldte et nationalt krav om en mindste selskabskapital på 10 mio. EUR.

Selskaberne anfægtede udelukkelserne og argumenterede for, at kravet var uforeneligt med EU-retten, herunder etableringsfriheden, den frie udveksling af tjenesteydelser og proportionalitetsprincippet. De mente, at kravet var uforholdsmæssigt og diskriminerende, da det ikke gjaldt for selskaber med offentlig majoritet.

Den italienske domstol forelagde sagen for EU-Domstolen og spurgte, om de pågældende nationale bestemmelser var i strid med EU-retten, særligt artikel 3 EF, 10 EF, 43 EF, 49 EF og 81 EF samt artikel 15 og 16 i tjenesteydelsesdirektivet 2006/123/EF.

Comune di Baranzate argumenterede for, at kravet om mindste selskabskapital var nødvendigt for at beskytte den offentlige administration mod potentielle tab som følge af koncessionshavernes insolvens, da disse håndterer betydelige beløb i skatteindtægter.

Europa-Kommissionen anførte, at kravet udgjorde en uforholdsmæssig restriktion på etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser, da der fandtes mindre restriktive midler til at sikre den offentlige administrations interesser.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 43 EF (etableringsfrihed) og 49 EF (fri udveksling af tjenesteydelser) er til hinder for en national bestemmelse, der kræver:

• At erhvervsdrivende, med undtagelse af selskaber med offentlig majoritet, skal tilpasse deres selskabskapital til mindst 10 mio. EUR for at kunne udøve virksomhed med fastsættelse og inddrivelse af lokale skatter og afgifter.
• At tildeling af kontrakter vedrørende disse tjenesteydelser er ugyldig, hvis kravet om mindste selskabskapital ikke er opfyldt.
• At der er forbud mod at tildele nye kontrakter eller deltage i udbud, indtil kapitalen er tilpasset.

Domstolen begrundede afgørelsen med, at et sådant krav udgør en uforholdsmæssig restriktion for etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser, da mindre restriktive foranstaltninger kunne sikre den offentlige administrations interesser.

Retlige Principper

• Etableringsfrihed (artikel 43 EF): Forhindrer nationale foranstaltninger, der gør det vanskeligere eller mindre attraktivt for EU-borgere at udøve etableringsfriheden.
• Fri udveksling af tjenesteydelser (artikel 49 EF): Forhindrer restriktioner, der hindrer eller gør det mindre attraktivt for tjenesteydere fra andre medlemsstater at udøve deres virksomhed, selvom restriktionerne gælder uden forskel.
• Proportionalitetsprincippet: Restriktioner på de grundlæggende friheder skal være egnede til at sikre det forfulgte mål og må ikke gå videre end nødvendigt.
• Tvingende almene hensyn: Restriktioner kan være berettigede, hvis de forfølger et tvingende alment hensyn, men skal overholde proportionalitetsprincippet.