Manglende EU-retlig kompetence vedrørende rent interne forhold i sag om udlejning med chauffør

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale amministrativo regionale per il Lazio (Italien) vedrørende fortolkningen af artikel 49 TEUF (etableringsfrihed), artikel 101 TEUF og 102 TEUF (konkurrenceregler) samt visse forordninger. Sagen er anlagt af Airport Shuttle Express scarl m.fl. mod Comune di Grottaferrata vedrørende suspension af tilladelser til at udøve virksomhed med udlejning af køretøjer med chauffør.

Sagsøgerne i hovedsagerne anfægter suspensionsforanstaltningerne, som er begrundet i tilsidesættelse af nationale og regionale lovgivninger, der kræver, at virksomheden udelukkende benytter en garage beliggende i den kommune, der har udstedt tilladelsen, og at tjenesteydelsen skal begynde og afslutte ved samme garage. Sagsøgerne gør gældende, at disse krav er i strid med EU-retten, herunder etableringsfriheden og konkurrencereglerne.

Den forelæggende ret ønsker oplyst, om de nævnte EU-retlige bestemmelser er til hinder for nationale og regionale lovgivninger, der fastsætter betingelser for udstedelse af tilladelse til at udøve virksomhed med udlejning med chauffør, herunder krav om beliggenhed af garage og begyndelse/afslutning af tjenesteydelsen.

Comune di Grottaferrata argumenterer for, at de nationale og regionale lovgivninger er i overensstemmelse med EU-retten og nødvendige for at sikre en korrekt regulering af markedet for udlejning med chauffør.

Domstolen vurderer, om den har kompetence til at besvare de præjudicielle spørgsmål, og om de forelagte spørgsmål er relevante for afgørelsen af tvisterne i hovedsagerne.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at den ikke har kompetence til at besvare de præjudicielle spørgsmål fra Tribunale amministrativo regionale per il Lazio, for så vidt som de vedrører fortolkningen af artikel 49 TEUF om etableringsfrihed. For så vidt som spørgsmålene vedrører fortolkningen af andre EU-retlige bestemmelser, afvises de.

Begrundelse

Domstolen begrunder sin manglende kompetence med, at alle elementer i hovedsagerne udelukkende har tilknytning til én medlemsstat, Italien. Artikel 49 TEUF finder som hovedregel kun anvendelse, når der er en forbindelse til samhandelen mellem medlemsstaterne. Da sagsøgerne allerede er etableret i Italien og har tilladelse til at udøve virksomhed med udlejning med chauffør, og da de ikke tilsigter at etablere sig andre steder, er der ikke tale om en situation, hvor etableringsfriheden er relevant. Domstolen finder heller ikke, at en fortolkning af artikel 49 TEUF er relevant i henhold til Guimont-doktrinen, da en statsborger fra en anden medlemsstat i samme situation hypotetisk set allerede ville udøve en stabil erhvervsvirksomhed i Italien.

For så vidt angår spørgsmålene om fortolkning af konkurrencereglerne i artikel 101 TEUF og 102 TEUF, sammenholdt med artikel 4, stk. 3, TEU og artikel 106 TEUF, afviser Domstolen at besvare disse, da forelæggelsesafgørelserne ikke giver tilstrækkelige faktiske og retlige elementer til at fastlægge, om de omhandlede lovgivninger er omfattet af disse bestemmelser. Navnlig mangler der forklaringer vedrørende forbindelsen mellem bestemmelserne og tvisterne i hovedsagerne.

Centrale EU-retlige principper

• Etableringsfrihed (artikel 49 TEUF): Finder som hovedregel kun anvendelse i situationer med grænseoverskridende elementer, dvs. hvor der er en forbindelse til samhandelen mellem medlemsstaterne.
• Rent interne forhold: EU-retten finder normalt ikke anvendelse på rent interne forhold, hvor alle relevante omstændigheder udelukkende har tilknytning til én medlemsstat.
• Guimont-doktrinen: Undtagelse fra ovenstående, hvor en fortolkning af EU-retten kan være relevant selv i en rent intern situation, hvis national lovgivning kræver, at nationale statsborgere skal have samme rettigheder som statsborgere fra andre medlemsstater ville kunne støtte ret på efter EU-retten i en tilsvarende situation.
• Loyalitetssamarbejde (artikel 4, stk. 3, TEU): Medlemsstaterne skal ikke indføre eller opretholde foranstaltninger, der kan ophæve den effektive virkning af EU's konkurrenceregler.
• Domstolens kompetence (artikel 267 TEUF): Domstolen har ikke kompetence til at fortolke nationale love eller administrative forskrifter eller til at vurdere deres forenelighed med EU-retten.