Habitatdirektivet: Afhjælpende foranstaltninger må ikke inddrages i screeningsfasen for at undgå konsekvensvurdering af Natura 2000-områder

Denne sag om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF (habitatdirektivet). Hovedspørgsmålet var, om foranstaltninger, der har til formål at undgå eller reducere et projekts skadelige virkninger (ofte omtalt som afhjælpende foranstaltninger eller mitigation) kan tages i betragtning i den indledende screening for at afgøre, om projektet kræver en fuld konsekvensvurdering (Appropriate Assessment, AA) af dets virkninger på et særligt bevaringsområde (Natura 2000).

Sagen opstod i Irland i forbindelse med en tvist mellem miljøorganisationerne People Over Wind og Peter Sweetman og det statsejede skovbrugsselskab Coillte Teoranta. Tvisten vedrørte arbejdet med nedlægningen af et elkabel, der skulle tilslutte en vindmøllepark til elnettet. Dette arbejde risikerede at påvirke Natura 2000-området ved floden Nore, som er et kritisk habitat for den stærkt truede Nore-ferskvandsperlemusling, der er særligt sårbar over for aflejringer og dynd.

Projektets vurdering

Coillte foretog en screening, der indikerede, at projektet uden beskyttelsesforanstaltninger ville have en negativ virkning på muslingebestanden på grund af risikoen for frigivelse af suspenderede stoffer. Selskabet konkluderede dog, at en fuld vurdering (AA) ikke var nødvendig, idet de i screeningen inddrog de foreslåede beskyttelsesforanstaltninger.

Den forelæggende irske ret ønskede derfor Domstolens præcisering af, hvornår og under hvilke omstændigheder afhjælpende foranstaltninger må indregnes i screeningsfasen under artikel 6, stk. 3.

Domstolen (Syvende Afdeling) fastslog, at habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, skal fortolkes således, at foranstaltninger med henblik på at undgå eller reducere skadelige virkninger på en berørt lokalitet ikke må tages i betragtning i screeningsfasen for at afgøre, om en fuld konsekvensvurdering er nødvendig.

Domstolens begrundelse

Domstolen henviser til, at artikel 6, stk. 3, etablerer to adskilte faser, der skal sikre et højt beskyttelsesniveau i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet:

• Fase 1 (Screening): Denne fase skal afgøre, om der er sandsynlighed eller risiko for, at planen eller projektet kan påvirke lokaliteten væsentligt, hvis det gennemføres. Hvis risikoen for væsentlig påvirkning ikke kan udelukkes på grundlag af objektive videnskabelige oplysninger, udløses forpligtelsen til at foretage en fuld vurdering.
• Fase 2 (Vurdering): Den egentlige vurdering, hvor der foretages en fuldstændig og præcis analyse af virkningerne, og hvor de afhjælpende foranstaltninger indgår som en del af projektets endelige godkendelse.