Vurdering af projekters indvirkning på Natura 2000-områder: Skade på lokalitetens integritet og forsigtighedsprincippet

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra den irske Supreme Court vedrørende fortolkningen af artikel 6 i habitatdirektivet (92/43/EØF). Sagen er anlagt af Peter Sweetman mod An Bord Pleanála (den irske planlægningsmyndighed) vedrørende godkendelsen af et projekt for en omfartsvej (N6) ved byen Galway, der berører det særlige bevaringsområde Lough Corrib.

An Bord Pleanála godkendte projektet, selvom det ville medføre et permanent tab af et område med kalkstensplateau, en prioriteret naturtype, inden for det beskyttede område. Peter Sweetman anfægtede afgørelsen og hævdede, at An Bord Pleanála havde foretaget en forkert fortolkning af habitatdirektivets artikel 6.

Supreme Court forelagde herefter tre præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen:

• Hvilke kriterier skal anvendes ved vurderingen af, om en plan eller et projekt kan skade et Natura 2000-områdes integritet?
• Indeholder forsigtighedsprincippet et forbud mod at tillade planer/projekter, der medfører uopretteligt tab af en naturtype?
• Hvilket forhold er der mellem artikel 6, stk. 3 og 4, i habitatdirektivet?

Domstolen skulle tage stilling til, om en plan, der medfører et varigt tab af en prioriteret naturtype, kan tillades i henhold til habitatdirektivet.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, skal fortolkes således, at en plan eller et projekt, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendig for en lokalitets forvaltning, skader denne lokalitets integritet, hvis planen eller projektet vil kunne forhindre en varig opretholdelse af de grundlæggende kendetegn ved den berørte lokalitet. Dette gælder særligt, hvis kendetegnene er knyttet til tilstedeværelsen af en prioriteret naturtype, hvis bevaring har ligget til grund for udpegelsen af lokaliteten som en del af listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning. Domstolen understregede, at forsigtighedsprincippet skal anvendes ved denne vurdering.

Domstolen præciserede, at tilladelse til et projekt kun kan gives, hvis de kompetente myndigheder har opnået vished for, at projektet ikke har varige skadelige virkninger på lokalitetens integritet. Myndighederne skal afvise at give tilladelse, hvis der er usikkerhed om virkningerne. Dette gælder især, når projektet indebærer en risiko for varig skade på de økologiske kendetegn i lokaliteter med prioriterede naturtyper.

Retlige Principper

• Forsigtighedsprincippet: Domstolen bekræftede, at forsigtighedsprincippet er centralt i vurderingen af, om en plan eller et projekt kan skade en beskyttet lokalitets integritet. Hvis der er usikkerhed om de potentielle virkninger, skal tilladelse nægtes.
• Habitatdirektivets artikel 6, stk. 3: Denne artikel fastlægger en procedure for vurdering af planer og projekter, der kan påvirke Natura 2000-områder. Domstolen understregede, at vurderingen skal være fuldstændig, præcis og endelig, så enhver rimelig videnskabelig tvivl fjernes.
• Bevaringsmålsætninger: Domstolen fremhævede, at habitatdirektivets formål er at opretholde eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter af fællesskabsbetydning. Dette indebærer, at medlemsstaterne skal træffe passende foranstaltninger for at beskytte de økologiske kendetegn i de udpegede lokaliteter.
• Prioriterede Naturtyper: Domstolen understregede, at der gælder en særlig streng beskyttelse for prioriterede naturtyper, da EU har et særligt ansvar for at bevare disse. Indgreb, der indebærer en risiko for varig skade på disse naturtyper, kan som udgangspunkt ikke tillades.